Side 1 af 1

Dracula

: 11/4/2013 kl. 16:49
af Erna
Jeg har fået mig en Dracula lotax, som ser ud til at befinde sig godt i mit
kølige terrarie. Så er det jo at mer vil have mer, så jeg vil gerne spørge om der er nogen som kender andre Dracula, som er så dejligt små som Dracula lotax? Jeg har selvfølgelig forsøgt at finde ud af hvor store sådan nogle fætre er, men jeg kan ikke finde nogen oplysninger om selve planternes størrelse kun blomsternes størrelse. Det var åbenbart held at jeg fandt oplysninger om lotax :roll:

: 11/4/2013 kl. 20:06
af Egon K P
Det lyder godt, Erna, at du kan styre den temperaturmæssigt!

Hvis du går ind på SOF, og skriver Dracula, så er der tegninger af dem, der er sat måleenheder på, så kan du se, hvor store blade og blomster er. :P

http://orchid.unibas.ch/iconography.simplesearch.php :P

: 13/4/2013 kl. 09:22
af Erna
Tak for det Egon.
Jeg har kigget på tegninger af dem som jeg umidelbart også kan købe. Jeg tror bare ikke at jeg forstår at tolke tegningerne rigtigt. F.eks. Dracula gigas, jeg kan slet ikke forstå de måleenheder, som jo næsten har samme størrelse hvad enten det er 5cm eller 5mm langt.

Jeg fik alligevel bildt mig ind at det var en lille plante, også fordi der også er en anden tegning ”Herbarium specimens” der ser bladene jo ikke så store ud i forhold til centimetmålet ( gad vidst om det er her Popow har fået ideen til sin lineal på Ebay :roll: )så den skulle jeg have. Nu ville jeg se om der var noget læsestof at finde, og det var der. Det fremgik blandt andet at gigas betyder gigant, sååe nu er den lige slettet fra inkøbslisten.

http://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/ ... ecimen.php


Så er der Dracula berthae, jeg kan ikke finde ud af hvor stor planten er ifølge tegningen, men billedet af den levende plante ser jo ikke ud til at vise en monsterplante. Jeg kom så i tanker om at Kopf jo blandt andet har indelt sine planter efter størrelse og rent faktisk står berthae på hans side under planter som er under 5 cm. Så tror jeg jeg prøver den, og så må jeg jo se om jeg i det hele taget kan holde dem kolde nok når det bliver varmere i vejret.

http://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/ ... ecimen.php

: 13/4/2013 kl. 10:48
af Egon K P
Dracula gigas er en stor plante, men, det er Drac. berthae også. Gigas går på blomsten, de fleste Dracula er storbladede.

Kikker du på tegningen af Drac. gigas, så er der 2 måleenheder, en på 1 cm, som går på blomstens enkeltdele, de små dele over måleenheden, der er trukket væk fra den dissekerede blomst nederst i venstre hjørne, og en på 5 cm, som går på selve blomsten, igen den dissekerede blomst og hele plantens størrelse. På min skærm er de 5 cm 3,5 cm lang, bladene er 15,5 cm lange, og lidt simpelt hovedregning (i regnearket) giver ca. 24 cm lange blade til den. Blomsten rækker så 9½ cm ud til 3 sider, når jeg igen laver samme forholdsregning.

Måleenheden ved læben er igen 3,5 cm lang på min skærm, men svarer til 1 cm. Så læben er knapt 1 cm stor. De to små petaler, er virkelig miniature på Dracula-blomster, det er de to små dele over læben set fra siden, og, omregnet er de ca. 5 mm lange.

På Drac. berthae er der 3 måleenheder, en på 5 mm, der går på de små enkeltdele i blomsten, en på 2 cm, som går på selve blomstens størrelse, og endelig igen en på 5 cm, som går på hele planten med blomsten på.

Det giver ca. 12 cm brede blomster på den, og 16,5 cm lange blade, når måleenhederne omregnes! At den står blandt miniplanterne hos Kopf må bero på en fejl. :wink:

Håber det opklarer tegningernes størrelsesforhold! :wink:

Jeg har Dracula woolwardi og Dracula chestertonii i blomst lige nu, den første har godt 30 cm lange skafter, den anden godt 10 cm lange skafter, måske også en faktor, der skal tages hensyn til, når pladsen er begrænset! :?

: 13/4/2013 kl. 11:18
af Erna
Ja tak Egon det hjalp på forståelsen. Det ender nok med at jeg ihvertfald første omgang nøjes med min Dracula lotax.