Side 1 af 2

Berry Oda

: 7/3/2010 kl. 15:15
af FruFanden
Jeg er en klods til at holde blomster i det hele taget, men fik forleden en Berry Ode orkide i værtindegave. Allerede nu (efter otte dage) har den tabt størstedelen af blomsterne. Jeg ved dog ikke hvor længe den har stået med blomster, inden jeg fik den, men køn er den i hvert fald ikke lige nu! :cry: Fik også en anden orkide som pt. har det fint nok så det er vel en begyndelse! :D
Jeg vil derfor høre, om der er nogen der kan hjælpe mig med hvordan, den/de i det hele taget skal holdes og dermed mener jeg helt fra bunden!
Håber virkelig på nogle gode råd!

: 7/3/2010 kl. 15:29
af Irmaline
Hejsa ja det var jo træls måske de skulde klage der hvor den er købt for det er jo ikke rimeligt .
Hvad er det for en slaks ? så kan jeg måske vejlede dig lidt bedre :)

: 7/3/2010 kl. 16:00
af FruFanden
Det kunne da godt være man lige skulle tage fat i forhandleren men som nævnt har jeg aldrig haft en orkide så kan tænkes at jeg har gjort noget forkert!
Jeg vedhæfter lige et par billeder. Ikke den bedste kvalitet men har kun lige min mobiltelefon. Beklager at jeg ikke kan få bedre billeder af selve blomsterne da de hænger på den måde...

: 7/3/2010 kl. 17:04
af Christian Koch
Hej og velkommen til!

Til at starte med kan jeg sige at din nye orkide er af arten Dendrobium og det er nok en hybrid.

Mit umiddelbare bud på den korte levetid på dine blomster vil være at det skyldes det kolde vejr. De gæster du havde, der gav dig orkideen har nok haft den med ude i kulden - det bryder de sig ikke spor om., så forhandleren er med alt sandsynlighed uden skyld ;)

Nu til pasning:
Hvis vi starter heeelt fra bunden med pasning, så kommer vandning først. Orkideer (generelt) bryder sig ikke om at have konstant våde rødder. Derfor er din nok også pottet i en form for bark der ikke holder specielt meget på vandet. For at holde den glad og tilfreds siger man generalt at orkideer skal vandes en gang om ugen ved at blive dyppet så hele potten kommer under vand. Når (ja - når ;)) du bliver helt bidt at det med orkideer så vil du sikkert forsøge at skaffe regnvand til at vande dine planter (ja- planter (pl.) :D), for det kan de bedst lide, men her til at starte med kan du sagtens bruge postevand. Langt Langt Langt de fleste orkideer der købes i supermarkeder, byggemarkeder og planteskoler er så bredt hybridiserede (krydsninger af lang række vildt voksende orkideer) at de er meget hårdføre. Hvis du vil gøde din orkide, så skal du bruge 1/2 til 1/4 fortynding af en normal blomstergødning ca. hver anden gangdu dypper. Du vil sikkert sagtens kunne få den i blomst uden!
Hvis du holder dig til dette vandindssystem går du slet ikke galt i byen. Orkideer af den type du har fået har det man kalder bulber - det er de tykke stammer bladene sidder på , og de er i princippet et løg der sidder over jordoverfladen. Når der kommer vand lagrer planten det i bulberne og bruger af det i tørre perioder. Du kan bruge bulberne til at se om din orkide har det godt. Er det flotte, glatte og spændstige er planten godt i stand, og får godt med vand. Er de helt sammenskrumpede og rynkede får planten ikke helt nok vand.
Du skal dog passe på med at overvande hvis du ser rynkede bulber, da rødderne også skal kunne følge med - orkiderødder kan være lidt sarte :) Bare øg hyppigheden af vandinger en lille smule ad gangen. Dette er også en god ide hen over sommeren hvor vandet fordamper meget hurtigere fra potten.

Så kommer vi til det med lys og placering:
Orkideer i naturen vokser for langt de flestes tilfælde på steder med skygge, så derfor siger man generelt at de ikke må få direkte sollys. Det er for så vidt også rigtigt, men det er ikke fordi de ikke kan tåle lyset - det er varmen de ikke kan tåle.
Så når vi nu går forår og sommeren i møde vil et sydvindue være en dødsdom for de fleste orkideer, medmindre der er noget der skygger lidt, eller filtrerer noget af lyset fra. Øst og vest vendte vinduer plejer at være et hit, men prøv dig frem.
I de fleste tilfælde siger man at en orkidee med lysegrønneblade får tilstrækkeligt lys. Får den for lidt lys vil bladene blive meget mørkegrønne, og får den formeget eller lige i overkanten bliver bladene røde.
Dendrobium slægten kan i relativt bred udstrækning godt klare/lide meget lys/varme, så bare sæt den i dit lyseste vindue, og hold øje med at den ikke bliver for varm, gør den det, må du justere lidt :)

Her hen over forår og sommeren vil du så se at din dendrobium sætter nye skud, der vokser og udvikler sig og til sidst sætter nye blomsterskafter. Hen mod efteråret skal du måske nedsætte vandingshyppigheden - mange planter i dendrobium slægten sætter blomsterskud når de ikke får så meget vand.

Det var måske lidt meget info på en gang - jeg gik lidt i selvsving :)

Hovedsætningen er dog: Vand en gang om ugen, og stil planten i et lyst vindue hvor den ikke bliver alt for varm til sommer, og glæd dig så til at se den trives.

Christian

: 7/3/2010 kl. 17:15
af Christian Koch
Her kan du se din plante:
http://www.regalorchidsonline.com/dendr ... -306-p.asp

Jeg vil lige sige at det måske ikke er den NEMMESTE orkide du har fået at starte på :)
Som de skriver kan den godt lide en lidt kølig og tør efterår/vinter, jeg vil skyde på at det er det der får den til at blomstre.

Et tip til at få denne type i blomst er at hænge den i haven eller på altanen (hvis du har en af disse :)) hen over sommeren og først tage den ind igen når nattetemperaturen kommer ned på en 5 graders penge.
Det trick virker ihvertfald med Dendrobium kingianum, en vildt voksende orkide der er den ene af forældrene til din.

Christian

: 7/3/2010 kl. 17:28
af FruFanden
Hold da op med informationer på en gang! :shock:

Havde mere eller mindre fået snuset mig frem til det med at de skal have vand ca. en gang om ugen men vil det sige at den skal sættes i vand (f.eks. håndvask) i en kort periode for så at blive sat i en tør potte?

Dem jeg fik blomsten af kom gående i ca. 5 graders "varme" så den har nok ikke været helt enig. Hehe...

Lige pt. står den i en vindueskarm hvor den får sol hele eftermiddagen/aftenen så kunne godt være den burde rykkes lidt væk. Min tanke var at blomster har godt af noget sol :)

Lige nu er der så nogle stængler hvor de visne blomster er faldet af. Ikke ret kønt men skal de pilles af eller skal de bare blive siddende? Tænker mere på nye skud osv. (bare for at lyde lidt klog :P )

Jeg har en lille forhave men den er med direkte lys om eftermiddagen/aftenen så den må nok hellere bare blive stående indenfor. Og den må klare sig med postevand! :D

: 7/3/2010 kl. 17:37
af Irmaline
Jeg vil give Kristian ret det her er nok ikke forhandlerens skyld.
Men ellers har du fået aletiders forklaring af Kristian held og lykke. :)

: 7/3/2010 kl. 17:37
af Christian Koch
Ja, du dypper den i håndvasken i et minuts tid, løfter den op og lader vandet løbe ud af potten, og så over i en potteskjuler. Vandet skal gerne være stuetemperatur, hverken iskoldt eller varmt/llunket.

Vinduet lyder helt fint! Ihvertfald i nogle måneder endnu. Bare lad den stå og når det så bliver varmt i vejret, så hold øje med at bladene ikke bliver for varme. Så ud i forhaven, gerne hængene i en buske/træ, ellers kommer der snegle i! Du skal måske ikke lægge alt for meget vægt i det med den direkte sol - ikke før det skaber problemer ihvertfald :)

Min mor havde en Dendrobium kingianum (forældren til din) hængene i et lille træ/busk-ting hvor den fik direkte sol hele dagen hele sommeren uden problemer, så bare ud med den. Den skal dog stadig vandes i perioder uden regn - jaa så kan du også give den regn det er vist win win situation!

Dendrobium skyder ikke fra de gamle blomsterstængler, så de kan godt klippes af. Phalaenopsis (dem du ALTID ser i supermarkedet) kan godt skyde fra en gammel stængel, så hvis du køber sådan en på et tidspunkt må du lige spørge igen ;)

Christian

Christian

: 7/3/2010 kl. 17:39
af Irmaline
Undskyld Christian jeg kom til at stave dit navn med K :oops:

: 7/3/2010 kl. 17:39
af Christian Koch
Du er tilgivet ;)

: 7/3/2010 kl. 22:29
af Karen
Læste i et gartnerblad at hollænderne var ved at markedsføre Den. Berry Oda som en sommer blomst. Men måske man ved at sætte den ud i for sommeren at man kan få lidt ekstra blomstring ud af den. Men ind skal den inden frosten.

Billledet ligner dog ikke det Berry Oda som jeg hidtil har set... måske hollænderne er ved at bruge betegnelse for mere end bare en specifik hybrid (ligesom Den Emma White i dag kan være enhver hvid Den phalanopsis type hybrid)...

: 8/3/2010 kl. 07:02
af FruFanden
Må se hvad jeg kan gøre med den til sommer. Har ikke rigtig noget sted jeg kan hænge den men må vist bare være lidt kreativ :)

Jeg tør selvfølgelig ikke udtale mig om hvorvidt det er en Berry Oda eller ej. Der sidder jo altid det der lille fine kort og der var et link til www.cameleonorkidee.nl på bagsiden og foran står der så Berry Oda med stor skrift så jeg antog det for at være sådan en :D Kunne dog ikke finde blomsten på den pågældende hjemmeside...

: 8/3/2010 kl. 10:02
af SirLonewolf
Hej og velkommen til :)

Jeg retter lige linket, for du har vist en trykfejl...

http://www.cameleonorchidee.nl

Så må du lige tjekke at det er den rigtige :wink:

: 8/3/2010 kl. 17:49
af FruFanden
Ja jeg fik så bare lige skrevet orkide på dansk i min forvirring. Hehe... Men tak forrettelsen! :)

: 8/3/2010 kl. 17:51
af FruFanden
Mange tak for velkomsten :)

Ja jeg fik så bare lige skrevet orkide på dansk. Havde ikke lige kortet i nærheden så tænkte ikke lige over det. Hehe... Men tak for rettelsen af linket :)