Side 1 af 1

Kan disse tages med fra Vietnam

: 19/4/2016 kl. 15:11
af Missemor63
Hej
Jeg bor i øjeblikket i Vietnam og har lige fået disse to orkideer af en vietnamesisk ven. Men jeg har mistanke om at de måske er vilde. Er der en som kan hjælpe med at arts bestemme dem.

Den ene er en fruesko, den anden har ca 30 cm lange blad med hvide prikker.
Jeg har problemer med str af foto, er der en anden måde at sende dem?

Re: Kan disse tages med fra Vietnam

: 19/4/2016 kl. 16:20
af Egon K P
Velkommen til forumet.

Nu må man jo slet ikke samle orkideer ind i naturen, hverken i Vietnam eller andre lande.

Skal man have orkideer med hjem til Danmark, så må der ikke være jord ved dem. De planter, folk køber i orkidegartnerier, er i flasker med sterilt agar ved, så de er uden snyltende utøj ved. Derfor kan de komme med hjem i kufferten.

Hvis man vil have orkideer med hjem, så skal både eksportlandets og de danske myndigheder informeres på forhånd. Der skal laves Cites-papirer på dem, de skal tjekkes for sygdomme både i Vietnam og i Danmark ved ankomsten. Selvom det kun drejer sig om to panter, så koster det formodentligt stadigvæk et par tusind mindst, at få dem med hjem.

Dertil kommer så, at den ene er en liste I-plante, hvor alle fruesko befinder sig. Liste II-planter er lettere at få Cites-papirer til, jeg vil ikke tro, du kan få dem til din fruesko. Men prisen er stadigvæk den samme for papirerne og de tjek, der skal til.

Tager du dem med i kufferten uden tilladelser, og det bliver opdaget, så kan udgiften efter sigende blive endnu større, og planterne bliver sendt til forbrænding, så man ikke risikerer at få uønskede insekter mm ind i landet, der bl.a. kan ødelægge vores tomat- og agurkgartnerier.

Men vil du gerne have de helt eksakte svar på dine spørgsmål, så må du kontakte Plantedirektoratet for reglerne og priserne. Uden de rigtige navne på planterne kan du ikke få papirerne, uden en kvittering fra et gartneri bliver det nok også svært.

Her kan du læse lidt om det:

http://naturerhverv.dk/virksomheder/imp ... te/#c15409

Gå til undermenuen orkideer, der finder du også en kontaktmail til dem.

Med hensyn til billederne, så er der ikke længere begrænsninger på størrelsen i x-y, men filstørrelsen må maks. være på 512KB. Kan du ikke få dem under den størrelse, så kan de oploades til Flickr eller lignende lagerpladser i skyen, og der er links til brug på fora mm.