Boardet er indtil videre lukket for tilgang af nye brugere.

Vi har i det seneste årstid haft problemer med, at rigtig mange fordækte personer opretter falske profiler på boardet og bruger det til spam eller linker til sider med mistænkeligt indhold. Vi bruger rigtig meget tid på at forhindre dette og på at rydde op efter disse personer.

Trafikken på boardet og antallet af nye 'reelle' brugere er faldet drastisk de seneste år og står ikke mål med ovennævnte indsats. Derfor har vi besluttet at lukke for tilgangen af nye brugere mens vi tænker over, hvordan vi løser problemet på en overkommelig måde. Eksisterende brugere kan fortsat logge på og bruge boardet som sædvanligt.

Egon & Henrik

Lidt blomster fra juni i Aarhus.

Har du et billede af din orkide, som du bare gerne vil dele med os, så er det her, du skal indsætte et link til dit billede.
Besvar
Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Lidt blomster fra juni i Aarhus.

Indlæg af Egon K P » 5/7/2013 kl. 01:53

Så er det vist på tide, at jeg igen får sat lidt billeder ind fra min samling. Da der er kommet en del nye medlemmer til, siden jeg sidst satte billeder ind, så må jeg hellere lige fortælle, hvad de mange dobbeltbilleder går ud på.

Det er 3D-billeder, som er lavet på den måde, at der skal skeles, for at effekten kommer frem. Jo længere fra skærmen, I sidder, jo lettere er det at få effekten frem, mon ikke en meter vil være passende i starten!

Når I skeler til billederne, så vil hvert billede blive til 2 nye billeder, når de to midterste smelter sammen på midten, er effekten i dét billede. En hjælp kan være, at sætte en finger foran skærmen, holde focus på den, og mens fingeren kommer nærmere øjnene, så vil billederne i baggrunden begynde deres vandring hen over skærmen, når det fornemmes, at nu er der 3 billeder i baggrunden, skal focus flyttes fra fingeren til skærmen, uden afstanden ændres i øjnene, så burde effekten være der. Lykkes det ikke, så er der bare 2 næsten ens billeder at kikke på. Lykkes det, kan I scrolle ned gennem indlægget, mens focus holdes, dog dukker der enkelte billeder op, som ikke er i 3D.

Har I ikke for god tid, til at se indlægget, før arbejdet kalder, så vent til i kommer hjem igen, der er pænt mange billeder. Ellers er det jo ved at være ferietid, så forsømmer de ferierende jo forhåbentligt ikke alverden.

De kommer i alfabetisk orden med navnet i teksten under billedet, så kan I jo teste jer selv, inden navnet bliver læst, om I har nogen anelse om, hvad det er for en plante, I kikker på, den alfabetiske rækkefølge kan jo så være en stor hjælp!

Her kommer den første, der er arter i denne slægt, der er meget små, og som her, arter, der har blomster på 3 cm længde.

Billede

Ikke en af de prangende, er kendt for at sætte mange blomster af gangen, der er nye knopper på vej.

Billede

Skulle være en Barbosella handroi.

Billede

Denne har stået i haven siden forrige årtusinde, er ligeglad med hårde vintre, som de sidste 3, findes i området mellem Korea og Japan.

Billede

Kan købes i mange planteskoler som knolde, Bletilla striata.

Så går turen ind i udestuen igen, og til en slægt, som i denne måned hovedsageligt har blomstret med de små arter.

Billede

Bulbophyllum aestivale. Har holdt en længere pause, men er nu gået igang igen for alvor. Blev også vist i en anden tråd for få dage siden.

Billede

Ja, skaftet er jo ikke lille, men de enkelte blomster er.

Billede

Falder igen i dag, holdt kun en uges tid.

Billede

Bulbophyllum apodum.

Billede

Sætter altid sine blomsterskafter under de Phalaenopsis-lignende blade, kan som mange andre i den slægt genblomstre fra de gamle blade, en dejlig egenskab at få med. Bulbophyllum hirtulum.

Billede

Kender nogen denne lille fyr, så hører jeg gerne fra jer. Er købt med et forkert navneskilt til, som så mange andre af mine planter, ikke bare fra Indien, hvor denne stammer fra, men også mange fra Syd-Amerika viser sig ofte at være en anden art, og i de store slægter, som denne tilhører, med efterhånden små 2000 arter, så kan det være svært at finde det rigtige navn til dem, så, den må nøjes med navnet Bulbophyllum sp indtil videre.

Billede

Samme skæbne som den forrige, igen mangler jeg det rette navn, så en sp'er.

Billede

Igen et forkert navn til den, dog tør jeg næsten sætte navn på den alligevel, kunne være en Bulbophyllum thaiorum.

Billede

Hvad så med denne her?

Billede

Og denne her? Første gang, denne blomstrer, alle 3 sidder på samme klods, og ingen er den oprindelige indkøbte plante! Muligvis alle samme art, den gule mangler dog striberne for oven.

Billede

Og, her sidder de så alle 3, den sidste er knapt sprunget ud.

Billede

Den forrige klods er købt for at være en Bulb. lepidum red, denne plante er købt som Bulb. ferreri. Igen må det vist være en Bulb. thaiorum.

Billede

Så er det noget helt andet. Er købt med det gamle navn til, Coelogyne dayana nu skal den så hedde Coelogyne pulverula. 2. skaft, den har sat nu. Burde sætte mange flere, men, lidt har også ret.

Billede

Samme slægt, denne gang en Coelogyne usitana. Coel. celebensis har også blomstret flittigt, men, det er jo ikke altid, jeg får taget billeder af dem, der ofte blomstrer, det kan jeg jo altid nå i morgen! Og, så bliver det ikke til noget!

Billede

En af mine skrumler, blomstrer altid midt i juni, hvor den skal slås med min familie om pladsen. I år blev skafterne inde mod vinduet, så var det ikke meget af de lange skafter, der kom ud over kanten.

Billede

Det er min Cymbidium finlaysonianum.

Så går turen igen ud i haven. Altså en ny slægt.

Billede

Igen købt med forkert navn til, dog tilgiver jeg sælgeren, skulle være en Cyp. flavum, men er en Cypripedium regina. Første gang, den blomstrer, har stået her i flere år efterhånden. Jeg har tidligere haft en kæmpe plante af den, i år overlevede der kun 3 skud på den.

Billede

Plejer at være lige så stor som denne, der er en Cyp. Ulla Silkens. Var knapt sprunget ud, da jeg drog mod Gotland i starten af juni, og på vej ned igen, da jeg returnerede efter en uge. Det var en varm omgang, mens jeg var afsted, heldigvis havde jeg en god ven til at vande i udestuen, haven måtte dog nøjes med, hvad der var faldet som regn inden.

Denne vinter var hård på mange måder, i februar kom temperaturen op over nulpunktet nogle dage, de øverste 5 cm tøede op, så kom regnen i stride strømme, som ikke kunne trænge ned, og, så kom frosten retur, med det resultat, at mange af mine navneskilte i haven blev skudt op af jorden. Samtidig blæste det en del, så, et stort kaos af løse skilte, der fløj rundt. Af samme årsag må jeg så indrømme, at jeg ikke længere har styr på mange af de hybrider og arter, jeg har i den næste slægt, de første er dog sikre nok.

Billede

En af vores hjemlige arter, jeg har dog købt mine i England.

Billede

Begge er Dactylorhiza fuchsii. Skov-gøgeurt.

Billede

Denne er en af flere spændende hybrider jeg købte via en annonce i orkidebladet. Blomstringsdygtige frøplanter, som stod på friland, så, fuldt afhærdede. Desværre mangler jeg nu navnet på den, så, en Dac. hybrid.

Billede

Igen en hybrid, som en af mine venner har som ukrudt i haven. Jeg havde tidligere fået et par stykker af ham, sidste år kom de ikke op, da jeg så endelig kikkede under de andre planters blade, hvad der kunne være sket med dem, så var der et par gravehuller i jorden. Så, min tidligere 105 cm høje hybrid står nok et andet sted og blomstrer i år, ligesom den nok også gjorde sidste år. Det kan man også få ud af at sætte billeder ind her, dengang stod de i min baghave, ingen kunne se dem deromme, med mindre de ledte efter dem. Nå, det hører da heldigvis til sjældenhederne, at de bliver gravet op af andre, måske held i uheld, at skiltene mangler de fleste steder nu!

Billede

De næste er ligeså usikre som denne.

Billede

Og en mere lignende.

Billede

Skulle være arter, enten Dac. foliosa eller Dac. Kerryensis.

Nå, heldigvis kommer frosten ikke ind i udestuen, så de navneskilte, der hører til planterne, sidder fint, hvor de skal, så er det bare, om navnet holder, når de blomstrer.

Billede

Det gjorde den knap på denne, der mangler noget farve i blomsterne, så, formentligt en semialba.

Billede

Første blomst på Dendrobium amoenum semialba sprang ud lige før månedsskiftet, når de næste godt 10 knopper også springer ud, kommer der muligvis lidt flere billeder af den.

Billede

Ja, også en af dem, der sprang ud før min lille ferie, og holdt et par uger efter.

Billede

Den er jo ikke helt grim.

Billede

Dendrobium chrysotoxum.

Billede

En af de storblomstrede i den slægt, og igen pænt holdbar. Er lige sprunget ud med 2. skaft nu, et tredie venter stadigvæk på at gå igang. Jeg har endnu en plante af denne art, den er også begyndt at røre på skafterne nu!

Billede

Dendrobium moschatum

Billede

Endnu en flittig plante i den slægt, havde en langt større blomstring i april, og har så sat endnu en omgang blomster. Dendrobium nobile. Også en af de holdbare.

Billede

Igen en, der blomstrede for et par måneder siden, og nu igen, Dendrobium scorianum .

Og så en af de mere spøjse.

Billede

Det er 3. gang, den sætter en knop, men første gang, jeg har fået blomsten at se. De to andre gange er knoppen visnet.

Billede

Skuddene er ledinddelte, og meget fladtrykte, så selv uden blomster er den dekorativ, dog mest med blomster.

Billede

Den har jeg ventet på med spænding, en af mange nye arter, der er kommet ud fra Vietnam. Først beskrevet i 2003, en Dendrobium trantuanii.

Lige en tilsnigelse, ikke min plante, bare det var.

Billede

Dendrobium trigonopus. Den må jeg på jagt efter. Fotograferet hos en af mine venner.

Billede

Så er det slut med Dendrobierne for denne gang, her er det en af de planter, jeg har købt af Per Alm, herinde, som blomstrer. Blomsten har hængt der en 3 ugers tid nu, en af de holdbare i den slægt, og også blandt de største i blomsten.

Billede

Her endnu et billede af Dracula bella.

Billede

Endnu en af Pers gamle planter, som lavede en meget lille blomst denne gang, halv så stor, som de plejer at være. Måske også derfor, I kun får et "halvt" billede af den, en Dracula chestertonii.

Billede

Denne har en meget trekantet form, ikke så tit, jeg får den at se i blomst, men, nu skulle det så være igen. Dracula nycterina.

Billede

Denne plante er igen en fra Per, den var på et tidspunkt genstand for de "kloges" interesse. Den ligner en uddød art, som kun er fundet i ét eksemplar, men, enden på det studium blev dog, at den forblev en Dracula pholeodytes.

Billede

Ja, vi er endnu kun nået til D'erne i alfabetet, så, der er lidt vej til sidste billede endnu. Her er det så igen en af de større, og rimeligt behårede arter.

Billede

Dracula pubescens.

Billede

Og så den sidste i den slægt, vist første gang, den blomstrer her, en Dracula venefica.

Så slap D'erne op, og mon ikke den næste er lidt lettere at finde navnet til?

Billede

En af dem, der har skiftet slægtsnavn flere gange, jeg stoppede op med navnet Encyclia cochleata, det navn kan jeg huske, Kew kalder den Prosthechea cochleata, orchidspecies.com bruger navnet Anacheilium cochleatum, det skal jo ikke være nemt. Gartnerierne bruger ikke de to sidste navne, fint nok at botanikerne gør, jeg gør så heller ikke!

Billede

Jeg har endnu to af denne art, den ene blomstrer også nu, det er det gamle topstykke på denne plante, der knækkede af på vej hjem fra Roskilde-udstillingen for mange år siden. En Epidendrum parkinsonianum.

Billede

Endnu et billede taget hos min gode ven, her til sammenligning med den forrige, de to går ofte under samme navn, her har jeg så muligheden for at vise dem sammen, der er jo nogen forskel på dem. Dette skulle være en Epidendrum falcatum.

Billede

Denne lille behårede blomst har jeg vist flere gange før, blomstrer flittigt, en Eria pannea.

Billede

Denne og den næste hører til dem, man skal fotografere samme dag, de springer ud, næste dag er de færdige igen. Og, denne gang sprang de faktisk ud samme dag. Flickingeria albopurpurea.

Billede

De havde 3 og 5 blomster, her er det Flickingeria fugax.

Billede

Endnu en købt med forkert navn til. Billederne passer ikke helt sammen, jeg har ellers forsøgt med mange par, for at få det til at lykkes.

Billede

Den må nøjes med navnet Gongora sp, da der er et par arter, der ligner hinanden temmelig meget.

Billede

Her kommer de næste arter fra, stativet står på gulvet i skyggen, de fleste arter i den slægt er til den kolde side, men, nogle få af dem, man oftest ser, og som også hører til blandt de mest prangende, hvis man kan sige det om så små planter, de er til den varme side. På nær en er de alle Lepanthes.

Billede

En af mine gamle i den slægt, Lepanthes aculeata.

Billede

Det er nok den mest kendte i den slægt.

Billede

Har nogle smukke ternede blade, og så er de krydrede med små røde blomster.

Billede

En plante, jeg fik foræret for nylig.

Billede

Få dage før, jeg fik den store plante oppe for oven, havde jeg fået foræret endnu en i samme art, hvor heldig kan man være!

Billede

Og, for at det ikke skal være løgn, så havde jeg netop aftenen inden første plante blev sendt til mig sat den på en importliste, så, nu har jeg 3 af den! Den smukke Lepanthes calodictyon.

Billede

Selvom jeg havde set denne i blomst, inden jeg købte den, og vidste, den havde et forkert navn, slog jeg til alligevel, så, med så stor en slægt, hvor en meget stor del endnu er ubeskrevet, så er det en sp'er. Og det var så den sidste i den slægt i denne omgang, min ene Lepanthes telipogoniflora har et par knopper på vej, den anden skal lige igang med snesevis af skafter igen, så dem slipper I nok ikke for fremover.

Billede

Den afbillede plante her over er min Lepanthopsis acetabulum. Den blomstrer ofte, men der skal virkelig holdes øje med den, få mm store blomster. Lige nu har den igen 3 skafter i blomst.

Billede

En grim plante at se på, med alle de visne skud, men, der kommer tit knopper frem fra dem, så, der er liv inde i strengen, selvom bladene er visnede.

Billede

Og, dem der har gættet på en Lockhartia lunifera har ret!

Billede

Denne er fra en af mine Indiens-importer, købt med forkert navn til, har længe båret navnet Malaxis sp, men ligner en Dienia ophrydis til forveksling. Blomstrer hvert år, i år dog med en mindst dobbelt så langt skaft som de forrige år.

Billede

En hybrid, de lilla hår inde i blomsten stammer fra den ene forælder, den kommer sidenhen i tråden. Her er det Masdevallia Kimberliana (Masd. caudata x Masd. veitchiana)

Billede

Endnu en med forkert navn til, kunne ligne en Masdevallia herradurae.

Billede

Og så en af de storblomstrede i denne slægt, en Masdevallia stirpis.

Billede

Her er det så Masdevallia veitchiana, der dukker op, den ene af de to forældre i hybriden.

Billede

Kunne ligne en Bulbophyllum, men er en Maxillaria pulla.

Billede

Så en ny slægt, og første gang, denne blomstrer hos mig.

Billede

En af de slægter, hvor planterne genblomstrer flere gange om året fra de gamle blade.

Billede

Lige mine farver, dyb mørkepurpur.

Billede

Pleurothallis powellii.

Billede

Endnu en i samme slægt.

Billede

Denne gang en Pleurothallis pubescens, et artsnavn, mange planter bærer. Der var en Dracula tidligere med samme artsnavn! Denne blomstrede også i februar.

Billede

Ikke bare en plante, der hurtigt bliver stor, men også en, der kan blomstre i det uendelige. Har ikke været uden blomster, siden jeg købte den for meget længe siden hos Jysk Orchide Import. Igen et forkert navn på den, så en sp'er. Købt som Pleurothallis amaglossa.

Billede

Endnu en plante købt af Per, der sidder 3 arter på klodsen, første gang, denne blomstrer hos mig. Ligner næsten ærtebælge, men, det er dens tykke blade.

Billede

Sidder næsten som blomsterne på en Bulb. falcatum, men her dog på et lille tyndt blomsterskaft!

Billede

En spændende blomstring.

Billede

Så slipper i for flere billeder af den, igen en af dem, jeg er nødt til at kalde for sp'er. Men, vil være glad for et navn til den, hvis nogen skulle falde over det på et tidspunkt. Der hænger nogle gule blomster over den, endnu en sp'er desværre.

Billede

Har heller ikke været uden blomster, siden jeg købte klodsen af Per, så, selvom det er en fåtallig blomstring, så alligevel en imponerende blomstring over så lang tid.

Billede

Det er altid svært at få så små blomster skarpe, det her blev det bedste, jeg kunne klare her.

Billede

Endnu en, der har sin 2. blomstring i år, en Promenea Sunlight.

Så har denne bestemt sig for at lave to skafter denne gang, den dukker nok op senere på året, når jeg har fået endnu flere billeder af den.

Billede

Endnu en af de nybeskrevne fra Vietnam, her fra 2002.

Billede

Renanthera vietnamensis. Bag den kan lige skimtes endnu en småblomstret Bulbophyllum i venstre side, Bulb. ovalifolium.

Billede

Endnu en ny slægt i indlægget, denne gang en Restrepia cymbula.

Billede

Denne bærer ud over et navn også et nummer, formentligt en reference til indsamlingsdataerne, hvis den måske på et tidspunkt får et andet navn. Så køber man en plante med et nummer til, så behold det, det kan sidenhen vise sig at være vejen til et mere rigtigt navn. Her en Restrepia dodsonii nr 1431.

Billede

Ligner jo den forrige en hel del, men hos mig bærer den navnet Restrepia sp. Købt med forkert navn til, og, da så mange arter ligner hinanden, kan jeg ikke sætte et navn på den.

Billede

Endnu en Restrepia, om navnet holder ved jeg ikke.

Billede

Købt som Restrepia tsubotae.

Billede

Så er der kun to slægter tilbage denne gang, i vinters fik jeg ikke vandet helt nok, så de fleste i denne slægt stoppede blomstringen, den er så for alvor kommet igang igen.

Billede

Scaphosepalum bicolor. En af de småblomstrende.

Billede

En mellemstørrelse på min Scaphosepalum breve 2. Er normalt ikke så mørk inde i midten af blomsten, Kopf har mindst 2 forskellige farvevariationer i denne slægt, derfor kalder de denne for 2.

Billede

En af de større, Scaphosepalum gibberosum.

Billede

Ligner den første, jeg satte ind, men er meget større i blomsten, her en Scaphosepalum grande.

Billede

Igen en af de små, Scaphosepalum ovulare.

Billede

Og den største i min samling, er 8 cm på tværs. Har muligvis også det længste navn i den slægt, Scaphosepalum swertifolium.

Billede

Og så noget helt andet.

Billede

En af mine Vanda coerulea'er, som har sat langt større blomster i år, end de forrige år.

Billede

Og så den sidste i denne tråd, Vanda tricolor. Har en utrolig kraftig duft, heldigvis i den gode ende af skalaen.

Så er det også 5 timer siden, jeg startede denne tråd op, jeg håber ikke, I er lige så lang tid om at læse den!
Mvh Egon

Brugeravatar
LarsB
Indlæg: 614
Tilmeldt: 24/8/2006 kl. 11:01
Geografisk sted: Rødovre

Re: Lidt blomster fra juni i Aarhus.

Indlæg af LarsB » 5/7/2013 kl. 10:09

Meget imponerende, Egon. Det er lidt ærgeligt, at de fleste Cypper gik så hurtigt i år. Ulla Silkens især holdt heller ikke længe hos mig.
Lars Bagge

bitten
Indlæg: 48
Tilmeldt: 28/10/2009 kl. 00:01

Re: Lidt blomster fra juni i Aarhus.

Indlæg af bitten » 5/7/2013 kl. 21:52

Som sædvanlig en imponerende visning af dine orkideer, utrolig du kan få tid til både pasning - fotografering - sætte det hele på forummet så vi andre kan nyde synet.
Billed nr 11 ligner lidt Bulbophyllum ovalifolium ?
Venlig hilsen Bitten

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Re: Lidt blomster fra juni i Aarhus.

Indlæg af Egon K P » 6/7/2013 kl. 01:58

Tak for det, begge to.

Den der varme, der kom i starten af juni, Lars, den afkortede blomstringen en hel del på mine Cyp'er! Nå, vi kan jo altid "håbe" på noget koldere vejr til næste år, når de blomstrer! :lol:

Jeg er ikke i tvivl om, at planten på billede nummer 11 er i samme sektion som Bulb. ovalifolium, men den har jeg også, den kommer lige her i et billede, jeg glemte at sætte ind! :oops:

Billede

Den ligner en del, helt sikkert, og på SOF har de blandt en del forskellige billeder af denne art også billeder af min "sp'er" på billede 11, jeg har bare lidt svært ved at forstå, at den art er så variabel! De har klart forskellige størrelser på bladene og bulberne, og blomsterne fremstår også forskellige. Det kan jo også være omvendt, at den fra billede 11 ér en Bulb. ovalifolium, og det sidst indsatte billede er noget helt andet. :roll: De der små arter, dem roder sælgerne godt og grundigt rundt i, jeg har forsøgt at købe både Bulb. fulgens og stormii men begge var forkerte. Men, tak for dit gæt! :wink:
Mvh Egon

Larssh
Indlæg: 58
Tilmeldt: 6/1/2013 kl. 23:52
Geografisk sted: Vestsjælland

Re: Lidt blomster fra juni i Aarhus.

Indlæg af Larssh » 6/7/2013 kl. 09:04

Hold da op Egon det er nogle virkelig flotte planter du går og hygger dig med, der kan man kun blive en lille smule misundelig :-)
Det er sjovt med de 3D billeder, det tog lige lidt tid at hitte ud af det, men virkeligt sjovt når fokus er der.
Mvh Lars s h

Brugeravatar
Erna
Indlæg: 1361
Tilmeldt: 12/8/2009 kl. 05:24
Geografisk sted: Skibby

Re: Lidt blomster fra juni i Aarhus.

Indlæg af Erna » 6/7/2013 kl. 11:29

Næææ, det var dog dejligt at vi igen får lov til at skele til din udestue.
Det er som sædvanlig helt fantastiske 3d billeder af flotte og spændende planter.

Det går faktisk helt godt med at huske nogenlunde hvad de planter hedder som du har vist før, og nogle af planterne har været med i dine gættelege. Tænk hvor meget vi har fået lov til at lære i din udestue.

Jeg bliver mere og mere varm på Bulbophyllum, hver gang jeg ser en, måske skal jeg undersøge om der skulle være nogen som passer i størrelsen til terrarier.

Wow, det er godt nok nogle dejligt store Lepanthes du har fået dig.

Når man kigger ned i stativet på gulvet i skyggen, så kan man virkelig se at man kigger ned fra oven, der bliver godt nok langt ned til bunden, det er jeg meget betaget af, måske er det første gang jeg kigger ned fra oven i 3D.
Du skriver at der kun er en af planterne i stativet som ikke er lepanthes, det må vel så være den i potten længst til højre i billedet. Jeg synes den ligner en triestella, er det rigtigt?

Lepanthes aculeata, dens blade er lidt anderledes, de ser meget dekorative ud, den grønne farve i kanten er det som bladet er, eller er det algevækst? Hov blomsten er da også rigtig sød.

Jeg kunne skrive meget om hvor meget jeg nyder at se alle dine pragtfulde planter som 3d billeder, og sædvanligvis kan jeg lide det hele du viser og fortæller.
Dog ikke i dag, når jeg når ned dertil hvor du fortæller at der er nogen som har gravet dine haveorkideer op og tyvstjålet dem, så bliver jeg simpelthen så gal i skralden over at nogen kan finde på at gøre sådan noget. Det er virkelig under lavmålet at nogen kan finde på det.
Sidste år da vi var på Botan i Lund, kiggede vi naturligvis også indenfor i Botans egne væksthuse, hvor der blandt andet var orkideer.
På nogle tomme pladser mellem orkideerne hang der skrevne beskedet, som var adresseret til den tyveknægt som havde stjålet planten/planterne. Personalet fortalte på sedlen hvad de mente om både tyveriet og tyveknægten. Det er godt nok sørgeligt at nogen kan være så ussel.

Tusind tak for kigget Egon, jeg er slet ikke helt færdig med at sidde og savle over billederne endnu. Det er nu så dejligt, man kan bare vende tilbage igen og igen.
Med venlig hilsen
Erna

Brugeravatar
helleasc
Indlæg: 868
Tilmeldt: 28/1/2009 kl. 16:22
Geografisk sted: Veddinge Bakker, Vestsjælland

Re: Lidt blomster fra juni i Aarhus.

Indlæg af helleasc » 6/7/2013 kl. 12:01

Tusind tak for kigget ind i dit orkidehus, Egon. Det er næsten som at være der selv, så flotte og knivskarpe er billederne. Og nu har jeg oven i købet fået en ny computer, så jeg kan nyde billederne i den kvalitet, de fortjener. Som Erna bliver jeg utroligt ked af det på dine vegne over at nogen ser sig i stand til at behandle din have som en tag-selv butik :x
Føj for den, hvor er det usselt.

Men endnu en gang - tusind tak. Det er - som altid - en fornøjelse :D :D
Der ku' nok godt klemmes én mere ind :)

Facebookgruppe: https://www.facebook.com/groups/orkidesjov/

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Re: Lidt blomster fra juni i Aarhus.

Indlæg af Egon K P » 6/7/2013 kl. 15:50

Tak for kritikken, alle 3.

Det glæder mig, Lars S H, at det lykkes for dig at få effekten frem, så er det jo ikke helt omsonst at bruge tiden på at lave dem! OK, der er så heldigvis også andre herinde, der kan se effekten, hmmmm, skrev Erna også lidt om det? :lol:

Jeg er da glad for, at navnene er ved at være cementeret hos dig Erna, så kan jeg altid spørge dig, hvis et skilt bliver væk fra mine orkideer, skønt med backup! :D

Du er da næsten ikke til at snyde, jo, det er den lille potteplante med de noget anderledes blade, der er en farisæer derinde. :wink: Nu kunne jeg jo være fræk og bare skrive nej, til dit forslag til en slægt, men, jeg skal nok være sød ved dig, og fortælle, at det slet ikke er noget, der kan have din interesse, en meget lille Bulbophyllum! :shock: Så behøver du vel ikke vide mere? :roll:

Godt, du har fået en ny computer, Helle, hvis det højner kvalieten på billederne, så skal jeg måske også snart købe en ny til, når jeg sidder og kikke på mine egne billeder! :lol:

Ja, det er jo træls, at man ikke altid kan have tingene for sig selv, et skilt omme, hvor de stod tidligere, ville vist hurtigt drukne i planter, nok ikke en god ide til her!

OK, Erna, inden du når at skrive næste spørgsmål, så kommer der lidt mere her om mindre Bulbophyllum's! Her gengivet, så størrelsen på nogle af mine mindre skulle fremgå rimeligt tydeligt. Det kan jo være svært at se, hvor stor en blomst er, hvis den fylder en halv skærm!

Bulbophyllum aestivale er en af de små, du nok ville kunne holde, også flittig til at blomstre.

Billede

Har de næste knopper på vej.

Bulbophyllum alticola har en stor blomst i forhold til plantens størrelse.

Billede

Her blomsten på den.

Billede

Må bladene være 7-8 cm lange, så er dette også en mulighed.

Billede

Bulbophyllum averyanovii ved siden af en kendt størrelse, nemlig Dendrobium cuthbertsonii.

Blomstrede i november sidste år, så, den har jeg vist ikke vist blomsten af tidligere.

Bulbophyllum clandestinum hører også til i den lille ende, her et ældre billede, fra sidst den blomstrede.

Billede

Endnu en mulighed er Bulbophyllum contortisepalum.

Billede

Her med blomster fra tidligere. Var det noget til terrariet?

Billede

OK, jeg kan jo ligeså godt sætte den ind først som sidst, den der sidder i Lepanthes buret, (Bulbophyllum fimbriperianthium). Se, det var så ikke det rigtige navn, jeg fik sat ind her, godt Erna har øjnene med sig, når min database halter alvorligt, dette er en Bulbophyllum tentaculiferum.

Billede

De 3 er fra venstre: Bulbophyllum moniliforme, (Bulb. fimbriperianthium), nej Bulbophyllum tentaculiferum og Bulb. ovalifolium

Her kan blomsten ses på den, jeg har desværre ikke set den blomstre, en af de sidst ankomne til udestuen.

Her retter jeg linket til, så det rigtige kommer frem, den er nemlig fantastisk flot:

http://www.orchidspecies.com/bulbtentaculiferum.htm

Så fik jeg vist rettet op på min store brøler! :lol:

Bulbophyllum inclinatum, også en af de små, har ikke blomstret her endnu.

Billede

Her kan blomsterne på den ses:

http://www.orchidsonline.com.au/node/11014, kan let overses, måske jeg skal huske at kikke på den hver dag!

Og så en der tidligere er vist her, sammen med Bulbophyllum fimbriperianthium, Bulbophyllum moniliforme.

Billede

Hører til blandt de mindste i den slægt, her er blomsten på min, så, måske ikke den art alligevel. Den sektion rodes der godt og grundigt rundt i!

Billede

Noget er planten da vokset på 4 år.

Og den sidste fra føromtalte billede, Bulb. ovalifolium.

Billede

Den næstsidste, jeg lige vil vise af de små/mindre er Bulbophyllum roxburghii.

Billede

Her den Bulb. sp'er, som måske er en Bulb. ovalifolium. Købt som Bulbophyllum fulgens.

Billede

Der er ny knop på vej, blomsterne er jo oppe i det oprindelige indlæg.

Så var der vist heller ikke mere, jeg lige ville vise i denne omgang, det skulle da måske være blomsterne på Bulbophyllum averyanovii, der var ved siden af en Dendrobium cuthbertsonii.

Billede

Blomsterne er små, her en finger ved siden af, så størrelsen for alvor åbenbares på den.

Billede

Det er absolut i den lille ende af skalaen! Kunne være brugt som en gætteblomst, men, så "ond" vil jeg ikke være! :lol:
Senest rettet af Egon K P 7/7/2013 kl. 12:17, rettet i alt 1 gang.
Mvh Egon

Brugeravatar
Augusta
Indlæg: 129
Tilmeldt: 27/8/2010 kl. 15:09
Geografisk sted: Humlebæk

Re: Lidt blomster fra juni i Aarhus.

Indlæg af Augusta » 6/7/2013 kl. 20:37

Tak for kigget, der bestemt er tiden værd!
Jeg er godt nok vildt chokeret over, at der kommer plantetyve i din have, det er simpelthen så frækt. :twisted:

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Re: Lidt blomster fra juni i Aarhus.

Indlæg af Egon K P » 6/7/2013 kl. 22:35

Tak for det, Augusta. :P

Ja, det er da frækt, når nogen går ind og graver planter op, det værste, jeg har hørt om, var på Fyn for mange år siden, mens ejeren blev begravet, blev haven efter sigende plyndret for ikke bare læssevis af frilandsorkideer, men også meget af det andet, der stod ved skiltene. :evil: Her var det kun ganske få planter, der forsvandt!
Mvh Egon

Brugeravatar
Erna
Indlæg: 1361
Tilmeldt: 12/8/2009 kl. 05:24
Geografisk sted: Skibby

Re: Lidt blomster fra juni i Aarhus.

Indlæg af Erna » 7/7/2013 kl. 09:40

Jamen Egon har nu drønet ud og fotograferet de små Bulbophyllum. Tusind tak skal du have. :lol:

Jamen jeg skal såmænd da nok have dem alle, men dem jeg i første omgang vil satse på at finde bliver nok disse:

Bulbophyllum contortisepalum
Bulbophyllum averyanovii
Bulbophyllum roxburghii.
Åh, ja så er der jo lige Bulbophyllum Ovalifolium, den har jeg jo længe sukket over.

Ja, så er der jo lige den lille farisæer fra lepathes buret, den ser rigtig sød ud den lille Bulbophyllum fimbriperianthium. Men det står der altså ikke på dens navneskilt, der står Bulbophyllum tentaculieferum :shock: :lol:
Med venlig hilsen
Erna

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Re: Lidt blomster fra juni i Aarhus.

Indlæg af Egon K P » 7/7/2013 kl. 12:11

Tak for det, Erna! :wink: Det løste et stort mysterium for mig! :lol:

19. juni var jeg på besøg hos 4 medlemmer i JOK, og endte godt midnat hjemme igen, bl.a med de planter, der var udlånt til en England-udstilling weekenden før, og de planter, jeg havde bestilt ved Ecuagenera. Der iblandt var Bulbophyllum tentaculiferum, som kom monteret i den lille potte. Da jeg næste dag fik dem alle pakket ud fra Ecuagenera, havde jeg ikke tiden til at få dem sat ind i min database. Og, kan jeg lige se nu, de er stadigvæk ikke kommet ind i databasen. Ej heller de 4 planter, jeg købte hos medlemmerne den dag, bl.a. 2 store Lepanthes på klodser.

24. juni kom der så 2 pakker via eBay, en meget lille æske med 13 Ophrys-bulber, de er ikke nået at komme i potter endnu, :oops: men er kommet i databasen, og en stor pakke med Bulbophyllum fra Yang, hvor bl.a. Bulbophyllum fimbriperianthium var med. Alle stod i sphagnummos i hver deres potte, og, der står de stadigvæk, bliver dog endelig ompottet i dag. De var også kommet i databasen, i går skulle jeg så bruge navnet til den lille Bulbophyllum tentaculiferum, jeg havde fotograferet i udestuen til denne tråd, kikkede i databasen efter et langt navn, og fandt kun Bulbophyllum fimbriperianthium, der passede ind som nyregistreret. Billederne af den lignede ikke helt det, jeg huskede, men, det måtte jo være rigtigt nok, så, derfor endte billedet med et forkert navn til. Nu er Bulbophyllum fimbriperianthium også en af dem, der hører til blandt de mindre, så, her kommet et billede af den, så sætter jeg det rigtige link ind til blomsterne på dem begge med en lille rettelse oppe i mit forrige indlæg.

Billede

Det er så Bulbophyllum fimbriperianthium, der ser sådan ud!

http://www.orchidspecies.com/bulbfimbriperianthium.htm

Så retter jeg også lige oppe i forrige indlæg fra mig, så skulle billederne og navnene passe igen! :lol: Tak for dit opmærksomme blik, Erna! :P Nu ved jeg jo, at du har visse planer med Ecuagenera til deres EU-udstilling i september, så, der kan du finde den lille Bulbophyllum tentaculiferum. :wink:
Mvh Egon

Brugeravatar
Erna
Indlæg: 1361
Tilmeldt: 12/8/2009 kl. 05:24
Geografisk sted: Skibby

Re: Lidt blomster fra juni i Aarhus.

Indlæg af Erna » 7/7/2013 kl. 23:34

Hvor er den bare sød den lille Bulbophyllum tentaculiferum, det kan da ikke gå hurtigt nok med at få bestilt den :lol: Så fandt jeg da også lige Yang på ebay, han har mange planter til salg, det skal undersøges nærmere :lol:
Med venlig hilsen
Erna

Besvar