Enkelte fra sidste måneds visning dukker op med nye billeder, men ellers har jeg forsøgt at sortere dem fra med hård hånd. Alligevel er det igen blevet til et af de indlæg, der ikke bør læses, lige inden bussen kører, eller, bilen skal luftes ind til arbejde!
Da min samling rummer ca. 150 arter i Bulbophyllum ud af de ca. 900 forskellige arter, jeg har alt i alt i udestuen, så vil de jo også fylde en del i mine indlæg, denne måned er ingen undtagelse.

Bulbophyllum alticola har jeg haft nogle måneder nu, den er en flittig blomstrende, omend den let overses med de meget tynde blomster i en diskret farve. Har et par skafter igen lige nu.

Her var så allerede den første genganger, begge skafter havde vist 10 blomster, og, dermed en fuld omkreds på skafterne.

Bulbophyllum annandalei. Den har haft endnu 2 skafter med mange blomster på hvert, og et 6. skaft er på vej ud nu, også en af de flittige i den slægt!
Så købte jeg en Bulbo. hos Hans i sommers, der var et meget lille skaft på vej. Hans har købt denne art mange gange som frøplante, men hver gang har det vist sig at være Bulbophyllum grandiflorum, som jo også er en storblomstret og spændende orkide.

Sådan kom skaftet til at se ud, knoppen endte på 12-14 cm's længde, det kunne næsten ikke gå galt!
Samtidig var endnu en førstegangs blomstrende Bulbo. også tæt på at blomstre, dens knopper var også 12-14 lange, dog mm.

Her den dag, hvor de begge sprang ud.

Og jo, det var den rigtige art, Hans havde fået hjem denne gang.

Næste dag var den så åbnet helt op.

Mange billeder af den viser en lidt "fimset" farve på blomsten, her var der pæne klare farver, svært at finde noget at klage over.

Hans sælger den under synonymet Bulbophyllum ornitorhyncum.

I min samling står den som Bulbophyllum antenniferum.

Ja, jeg undskylder for de mange billeder, den er bare så fantastisk smuk på alle måder, jeg har fjernet mange flere billeder af den, som også burde have været med i indlægget!


Også en af dem, der blomstrer hvert år, dog bude jeg måske kunne forvente lidt flere blomster på så mange bulber.

Om den bærer det rette navn, er jeg lidt i tvivl om, der er to arter, der på billeder er stort set ens.

Denne fyrrekoglelignende blomst skulle sidde på en Bulbophyllum careyanum.

At denne stammer fra Hans, siger navnet jo nærmest.

Det er et kryds, som Hans har lavet i 1997, og, den har fået navnet Bulbophyllum Hans' Delight. En primærhybrid mellem arterne Bulbophyllum (putidum x cruentum) Her sammen med Bulbo. biflorum.

En af de småblomstrede, har følgende på navneskiltet: Bulbophyllum modestum Thai GT .

Endnu en af de små.

Bulbophyllum refractum. Der er mange af disse, der ligner hinanden, så, jeg tager lidt forbehold for, om navnet holder! Men, den ligner godt nok!

Denne er også småblomstrende, omend skaftet er stort.

Bulbophyllum rigidum.

Her er så den lille fra den første sammenligning igen, der er dog 2 skafter mere på vej her, som blomstrer nu med 3 blomster.

Købt som Cirrhopetalum wallichii på en Indiens-import i år. Jeg har vist haft en tilsvarende i blomst for et par år siden, formentligt også købt under det navn.

Men, for flere år siden fik jeg en anden blomst også på en plante købt med det navn, den kommer lige her fra et flere år gammelt billede.

Sådan kan man få mange nye orkideer, selvom man køber den samme flere gange! Begge står hos mig som Bulbophyllum sp.

Endnu en species, købt som Bulbophyllum fulgens.

Hører formentligt i samme sektion som min Bulbophyllum ovalifolium.

Er også givet dette navn fra tid til anden, når man googler lignende billeder.

Bulbophyllum ovalifolium er her sat ind sammen med den, lidt ligner de da hinanden, ikke mindst oven på fanen.

Også en af de flittige, første skaft oppe for oven blev ædt af bladlus, de kommer tit ind i udestuen, når efteråret for alvor banker på. Ud på efteråret dukker der så for første gang i år hanner op, fra foråret af har der kun været hunner, der laver jomfrufødsler. Men, når temperaturen falder, så føder de både hanner og hunner, de bliver ofte vingede, som når føden er knap om sommeren, og efter en befrugtning, lægger hunnerne æg, der er meget modstandsdygtige for hård frost. Det er på dette stadie, at de kommer flyvende ind af mine åbne vinduer, og, dette var så ikke den eneste plante, de invaderede.


Alle orkideerne fik systemisk gift, det forhindrede dog ikke, at nogle bladlus overlevede i første omgang, så, der sidder nogle oppe i disse blomster. Endnu et skaft blomstrer for tiden på den. Bulbophyllum tingabarinum f. flavum, eller, som den skal hedde nu, Bulbophyllum pecten-veneris.
Så slap Bulbophyllum op for denne gang.

Her måtte jeg også have gang i et par bladluse-knusende fingre, da knoppen var helt oversået af lus!

På trods af ihærdig fjernelse af utøjet, så sidder der stadigvæk nogle inde i blomsten.

Til sidst bukkede de dog under for den systemiske gift. Cattleya aclandiae, der også blomstrede for et par måneder siden.

Denne slægt har jeg jo også en del i, mange ligner hinanden temmelig meget, måske min er forkert etiketteret.

Den skulle have sit navn ud fra farven, det har jeg dog haft lidt svært ved at forstå, men, som Kenth Esbensen fortalte mig på et tidspunkt, så sælges Coel. speciosa subsp. speciosa ofte som Coelogyne salmonicolor.

Så, måske jeg skal på jagt efter den rigtige laksefarvede Coelogyne. Kenth's rigtige plante i den art har så en helt anden farve end min.
http://www.carphunters.com/Orchids/Arte ... icolor.htm
Så forstår man jo lidt bedre det navn!

Så en bytteplante med en fra forumet af.

En der ligesom Scaphosepalum fortsætter med nye blomster i lang tid på samme skaft!

Condylago rodrigoi.
Meget smukke omend små blomster!

Så endnu en, der gav et skaft mere i år.

Den store Dendrobium moschatum, der hænger fast på min vindueskarm med rødderne.

En af dem, jeg som regel har måttet vinke farvel til meget hurtigt, men de to sidste arter, jeg har fået hjem har overlevet min pasning, og denne satte så et skaft i forbindelse med et nyskud.

Dendrochillum cobbianum.

Denne har jeg været lidt skuffet over, stort set hver gang, så ligner blomsterne noget, der tager skade i udspringet. Det viser sig dog, at sådan ser den ofte ud, så efter at have undladt at sætte den ind længe her, så får den endelig lov. Dracula carlueri .
Måske nogen kan gennemskue, hvor det navn kommer fra, det er en hyldest til ham, der om nogen kan kaldes Mr. Pleurothallis, Dr. Carlyle Luer.

Da denne slægt jo hører ind under Pleurothallid-alliancen, så har han jo også haft en stor finger med i Dracula'ernes verden.

Derfor skal denne som så mange andre egentligt benævnes Dracula cordobae Luer. Ja, den var også med i august måneds visning, den er bare så fed i blomsten, at den, ligesom den næste er med igen.

Dracula hirtzii Luer.

Her sammen med Dracula wallisii (Rchb.f.) Luer.

Den kan så også få lov til at være alene, det fortjener den næsten.

Jeg er en lille smule vild med de behårede Dracula'er, så, her er der igen to af slagsen sammen.

Så slutter den slægt for denne gang.

Blomstrede flittigt med mange blomster i sommers, nu igen med en 3-4 stykker. Epidendrum parkensonianum. Har en fantastisk smuk kraftig duft i skumringen.

En af dem, der også var i den fynske udstilling i Kiel i september.

Min fremstår dog meget mere rødlig både i blomsterne og skuddene. En Epidendrum peperomia, der bl.a. også har heddet Nanodes porpax.

Så et par af mine en-dags-blomstrende orkideer, først Flickingeria albopurpurea. Har netop haft 4 blomster igen, den korte blomstring opvejes så af, at den blomstrer med flere blomster nogle gange om året.

Og den anden i samme art, Flickingeria fugax.

Både Bulbophyllum og Coelogyne er svære at få sat de rigtige navne på, men, det gælder så også for denne slægt. Efter navneskiltene skulle det være samme art.

Gastrochilus calceolaris Om de tilhører samme art, er jo et godt spørgsmål.

Endnu en i samme slægt i blomst i september, her mener jeg dog, at det ikke er den rigtige art, i forhold til navneskiltet, så det må blive en sp.'er her.

Skulle have været langt mere "skægget" på læben, hvis navnet skulle have været rigtigt.

Men nogle spændende blomster, med de små fordybninger i læben.

Så fik jeg vist taget et lidt bedre billede af min Masdevallia erinacea, end de tidligere billeder. Det fortjener den næsten.


Denne måtte jeg opgive at få nogle bedre billeder af, 13 lange skafter er der på den, de falder for alvor nu, men, jeg kan hverken få den ud fra udestuen, eller væk derfra, hvor den står, det forhindrer mine mange andre orkideer. Så, et par sporadiske billeder blev det til i år.

Min gamle Miltonia clowesii.

En navnløs hybrid, købt i Bauhaus for nogle år siden. Har ikke blomstret de sidste par år, så, jeg troede egentligt, den var gået ud.

Min Paphiopedium hybrid er igang med den anden blomst nu, den første faldt samme dag, som den næste åbnede op.

Denne er meget hurtig til at skyde det lange skaft frem, og springe ud, jeg har en Eria hængende, som for snart 2 måneder siden skød blomsterne delvist ud af knopperne, så de står som små hvide æg i holdere, sidste år gjorde den det samme, og først langt ud på vinteren fortsatte den med at springe ud, måske det samme sker i år. Men, denne er så helt anderledes hurtig.

Pholidota rubra. Efter en uges tid faldt den igen.
Den forrige blomstrer en gang om året, den næste er næsten i knop eller blomst hele tiden. Dog har den stået lidt klemt inde under mit Bulbophyllum-bur, derfor er den blevet lidt ranglet og vissen i bladenderne.

Så blomstervillig, så må den næsten høre til blandt Pleurothallid-alliancen, og, det gør den da også.

En stor blomst i den slægt.

Og tilmed rimelig holdbar i blomsterne. En Pleurothallis hemirhoda.

Igen en af dem, jeg forbløffes over, kan blive ved med at blomstre, næsten en lille plysset tøjbamse. Pleurothallis dilemma. Næste knop ligger klar inde bag ved blomsten.

Denne blomstrer så kun én gang om året.

Ville være flottere, hvis alle blomsterne havde åbnet sig på samme tid.

Pleurothallis sanderiana.

Denne nåede at smide et par blomster på vej til fotografen.

Har søde små røde pletter på læben, når den er nyudsprungen.

Får en lidt anden farve, som blomsten ældes, men et lille hjerte er jo også sødt.

Og, når Podochilus muricatus så tilmed er så tentaklet, så går det hele jo op i en højere dimension!

Jeg har netop fået endnu en art i denne slægt i blomst, jeg skal have taget lidt billeder af den, så kommer den snarest ind i min Scaphosepalum-tråd.

Dette er så Scaphosepalum fimbriatum.
Den næste har jeg også sat ind nogle gange, men, som er så karakteristisk for denne slægt, så får den flere og flere blomster med tiden, da de gamle skafter fortsætter med at blomstre nærmest i flere år.

Selvom blomsterne er meget små, så tager den sig da pænt ud.

Scaphosepalum ovulare.

Jo, de er sprunget ud, det er ikke bare knopper, der hænger der.

Slut med den slægt.

Jeg var jo i Kiel, og, Kopf havde denne lille plante til salg.

Nu har jeg jo selv haft sådan en i mange år, der også blomstrer året igennem, så, den blev købt med hjem til en anden på forumet, som længe havde søgt i sin "krystalkugle" efter den. En Stelis ornata.
Den næste stod i mange udstillinger i Kiel, og var ikke så lidt flottere end min, men, I skal nu have den alligevel.

En af dem, der visner helt ned, når den er færdig med at blomstre, så ingen panik der.

En afrikaner, der holder pænt lang tid i blomsterne.

Stenoglottis longifolia.

Så er det snart slut, men inden kommer der bl.a. lidt billeder af denne lidt sart farvede orkide.

Har været med på to udstillinger i denne omgang.

Har alligevel holdt blomsterne i 1½ måned, men, nu falder de så af.

Har Tommy ret i, hvad der kendetegner denne art, så har min et forkert navneskilt til.

Jeg føler mig dog rimelig sikker på, at dette er en Vanda coerulea, selvom den ikke ser "rigtig" ud på spidsen af læben!


En til i samme slægt, Vanda testacea. Den er åbenbart meget variabel i farven, jeg har længe været i tvivl, om min var rigtig, men, nu har jeg fundet den på nogle af de sites, som burde være seriøse med deres indhold, så, den skulle være god nok.

Det blev så den sidste blomst, der blev puttet ind i mit indlæg, og det er så også en blomst, der putter sig inde mellem blade og skud på planten. En Zootrophion hirtzii.
Næste måneds visning lader forhåbentligt ikke vente så lang tid på sig!
