Side 1 af 1

Vanilla Planifolia

: 23/4/2015 kl. 20:32
af LupusHansen
Hej :D

Jeg er så heldig lige pt. at befinde min nær Celle i Tyskland, hvor der ligger en stor orkidebutik :)

Jeg købte en Vanile plante fordi jeg er vild med dens grønne farve - jeg har ingen forhåbning om at den skal blomstre og der skal komme vaniliestænger ud af processen ;)

Jeg har dog et spørgsmål- på planteinformationen står der at den kun er dekorativ og ikke må spises. Er det noget med arten, eller?

(Ps. håber at tråden bare ligger nogenlunde rigtigt.)

Mvh
Marlene.

Re: Vanilla Planifolia

: 23/4/2015 kl. 20:58
af Egon K P
Velkommen til Marlene.

Ja, vi er nok mange, der har været en tur forbi Wickmann gennem tiden. Absolut et besøg værd, hvis man kommer på de kanter.

Du kan nu godt få blomster på din plante, den skal bare have nogle år på bagen. En af mine venner har en sammenkrøllet plante, som fylder en meter i diameter, men skudbanerne er kørt ud og ind mellem hinanden, den blomstrede sidste år. Den har nok nær 10 meter sammenlagte stængler, hvis de blev rettet ud og lagt efter hinanden.

Men det der med, at den kun er til dekoration, og ikke må spises, står på mange potteplanter nu om dage. Så er producenten sikret mod sagsanlæg, hvis folk spiser planten og bliver syge af det. Men selvom frøene kan spises, er det jo ikke ensbetydende med, at planten også kan spises, tænk bare på kartoflerne, hvor alt grønt er giftigt, også hvis selve kartoflen har fået lys og er blevet grøn.

Men mange producenter sætter den advarsel på som standart, så er det folks eget ansvar, hvis de spiser planterne eller blomsterne. :wink:

Re: Vanilla Planifolia

: 23/4/2015 kl. 21:13
af LupusHansen
Mange tak for svar :)

Det giver god mening! Når det ikke lige er en krydderurt hvor det meste kan spises eller anden kendt plante, tager de nok deres forholdsregler.

Det er nemlig en rigtig fin butik. Jeg bliver nok lige nød til at tage en ekstra tur derud - jeg havde lige misset det med at de kun blomstre en dag (hvis overhovedet ;) ), så jeg tror jeg bliver nød til at kigge på en Oncidium Twinkle, så burde jeg får vanilieduften alligevel :)

Hilsen Marlene :)