Side 1 af 1

Ludisia discolor

: 27/7/2006 kl. 11:28
af Tranlampe
Jeg har for nylig fået en aflægger af ovennævnte orkide, men jeg er meget i tvivl om, hvilket medium den skal plantes i. I min orkidebog ('Orkideer du selv kan dyrke') står der om den, at den er terrestrisk og skal stå i humusrig pottemuld. Hende, jeg fik aflæggeren af, har dog sin plante stående i almindelig orkidekompost, og på forskellige hjemmesider kan jeg se, at det er hun bestemt ikke ene om.

Jeg vil meget gerne have den smukke plante med de fascinerende blade til at lykkes & trives, så hvad anbefaler I herinde? Jeg kan forstå, at det er en ret almindelig orkide, så jeg håber på mange - helst gode! - erfaringer.

Mvh. Camilla Hæstrup

: 27/7/2006 kl. 12:30
af Jette Rybak
Indlægget skulle vel retteligt have været under "Arter"?
Har haft sådan en sag engang, den stod i almindelig humusrig pottejord, og den voksede og blomstrede som ind i h....... Den dyrkes med fordel i en pande (flad og bred skål). Jeg smed den faktisk på kompostbunken til sidst efter at have forsynet hele vejen med stiklinger. Havde også nogle stiklinger i et lille glas vand, og de voksede også. Tror, det er en meget taknemmelig og let plante.

Jeg har flyttet disse to indlæg

: 27/7/2006 kl. 12:41
af Mads
Hej Camilla,

Jeg har flyttet dine indlæg til "arter" da Jette har ret.

En blanding af bark og pottejord i en veldrænet potte - så vokser den som ukrudt. Den er for længst vokset fra mig - jeg havde ikke plads. Nåede dog at tage nogle billeder da den kun var en lille afstikker...

http://www.orchidaceae.net/?page=Ludisia+discolor

Bedste hilsener,

Mads

: 27/7/2006 kl. 12:46
af Tranlampe
Jeg undskylder fejlplaceringen af indlægget.

Det lyder betryggende, at planten er let at få til at trives. Jeg tror, jeg vil forsøge mig med en blanding af bark og pottemuld og så sætte mig til at vente på nogle af de flotte blomster, som man kan se på dine billeder, Mads.

Tusind tak for hjælpen begge to

Mvh. Camilla Hæstrup.

: 27/7/2006 kl. 13:20
af Karen
Det er virkelig en gro kraftig plante, som dog også kan blive ret ranglet. Men det er let at råde bod på, man tager bare de stængler som er længst ude over potte kanten og stikke dem ned i jorden, så laver den selv rødder igen og vokser videre.

Utrolig sart overfor for meget lys, og den første sneglene spiser. Så jeg dyrke den som en slags indikator plante for hvornår snegle jagten igen skal sættes ind, og så tager den jo ikke plads fra de andre orkideer som slet ikke ville trives i det mørke den står i :)

: 30/7/2006 kl. 15:41
af Liselotte
Jeg har den samme orkide, men den blomstrede kun det første år jeg havde den. Der efter har den sat masser af nye blade/skud men ingen nye blomster.
Kan det være fordi den skal plantes om i en bredere potte?

: 31/7/2006 kl. 14:28
af Karen
En bredere potte ville være godt, om det er derfor den ikke blomstrer er jeg ikke helt sikker på men det er en mulighed. Den skulle gerne blomstre omkring jule tid, sådan plus minus :) Prøv om du kan finde en lidt flad potte, dens rødder går ikke så langt ned and så står jorden i bunden af potten bare og er konstant våd og sur. Jeg bruger selv flade dekorations potter som jeg så laver ekstra huller i. Eller brug en stor potte om kom extra dræn i bunden.

: 13/8/2006 kl. 18:28
af Signe
Hvis nu mine katte har spist bladene, kan juleorkideen så stadig overleve og blomstre? Vokser bladene ud igen?

De sørgelige rester står hjemme ved min mor nu, ved ikke om vi bare skal smide dem ud. :(

: 13/8/2006 kl. 22:58
af Karen
Planten kan lave sideskud, og dem skulle der være en ret god chance for at den laver også selvom katten har gnavet alle bladene væk. Men måske den kan lave et enkelt blad fra toppen, men ellers er der ikke meget håber far at bladene gror ud igen på de gamle skud, men fjern dem ikke, de indeholder vigtig energi til at lave nye skud.

: 14/8/2006 kl. 08:14
af Signe
Tusind tak, så får den lov at blive. :)

Afblomstring

: 25/2/2013 kl. 11:14
af Tumle
Jeg vil høre om i har et godt råd. Nu har min orkide (ludisia discolor) blomstret og blomsterne er ved at være tørre alle sammen, skal jeg bare klippe dem af eller hvad gør jeg for at gøre det rigtige for orkideen.

På forhånd tak

: 25/2/2013 kl. 11:39
af Irmaline
Hej Tumle
Først velkommen til :)
Ja du kan roligt klippe de visne blomstergrene af nede ved selve stammen det plejer jeg at gøre :)

: 25/2/2013 kl. 11:57
af Tumle
Tak, men skal det være helt nede ved bladene eller ved den knold der er på stilken lidt over bladene.

: 25/2/2013 kl. 13:42
af Irmaline
Det er lidt svært at sige men prøv at se dette link der hvor blomster stilken begynder der klipper du :) du kan jo også se hvor langt den er vissent .
http://forum.orkideer.dk/viewtopic.php? ... a+discolor

: 25/2/2013 kl. 15:41
af SirLonewolf
Jeg lader altid blomsterskaftet visne helt ned før jeg klipper, og så giver det lidt sig selv hvor der skal klippes --> Du tager kun det der er tørt, og ikke noget der er friskt :)