Drosera binata bliver hos mig ca. 15 cm høj. Nu du spørger, så han mine aldrig blomstret, men den skulle få en 1½ cm stor hvid blomst, som vist ligner Venus Fluefældes en hel del.
Fælderne på binata er fyldt med klæbrige dråber, derfor kaldes hele slægten for Soldug. Et insekt vil ved berøring sidde fast i dråberne, og så bøjer den bladet lidt sammen hen over byttet, men, ikke med den andens hastighed. Det kan vare fra timer til dage, før bladet er viklet lidt omkring dyret.
Nu er det jo en smagssag, om en plante er smuk. Nogle Soldug får lilla blomster, andre røde, der fortsætter længe op af stilken, mens stilken forlænges næsten som et bregneblad, der forder sig ud. Blandt de australske arter findes nogle, de bliver mellem 1 og 1½ meter høje, nogle har et lille rundt blad, andre har de klæbrige dråber på hele stilken.
Blandt Vibefedt fåes også mange flotte farver i blomsterne, lilla, hvide, røde, orange, og en enkelt ligner en lille primulablomst.
Blandt Sarracenia'erne findes mange former for fælder, tykke og lange tynde, og så får de nogle besynderlige men smukke blomster, som selv efter de har smidt blosterbladene er dekorative. Og, så er mange af dem vinterhårdføre på friland.
Lidt lignende er Darlingtonia california, som er eneste medlem af den slægt. De ligner cobraslanger klar til at hugge, når fælderne vokser frem. Er man ikke til slanger, så er den sikkert grim!
Så er der jo alle de mange vand- og landlevende blærerod, hvor enkelte arter også findes i Danmarks mosehuller. De får næsten springbalsaminagtige gule blomstrer på deres 15-20 cm lange blomsterskaft, som er det eneste, der rækker op af vandet.
Men de tropiske har fra få mm til 15 cm lange blade, enkelte er epifyttiske, og så har de landlevende tit blomster med flotte farver på, enkelte hvide med en lilla-violet læbe. Utricularia kaldes den slægt.
Så er der jo Nepenthes, det er jo næppe for blomsternes skyld, at de bliver holdt. De fleste fælder er lidt over i det rødlige, og så kan de fåes i mange størrelser og faconer. Der er endnu flere slægter, men, de ses sjældent i almindelig handel. Så skal man ind på nettet og købe.
Men, de kødædende planter, der er flotte for den ene, er måske afskydelig for en anden. Men her var lidt slægtnavne at gå efter, så kan der Googles lidt igen efter de flotte af slagsen.
Jeg synes, de fleste er lette at holde, dog kan Kandebæreren være lidt drilsk at få til at sætte fælder, hvis ikke den har en god luftfugtighed.
(jeg har 4 stk. jeg har pilelt af planten og 6 mere på vej så ryger der en i svinget er der stadig nok til både en bytter og mig selv)
Ligeledes elskede jeg dengang at udløse dens fælder med en tændstik, men, de kan vist kun klappe sammen nogle gange, så fælderne blev hurtigt visnet væk af planten, da de alligevel ikke fungerede. Dengang holdt jeg dem også alt for tørt! I dag står de med vand i underskålen hele tiden, alt for store underskåle, så der kan være rigtigt meget vand deri.
