Hvis hunnen kravler 1 km på 2 uger, så må den jo kravle 6-7 km, inden den har fået opfostret sine unger, for, det tager ca. 3 måneder, inden haletudserne kan klare sig selv.
Jeg kunne også godt forestille mig, at der er gået lidt data tabt i oversættelserne, det kan jo ikke passe, når nu BBC laver så stort et nummer ud af at fotografere i super kvalitet over så lang tid, og så sætter de sig ikke ind i deres levevis efterfølgende, når billederne skal kommenteres.
Den vandopløselige kromat stammede fra den fliseklæber, jeg brugte til at dekorere mine flamingoplader på bagvæggene. Efter få dage var det jo tørt og så startede jeg terrarierne op. Men, så længe cementbaserede produkter gennemhærder, og, det tager ca. 1 måned, så frigør cementen den vandopløselige kromat. Derefter kan den ikke frigives, så er den bundet i cementen.
Så, efter en måneds hærdning, så skal bagvæggene skylles fri for de skadelige stoffer, og, så kan man begynde at arrangere terrariet med bundmateriale, planter mm. Frøerne har semipermeabel hud, så mange stoffer kan trænge igennem, hvis de går rundt i bundmeterialet, og det er fyldt med kromater. I dette tilfælde var det så mine bananfluelarver, som jeg kører inde i terrarierne, så var kommet for tæt på bagvæggen, larverne udskiller et stof, der ligner eddikesyre, for at deres foder, gæret frugt ikke skal rådne, dette eddikesyre-lignende stof opløste bagvæggens cementlag, som larverne så åd, inden frøerne så åd både larverne og de efterfølgende kromatforgiftede fluer.
De fleste andre bruger heldigvis andre materialer til bagvæggene, så de undgår kromaterne. Disse stoffer går ind og ændrer i frøernes kromosomer, især i forbindelse med æg- og sædproduktionen. Så, forældredyrene er skadede i generne, de står ikke til at redde som forældredyr, men, som almindelig underholdning er de udmærkede.
De små korsedderkopper blev brugt ved en fejl, edderkoppen kom ud og ind i gabet på frøen flere gange, hver gang bed edderkoppen frøen, og, da dens gift er lige så stærkt som en hveps, så døde frøen efterfølgende. At jeg så fik gentaget det nummer, var jo tåbeligt, lige som jeg havde smidt edderkoppen ind til dem, så jeg, at det var en korsedderkop, men, der var det for sent. Så, der røg frø nummer to!
