Den ligner jo meget en Cattleya intermedia, men petalerne er for brede til den art. Men læben
kunne stamme derfra. Og da den ligner så meget,
kunne den art næsten være krydset ind i sidste krydsning. Hvem den anden kan være, kan være svært at sige ud fra billedet, der er så mange, der kunne give resten af planten. Men har du tid til at lægge penslerne fra dig et par timer, så kan du måske selv finde lignende hybrider på nettet. Så det næste, jeg skriver kan du måske bruge en anden gang, hvor du mangler et navn. Dermed også skrevet, at jeg har et kvalificeret bud til sidst på planten, men bare til en anden gangs skyld, hvis du vil forsøge at finde forældre til dine mange andre hybrider på din hjemmeside.
Jeg har først lavet en søgning på nettet af lignende billeder som din plante, men det gav ikke noget brugbart resultat. Men der er jo en anden mulighed, hvis hybriden er registreret. Og jeg ved det, hybrider kan udseendemæssigt gå i retningen af begge forældre, og det vil tage dig mindst nogle timer at komme igennem alle de registrerede kryds der er med C. intermedia.
Men faktisk kan du finde alle registrerede hybrider med denne art her:
http://apps.rhs.org.uk/horticulturaldat ... gister.asp
Da registret endnu ikke kan håndtere, at hybriden er den samme, uanset, om C. intermedia er frøbærer eller pollenbærer, så skal du først lave en søgning på denne art som "Seed parent" og derefter som "Pollen parent". Stavefejl accepteres ikke i RHS' register, og ej heller gamle nu synonyme arts- eller slægtsnavne. Når deres nye hjemmeside kommer op at stå, så skulle det være en saga blot.
De nuværende accepterede navne på alle orkidearter kan findes her:
http://apps.kew.org/wcsp/home.do
Men som frøbærer er der registreret 215 hybrider, og som pollenbærer har de 255 hybrider i databasen med den art. Så er det "bare" at billedgoogle hver af hybridnavnene, du kommer frem til, er du mere end heldig, så finder du noget, der kunne være den rigtige,
men hybrider købt uden navn forbliver unavngivne hybrider, da flere hybrider kan have stort set samme udseende. Ved alle hybrider er forældrene nævnt, så hvor svært kan det være?
Tænk på alle de penge, du sparer, når du skal bruge hele sommeren og efteråret med på at billedgoogle resultaterne, du får slet ikke tid til at tage på dykkerferie i al den tid!
Men som skrevet indledningsvis, så har jeg et bud på et navn til den, som du dog ikke må sætte på din navnløse hybrid, og dermed har jeg også et par mulige forældre til den. Og selvom den kunne ligne C. intermedia i læben, så er det muligvis ikke den art, der er med i krydsningen. Mit bud vil være Catyclia El Hatillo.
Her kan du se den hybrid.
https://www.google.dk/search?q=Catyclia ... 68&bih=918
Her er den så i RHS' register, og forældrene til den står nederst.
http://apps.rhs.org.uk/horticulturaldat ... p?ID=39138
C. mossiae x Enc. tampensis.
Vi har et medlem i JOK der tilsyneladende har den samme hybrid i sin samling, den har været vist på JOK's hjemmeside nogle gange både fra møderne og fra udstillingen omkring september, hvor hans blomstrer.
Den kan bl.a. ses her:
http://www.jydskorchideklub.dk/september-2013.html
Og her i et par 3D-billeder, hvor der skal skeles, for at effekten dukker frem. Alle billeder kan klikkes større!
http://www.jydskorchideklub.dk/fugleuds ... -2014.html
Og endelig her hvor navnet var blevet fremskaffet til den plante.
http://www.jydskorchideklub.dk/september-2014.html
Så selvom den kunne ligne en C. intermedia en del, så var den plante slet ikke med, hvis din plante skulle hedde Catyclia El Hatillo! Derfor er det så svært at sætte forældre på, og endnu sværere at finde de rigtige navne til hybrider, så de forbliver navnløse, men man har jo altid lov til at sætte et ekstra navneskilt ved, hvor der står, ligner meget Catyclia El Hatillo.
