Boardet er indtil videre lukket for tilgang af nye brugere.

Vi har i det seneste årstid haft problemer med, at rigtig mange fordækte personer opretter falske profiler på boardet og bruger det til spam eller linker til sider med mistænkeligt indhold. Vi bruger rigtig meget tid på at forhindre dette og på at rydde op efter disse personer.

Trafikken på boardet og antallet af nye 'reelle' brugere er faldet drastisk de seneste år og står ikke mål med ovennævnte indsats. Derfor har vi besluttet at lukke for tilgangen af nye brugere mens vi tænker over, hvordan vi løser problemet på en overkommelig måde. Eksisterende brugere kan fortsat logge på og bruge boardet som sædvanligt.

Egon & Henrik

Nephentes formering?

Der skal jo også være plads til andre ting, så slå dig ud her, hvis dit emne ikke passer ind andre steder.
Besvar
Wande54
Indlæg: 3
Tilmeldt: 12/10/2007 kl. 08:42
Geografisk sted: Langeland
Kontakt:

Nephentes formering?

Indlæg af Wande54 » 11/2/2012 kl. 12:23

Jeg har en ukendt Nephentes, som jeg kunne tænke mig at formere.

Den er købt uden navn i en blomsterbutik, og har stået hele sidste sommer i drivhuset, da den var blevet alt for høj til vindueskarmen.
Sidst på sommeren havde den sat en masse sideskud nederst på stænglen, så jeg kappede toppen ca 20 cm over potten.

De 2 største skud blev som forsøg klippet af og plantet i små potter i en kompostblanding jeg fandt på nettet (kompost, pottemuld og perlite).
De så ud til at have det fint, men pludselig begyndte de at blive sorte og visnede i løbet af en måned.

Kan de have fået det for koldt om natten, eller hvad skete?

Moderplanten står nu i vindueskarmen og har 6 pæne store skud, samt et par små ansatser.
Hvordan kan jeg have held til at få dem skåret af og sat i potter. Jeg vil gerne have et par stykker sat i mine terrarier.

Mvh
Steen på Langeland

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Indlæg af Egon K P » 11/2/2012 kl. 19:36

Du skulle vel ikke have et billede af din plante med fælder, ikke fordi jeg tror, jeg kan hjælpe med et navn, men, de er bare så flotte! :P Da den åbenbart er blevet for høj til vindueskarmen, så må det vist være en af de varmtlevende lavlandsarter, eller, hvor der er krydset varmtlevende arter ind i.

Jeg har sommetider ved en fejl fået klippet et skud af en af mine, eller, vægten er blevet så stor i fælderne, at det meterlange skud knækker på et tidspunkt. Som regel sætter jeg den ned i en plastpose med fugtigt sphagnummos i bunden, indtil jeg synes, der er gang i den, så potter jeg den, stadigvæk i fugtigt sphagnummos, det har som regel fungeret fint her.

Faktisk har jeg på et tidspunkt lagt et 40 cm langt skud, der var knækket af, ovenpå en vandkande, mens jeg lige skulle finde ud af, hvad jeg ville gøre ved den, der blev den længe. Efter en uges tid kom jeg i tanke om den, :oops: der lå den stadigvæk flot uden det mindste tegn på vandmangel, den havde trukket på det væske, der var i fælderne. Så gik der lidt sport i det, den fik kun vand i kanderne, og uden nogen jordforbindelde af nogen art, den vedblev at hænge på kanden, for at fælderne ikke skulle vælte, så satte den nye blade og fælder, men, aldrig et forsøg på at sætte rødder.

Efter et halvt års tid, blev den pottet, det tog den fortrydeligt op, og, ligesom din, så blev den helt sort. Den stod lidt mørkt, men ikke koldt, jeg tror, den manglede lys, der hvor jeg havde sat den. :cry:

Er det en af de varmtvoksende, så kan det jo godt være, at den rådnede, fordi den stod for koldt, det kan også være for mørkt, som jeg tror, min havde det.

Men, havde du nu bestemt dig for at skulle have flere planter, da du klippede topskuddet af, så kunne du have klippet det i mindre stykker, så der var mindst et blad på hvert stykke, klippet bladet af til en fjerdedel længde, og sat den i et fugtigt, men ikke sjaskdende vådt medie, en plastpose op om potten, ikke noget med at lukke den, så ville den have en højere luftfugtighed omkring sig, og kunne klare den fordampning, der kommer fra det klippede blad. Er der en fælde på bladet, vil jeg nok lade bladet være, og vande lidt i fælden, for at give den en bedre væskeoptagelse.

Men, det du selv gjorde, lyder jo til at det lykkedes langt hen af vejen, måske var det kulde, der tog livet af den. Hvad er det for terrarier, du vil sætte den i? Har du varme på dem, og evt. et fugtigt miljø derinde, så kan du måske plante skuddet direkte derinde! Har du dyr derinde, så skal du forvente, at de risikerer at dø i fælderne, hvis de er i en størrelse, hvor de kan komme ned i fælderne. Hverken gekkoer eller farvefrøer kan klatre op af fælderne, hvis de dratter ned i dem, det gælder jo så også alle de andre dyrearter, men disse to kan jo normalt kravle på glas uden de store peoblemer, men i fælder, der går det ikke.
Mvh Egon

Wande54
Indlæg: 3
Tilmeldt: 12/10/2007 kl. 08:42
Geografisk sted: Langeland
Kontakt:

Indlæg af Wande54 » 13/2/2012 kl. 11:18

Hej Egon,

Tak for din gode forklaring. :)

Jeg har desværre ingen fotos af den med kander, det er flere år siden den havde nogle ret små kander og jeg fik ikke fotograferet den inden de skrumpede/tørrede ud.

Jeg er ved at lave et par regnskovsterrarier til bl. a. daggekkoer og det var tanken at der skulle plantes en stikling i hvert. Der kommer rigeligt lys og tilpas høj fugtighed til at planten skulle kunne holde kanderne fyldt.

Moderplanten stod i vindueskarmen i et sydvendt vindue hvor det strækeste sollys blev skygget lidt af et træ udenfor.
Da toppen stødte mod toppen af vinduet, flyttede jeg den ud i drivhuset, for jeg var godt klar over at fugtigheden i stuen var alt for lav.
Den havde det godt nok i drivhuset, men så kom der jo et par rigtig kolde nætter, som nok aflivede de stiklinger, jeg havde skåret af toppen som du nævner.

Billedet er taget i dag, potten er 13 cm i dia og planten 15 cm høj. Der er nu en lille ansats til en kande for neden ved siden af der hvor stænglen rammer jorden. Bladene er 6-7 cm lange og da den var størst var de omkring 12-15 cm. Kanderne var ca 5 cm høje.
Håber det evt kan hjælpe lidt. :)
Vedhæftede filer
kandebærer.JPG
Kandebærer
kandebærer.JPG (121.96 KiB) Vist 3714 gange

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Indlæg af Egon K P » 13/2/2012 kl. 16:39

Mon ikke det har været en Nepenthes alata, du har købt i sin tid, de 5 cm lange fælder var vel de oprindelige, da dens blade også var små! :wink:

Jeg har tidligere sat billeder ind af den art her på forumet et par gange, det er en hurtigt voksende plante.

Jeg ville nok ikke sætte daggekkoer ind, hvor der er en Nepenthes med fælder, jeg har nogle små daggekkoer, de spiser bl.a. moden frugt, og, de dufte, der udsendes på kanten af fælderne kan måske godt lokke gekkoerne til. Da fælderne har nedadrettede tætsiddende hår indeni, så er der ikke noget, der kan kravle op af dem igen. Er det store daggekkoer, du har/skal have, så bliver fælderne på denne art hos mig op til 15 cm lange, så kan du jo selv gætte på, om du vil miste dyr som plantefoder! :wink:

Men, de ville utvivlsomt være meget dekorative derinde! :P
Mvh Egon

Besvar