Boardet er indtil videre lukket for tilgang af nye brugere.

Vi har i det seneste årstid haft problemer med, at rigtig mange fordækte personer opretter falske profiler på boardet og bruger det til spam eller linker til sider med mistænkeligt indhold. Vi bruger rigtig meget tid på at forhindre dette og på at rydde op efter disse personer.

Trafikken på boardet og antallet af nye 'reelle' brugere er faldet drastisk de seneste år og står ikke mål med ovennævnte indsats. Derfor har vi besluttet at lukke for tilgangen af nye brugere mens vi tænker over, hvordan vi løser problemet på en overkommelig måde. Eksisterende brugere kan fortsat logge på og bruge boardet som sædvanligt.

Egon & Henrik

Nemme orkidéer...???

Spørg her, hvis du har spørgsmål til en arts dyrkning, farveform mv.
Besvar
Brugeravatar
SirLonewolf
Indlæg: 1473
Tilmeldt: 19/3/2009 kl. 18:26
Geografisk sted: Odense
Kontakt:

Nemme orkidéer...???

Indlæg af SirLonewolf » 23/12/2009 kl. 16:22

Hvilke arter skal jeg kigge efter, hvis jeg skal have nogle orkidéer, der ikke er for svære at passe?.....i stil med Phalaenopsis, Dendrobium, Oncidium osv.

Vil nemlig gerne vide lidt hvad jeg skal kigge efter, hvis jeg skal bestille nogle fra Mundiflora i Ecuador, gennem Stargazer....Se her: http://forum.orkideer.dk/viewtopic.php?t=1860

Er der nogen der ved havd det er for en orkidé, der er den første der bliver vist i slideshowet på http://www.mundiflora.com/Default.aspx?lg=2,3,0,1
Den der er to forskellige nuancer af lilla?
Mvh
.::. Jimmy "SirLonewolf" .::. Orkidé-entusiast .::.

Min orkidé-dagbog: http://orkidedagbog.ribi.dk

Karen
Moderator
Indlæg: 2067
Tilmeldt: 16/6/2006 kl. 21:37
Geografisk sted: Slangerup
Kontakt:

Indlæg af Karen » 24/12/2009 kl. 09:16

Ligner en Bollea formodentlig krydset med noget Zygopetalum.

Nemt, tjah alt er jo nemt under de rigtige forhold. Umiddelbart vil jeg holde mig fra Telipogon. Importplanter er generelt ikke de letteste, de skal gerne lige etableres efter import, men årstiden er særdeles vigtig og der ligger denne import vist meget godt. Jeg ville bladre igennem og så søge på det som jeg sætter på listen over potentielle ønsker og så ellers skære derfra. Spørg evt når du har en konkrete plante.
mvh/ Karen ~ orkidevinduet.dk

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Indlæg af Egon K P » 24/12/2009 kl. 10:19

Hvis du prøver at billed-Google "Bollea ecuadorana blue", så får du et par billeder, som, hvis orkideen krøller lidt sammen, ligner det første introbillede temmelig godt. Så, mon ikke det skal ligne den variant?

Langt de fleste orkideer på listen kan du finde på http://www.orchidspecies.com/ , der får du også et forslag til temperaturerne, om de er fra regnskoven eller fra mere tørre egne. Nogle temperaturintervaller hænger ikke sammen med hans højdeangivelser, men, bruger man den indvendige side af hovedet, så kan man komme langt. De fleste arter på listen går igen hos Ecuagenera, og, der vil du jo "hurtigt" få et overblik i små billeder over arterne i slægterne. Mange af billederne på orchidsspecies.com er alligevel fra denne hjemmeside. Der er også temperaturintervaller, som ofte siger noget andet, end orchidspecies.com. Den er dog utrolig langsom, men, der er jo ingen, der forhindrer dig i at arbejde i to åbne browsere fra Ecuagenera, så kan du jo surfe mellem dem, når den skal åbne et lidt større billede. :wink:

Nogle vil du hurtigt se, kræver så høje eller lave temperaturer, at du muligvis ikke kan honorere kravene. Så, som Karen siger, kik de ønskværdige slægter igennem, "lån" eventuelt billedet fra nettet, og sæt dine ønskeplanterbilleder ind i en ny mappe, og, når du er færdig, så lav et diashow med dem, så kan du sikkert få en del sorteret fra igen, som falder igennem sammenlignet med de andre. Så står du kun med en 70-80 orkideer tilbage, som du så må finde en anden måde at få sorteret i! :lol:
Mvh Egon

Karen
Moderator
Indlæg: 2067
Tilmeldt: 16/6/2006 kl. 21:37
Geografisk sted: Slangerup
Kontakt:

Indlæg af Karen » 24/12/2009 kl. 18:02

Siger stadigvæk hybrid. den er alt for slank i blomsten til at være ren, men det er bare min umiddelbare holdning.

Orkideønskelister er gerne alt for lange, så det er med at skrive dem ned og så ellers sortere iterativt og så lige sove på det en ekstra gang.
mvh/ Karen ~ orkidevinduet.dk

Brugeravatar
SirLonewolf
Indlæg: 1473
Tilmeldt: 19/3/2009 kl. 18:26
Geografisk sted: Odense
Kontakt:

Indlæg af SirLonewolf » 28/12/2009 kl. 13:41

Jeg tror du har ret Karen....den ligner ikke helt med den smalle blomst. Men jeg kan nu bedst lide den med smalle blomster :P

Ja Egon, der er nok ikke andet at gøre, end at kigge igennem og tjekke forholdene de trives under. Jeg synes bare det virker uoverskueligt. Men jeg må prøve.
Mvh
.::. Jimmy "SirLonewolf" .::. Orkidé-entusiast .::.

Min orkidé-dagbog: http://orkidedagbog.ribi.dk

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Indlæg af Egon K P » 28/12/2009 kl. 13:50

Hvis du er så heldig/uheldig, alt efter øjnene, der ser, at du ikke er til de Pleurothallis-lignende, som også omfatter Masdevallia, Dracula mm, så er der jo ikke meget at bruge tid på. Så er hovedparten allerede væk. Du kan sikkert hurtigt få et overblik, når du bevæger dig ind i en ny slægt, om det er dig, eller du kan springe resten af den slægt over. Jeg håber dog, at du kommer til at tilbringe lang, lang tid med at finde planterne. God jagt!
Mvh Egon

Besvar