Boardet er indtil videre lukket for tilgang af nye brugere.

Vi har i det seneste årstid haft problemer med, at rigtig mange fordækte personer opretter falske profiler på boardet og bruger det til spam eller linker til sider med mistænkeligt indhold. Vi bruger rigtig meget tid på at forhindre dette og på at rydde op efter disse personer.

Trafikken på boardet og antallet af nye 'reelle' brugere er faldet drastisk de seneste år og står ikke mål med ovennævnte indsats. Derfor har vi besluttet at lukke for tilgangen af nye brugere mens vi tænker over, hvordan vi løser problemet på en overkommelig måde. Eksisterende brugere kan fortsat logge på og bruge boardet som sædvanligt.

Egon & Henrik

Oktobers blomstring i Aarhus.

Har du et billede af din orkide, som du bare gerne vil dele med os, så er det her, du skal indsætte et link til dit billede.
Besvar
Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Oktobers blomstring i Aarhus.

Indlæg af Egon K P » 8/11/2013 kl. 03:52

Så er det blevet tid til at vise en del af oktobers måneds planter frem. Ca. 100 billeder er frasorteret af dem, jeg havde gjort klar, så det burde jo blive et mindre indlæg denne gang, men det gør det så nok ikke.

Og jeg lægger ud med en af flere gengangere. Efter en sparsom genblomstring for 1½ måneds tid siden, så kom der igen gang i blomstringen på denne.

Billede

Barbosella dusenii.

Billede

Denne var vist også med sidste år, i år satte den 3 skafter ud i samme retning, og blomsterne sprang ud imellem hinanden. Et fjerde skaft fik besøg af en snegl i starten, så det blev ikke til noget.

Billede

Det var næsten en massiv væg af blomster, den kunne knapt holde dem oppe.

Billede

På grund af de små blomster har jeg været i tvivl om navnet var rigtigt, men, det er det nok. Brassia arcuigera.

Billede

Så er det en, der har snydt mig 2 gange i sommer, den blomstrer kun et par dage, så visner den ned igen. Men 3. gang er åbenbart lykkens gang.

Billede

Der er flere i sektionen Codonosiphon, der ligner hinanden en hel del.

Billede

Denne har en kortere men tykkere læbe end de andre.

Billede

Bulbophyllum alkmaarense.

Billede

Og nej, det er ikke endnu et billede af den, men en af de andre i samme sektion.

Billede

Noget længere og tyndere læbe end den forrige.

Billede

Så fik den endnu en blomst, så der kommer endnu et billede af den.

Billede

I forhold til selve plantens størrelse, så er det imponerende store blomster, men stadigvæk kun omkring 5 cm lange. Den har været vist før, begge blomstrer jævnligt. Bulbophyllum alticola.

Billede

Så er det sektionen Cirrhopetalum, der dukker frem, 1. blomstring en måned tidligere blev stort set ikke til noget p.g.a. de agurkestykker, jeg havde lagt i udestuen for snegle. Der var vist kun en enkelt blomst af 4 skafter, der blev til noget.

Billede

Men sædvanen tro, så har den altid 2 blomstringer lige efter hinanden, så jeg fik genset de smukke store blomster.

Billede

De holder en lille uges tid, så falder de igen.

Billede

Bulbophyllum annandalei, der artsmæssigt er lidt variabel i længden på blomsterne og farveintensiteten.

Billede

Og så endelig til en første gangs blomstrende her.

Billede

Blomsten er små 10 cm lang.

Billede

Det er selvfølgelig ikke engang halv så stor som den fra sidste måned Bulb. antenniferum.

Billede

Har dog ikke de små "antenner!" som den anden.

Billede

Men det flotte mønster under den øvre sepal er næsten ens på de to arter.

Billede

Begge er fra sektion Hyalosema. Denne har længe været fejlpladseret som Bulbophyllum arfakianum, hvilken den så ikke er, ligner også en del Bulbophyllum fritillariflorum, men hedder Bulbophyllum fraudulentum.

Billede

Og lige et hurtigt billede af 2. skaft på Bulbophyllum gibbosum, den var også med i sidste måned.

Billede

Og så til noget helt andet.

Billede

Blomstrer for første gang her.

Billede

Har endnu et skaft på vej.

Billede

Ligner jo næsten en hønsegård med kæmpende haner, når man kikker på toppen af blomsterne!

Billede

Flagrende hane-kamme, og næb lige klar til at hakke i naboen.

Billede

Det var så det andet skaft på den, der nåede at åbne før måneden sluttede.

Billede

Det var så ikke den eneste nye, der blomstrede på det tidspunkt.

Billede

Den anden har længe været solgt med det forkerte navn Bulb. plumatum var. flavum, dog kun et navn orkidegartnerierne har givet den, ikke et, botanikerne har været med på.

Billede

Navnet på den gulgrønne kommer senere, den først viste af de to er en Bulbophyllum hirundinis, som kommer fra Charlotte Leth.

Billede

Endnu en genganger fra sidste måned, her igen 2. skaft på den.

Billede

Ikke bare smuk med sit næsten vandrette blomster aks, den er også rimelig holdbar.

Billede

Bulbophyllum makoyanum.

Billede

Denne blomstrer også mange gange om året, ofte med to sæt skafter, altid med 2 blomster på hver.

Bulbophyllum mirum.

Billede

Og så til en af de mere prangende, den satte over 40 skafter, jeg skal dog have sat en del sphagnummos ind omkring rødderne, jeg kunne ikke holde den fugtig nok til, at den kunne bære alle blomsterne på én gang.

Billede

Så efterhånden som nye skafter sprang ud, visnede de næsten nyudsprungne ned igen.

De holder eller flere uger.

Billede

En art, jeg har i 3 farvevarianter, alle købt som den almindelige art fra Indien.

Billede

Selve arten er orange på den inderste halvdel af blomsterne.

Billede

Modsat hovedarten dufter denne ikke.

Billede

Og modsat mange andre Bulbophyllum, så er denne normalt velduftende.

Billede

Og det er så også navnet, velduftende, dog ikke på dansk.

Billede

Så dette er varianten Bulbophyllum odoratissimum var racemosum.

Billede

Denne nåede så lige akkurat ikke ind i oktober måned med sine vist 10 blomster. Alligevel dukker den op igen, den kom jo fra Filippinerne, blomstrede kun om formiddagen, og kun i 3 dage.

Billede

Her holder jeg dens klods hen til en anden med orange blomst. Hele planten er større i bulber og blade, derfor kunne det jo godt være samme art, måske!

Billede

Sådan ser blomsten ud!

Billede

Gror på Filippinerne, springer ud hver formiddag, og lukker i igen til middag.

Billede

Blomstrer i ca. 10 dage, min stoppede i dag efter 11 åbnedage, de to er end ikke fra samme sektion, men har samme blomstringsmønster, de må have nogle dovne insekter på Filippinerne, siden de kun "gider" flyve om formiddagen. Dette er en Bulbophyllum pardalotum. Jeg troede, det hvide under blomsten var uldlus, men det var det heldigvis ikke!

Billede

Her kan man rigtig se, at mit kamera selv bestemmer en del, i starten jeg fotograferede denne plante, gav blitzen næsten intet lys fra sig, så pludselig blev alle de næste mange billeder voldsomt overbelyst, uden jeg kunne ændre på det.

Billede

Og her går det så måske op for nogen, at alle de andre billeder har været normale, først nu dukker der et 3D-billede op, som der skal skeles til, hvis effekten skal komme frem.

Billede

Så kun ganske få er lavet i 3D, tiden har ikke været til det denne gang.

Billede

Planten er købt som Bulbophyllum farrei red hos Popow, det er det absolut ikke.

Billede

Godt nok i samme sektion, men, noget helt andet.

Billede

Så kom blitzen for alvor igang, det er samme plante.

Billede

Mange detaljer ses bedre i det kraftige lys, men planten var lige så mørk som på de første billeder.

Billede

Jeg har sat Charlotte fra forumet på en lille opgave med denne plante, så jeg finder forhåbentligt snart ud af, om det er en Bulbophyllum pumilio, som kan ses her:

http://www.orchidspecies.com/cirrpumilio.htm

Så, indtil videre en Bulbophyllum sp'er.

Billede

Det samme er jeg nødt til at kalde denne, købt som en af 6 sp'ere fra Karge for vist et par år siden.

Billede

6 skafter satte den i år.

Billede

Den kommer også som 3D.'er

Billede

De 5 andre sp'ere fra Karge har ikke blomstret endnu, dog har en af mine venner også købt et par stykker af dem, og en af hendes var en Bulbophyllum ambrosia. Hvorfor Karges så kalder den en sp'er forstår jeg ikke, den er da ganske kendt!

Billede

Ikke antydningen af hår eller andet på blomsterne, der kan bruges til at finde et navn til den.

Billede

Efter et par uger er den nu ved at falde igen.

Billede

Sådan et skaft kunne næsten være fra en Pleurothallis, men må indtil videre nøjes med Bulbophyllum sp. som navn.

Billede

Så dukkede den gullige op igen, med sine lange blomster.

Billede

Meget større bulber og blade end Bulbophyllum hirundinis, blomsterne er så også noget længere!

Billede

Jeg har altid været vild med den rødlige Bulb. plumatum, jeg burde også have den nye art, der ligner den, men er fløjlsagtig på blomsterne, den har så ikke blomstret endnu, men denne, den overgår dem begge!

Billede

Med så mange billeder af hver art, så er der jo ikke noget at sige til, at jeg stadigvæk er i Bulbophyllum slægten, men med små 175 billeder denne gang, så skulle jeg vist også kunne nå lidt andre slægter.

Billede

Nå, nu er der under 10 billeder tilbage af denne.

Billede

Hvad den lille plante på klodsen er for en, ved jeg ikke, den er altid oversået af mega små grønne blomster i små bundter. Måske nogen af jer kender den, kan være svær at udrydde, når den først er kommet ind i samlingen, og dukker op her og der på klodserne langt væk fra de andre.

Billede

Dette er en Bulbophyllum thiurum.

Billede

Så er der nok dem, der tænker, den har vi da set, men nej, den ligner en del, men bulberne og bladene er helt anderledes.

Billede

Man skal heller ikke kikke længe på blomsterne på Bulbophyllum gibbosum, den anden "flaskerenser-type" længere oppe i indlægget, for at se, at de er forskellige.

Billede

Denne har så også et væld af små hår, som vist lige kan anes på billederne. Bulbophyllum thomsonii bliver så den sidste Bulbophyllum i denne omgang. Så har jeg undladt nogle andre gengangere, I skulle jo nødig falde i søvn allerede under Bulbophyllum.

Billede

Da planterne kommer nogenlunde alfabetisk, så kunne dette jo være en Cymbidium, så langt skal vi dog ikke for at finde navnet!

Billede

Jeg skulle have taget billederne dagen før, jeg mangler en af mine to gulvventilatorer for tiden, de er næsten ikke til at opdrive efter den varme sommer. Så det vand, der lå på blomsterne fordampede ikke som vanligt inden det blev mørkt, derfor blev der en brun plet på toppen af hver blomst.

Billede

Det ses især på dette billede.

Billede

Her er min Coelogyne fuscescens så kommet på plads igen.

Billede

Her må jeg bare stole på, at navnet er rigtigt, der er flere i denne sektion der ligner hinanden meget.

Billede

I går var næste knop næsten udsprunget, i dag var den gamle så ved at falde, så jeg nåede ikke at få to flotte udsprungne blomster ved siden af hinanden.

Billede

Det er nogle fantastiske læber, de har i den sektion, smukt behårede.

Billede

Og det blev så det sidste billede denne gang af Coelogyne speciosa.

Billede

Denne er fra samme sektion, som er Speciosae, det er Coelogyne usitana.

Billede

Det er ikke længe siden, denne sidst var med, men nu blitzen endelig i nogle få uger artede sig pænt, og lod mig styre dens udladninger, så lykkedes det at få et rimeligt billede, som ikke var overbelyst, som de ellers plejer at være. Condylago rodrigoi, som nu skal hedde Stelis rodrigoi ifølge Kew. Jeg lader det gamle navneskilt sidde på.

Billede

Denne er rimelig ny for mig, købt fra Popow i sommers, efter få uger satte den to skafter, som var længe om at springe ud.

Billede

Ikke en, jeg havde hørt om før, faktisk købte jeg den uden navn til, det fik jeg først sidenhen.

Billede

Og den viste sig så at holde navnet, så der skulle jeg ikke igang med at lede efter tegninger mm., for at fastslå navnet med sikkerhed!

Dendrobium cruttwellii.

Billede

Denne får I kun ét billede af, købt som Dendrobium denudans, på Google ligner den godt nok det navn, men, jeg skal lige have den kørt igennem et par tegninger, for det er vist forkert. Det passe så med, at den knapt er helt udsprunget endnu, så forhåbentligt får jeg taget nye billeder af den sidenhen, og så får jeg også tjekket navnet endeligt op.

Billede

Sidst denne plante blomstrede nåede jeg ikke at få taget billeder af den, den holder kun få dage, desværre. Hele planten ligner noget, der er nær terminalstadiet!

Billede

Det er vist 3. gang, jeg har købt den nu, de andre gange er den hurtigt død for mig, det var denne også tæt på, så satte den endelig et nyskud, så nu kører det.

Billede

Minder en del om Dendrobium anceps, som dog er meget grovere i løvet, får større blomster og er gule.

Billede

Dendrobium terminale.

Billede

Også et enkelt billede af Dendrobium victoriae-reginae, som næsten blomstrer året rundt her hos mig.

Billede

Denne har jeg ventet længe på, skulle springe ud, den satte skaft samtidig med den anden i samme slægt, jeg viste for et par måneder siden, derefter kunne jeg hverken finde planten eller skaftet, (jeg mener ikke selv, jeg har for mange planter), den stod så i det næste vindueskarmsafsnit så jeg, da den var halvt udsprunget!

Billede

Den slægt har jeg tidligere slået ihjel på kort tid, begge to har nu ikke bare overlevet et par år, men også blomstret hvert år. Noget må jeg jo gøre anderledes, hvad ,ved jeg ikke!

Billede

Dendrochillum cobbianum er det!

Billede

Så til en lille fyr, jeg også tidligere har haft. Denne gang fik jeg en kæmpe plante, om den har fået nye blade skal jeg ikke kunne sige, den er købt så stor vist hos Ecuagenera i sommers.

Billede

Jeg havde luret lidt på, at Erna havde fået et kæmpe skrummel tidligere, sidst jeg købte en fik jeg vist ca. 15 blade med, måske den økonomiske krise gør, at planterne ikke sælges så hurtigt, de bliver så ikke delt så tit som normalt, altså får vi købere større planter til de samme penge. Det samme oplevede jeg, da vi købte "spøgelser" hjem fra Frankrig, en af de andre på den import købte et par Cattleyaer, de skulle være et par år fra blomsterdygtig størrelse, men kunne blomstre når som helst.

Billede

Det bare vælter ud med skafter på den, om der er 10 eller 15 lige nu, har jeg ikke styr på, de dukker frem mellem bladene hele tiden.

Billede

Det er selvfølgelig Diodonopsis erinacea, tidligere en Masdevallia.

Billede

De fleste billeder af denne var så underbelyste, at de ikke kunne bruges, resten så overbelyste, at de heller ikke duede.

Billede

Det er et par år siden, Dracula barrowii sidst har blomstret, det er en af de senest beskrevne i den slægt. Fra 2002.

Billede

Der kommer lidt gengangede i den slægt nu, en af mine favorit-slægter. Her Dracula pholeodytes.

Billede

Endnu en kæmpe blomst hænger på 2. uge nu under Dracula wallisii.

Billede

Sprang ud samtidig med den forrige, Dracula woolwardiae, den holder så ikke så længe, den faldt i dag.

Billede

Begge mine to klodser med Epidendrum porpax har nu blomstret et par måneder, jeg har bare ikke fået dem slæbt ind i stuen, så jeg har kunnet få nogle bedre totalbilleder af dem.

Billede

Og så var der jo min gætteblomst, den har stadigvæk 2 smukke blomster hængende på planten.

Billede

Her er den anden knop ved at briste ude i siden af billedet.

Billede

Det er jo ikke meget pottemateriale, den har, der er viklet lidt sphagnummos omkring bunden af den, ved de nederste rødder.

Billede

Esmeralda clarkei.

Billede

Igen har jeg benyttet mig af, at kameraet opførte sig eksemplarisk nogle få uger, så derfor kommer der lidt flere billeder af denne lille fyr.

Billede

Lepanthes aculeata.

Billede

Lepanthes aggluminata.

Billede

En af mine 3 Lepanthes calodictyon.

Billede

En af de storblomstrede i den slægt.

Billede

Lepanthes caprimulgus.

Billede

Købt med forkert navneskilt ved, det tror jeg tit vil ske i den slægt.

Billede

Mange bliver solgt med et navn, som de ligner en del, jeg vil tro, det bliver en kæmpe slægt, når regnskovene er gået efter i sømmene. Små juveler, der næsten alle er absolut til den kolde side, skal have en høj luftfugtighed, og gerne fugtigt sphagnummos omkring rødderne.

Billede

Denne forbliver nok en Lepanthes sp'er i lang tid, muligvis ligger der tegninger af den og også en beskrivelse, men tegningerne er uden farver på, så ligner mange af dem hinanden.

Billede

Nu går det jo lige så godt med den slægt, så en mere af dem til den lidt varmere side.

Billede

Endnu et 3D-billede, og her efter endnu et, som "nybegyndere" i skele-kunsten kan øve sig lidt på.

Billede

Med så små billeder skal der ikke skeles ret meget, før effekten dukker op flere steder, de mere øvede kan så øve videre op til 4 gange, hvor 2 nye billeder så bliver sat sammen på nethinden, effekten bliver større for hvert "trin", og antallet af sidebilleder vokser til sidst til 4 på hver side. Kom så ikke og sig, at jeg ikke gør noget for at I skal lære "faget" at skele!

Lepanthes telepogoniflora.

Billede

Igen en genganger, igen er det blitzens svage lys der har muliggjort nogle langt bedre billeder end sidst, jeg satte denne plante ind.

Billede

Kendt for sine mange blomster af gangen.

Billede

Der kommer lige et billede mere, så går jeg ikke tættere på den.

Billede

De små røde prikker på bl.a læben har jeg aldrig kunnet gengive tidligere på min Masdevallia floribunda.

Billede

Masdevallia Kimberliana.

Billede

Jeg er spændt på, hvornår Myoxanthus georgei stopper sin årelange blomstring, den bliver bare ved og ved.

Billede

Så nåede jeg ned til noget, der ligner lidt mere kendt.

Billede

Slægten er i hvert fald kendt af de fleste, men planten ser måske ikke helt ud, som mange andre i den slægt gør, ikke mindst hybriderne.

Billede

Næsten en spøgelsesorkide med så lange rødder, og næsten ingen blade på.

Billede

Mange Phalaenopsis deliciosa har dog mange flere blade end mit eksemplar.

Billede

Det er jo ikke længe siden, jeg viste, at jeg havde købt denne lille fyr, den bliver bare ved med at blomstre helt vild nede mellem bladene.

Billede

Måske jeg skal overveje at sætte Platystele reflexa på et vandret stykke EpiWeb, så kan blomsterne måske bedre ses.

Billede

En af efterårets bebudere, samtidig med, at bladene gulner og falder, så kommer knopperne til syne nede i bunden af bulberne.

Billede

Den anden efterårsblomstrende i samme slægt viste jeg vist i sidste måned, en smuk rosa-farvet blomst.

Billede

Denne har så nok den smukkeste læbe i denne slægt.

Billede

Her er det en anden blomst på mine Pleione maculata'er.

Billede

Denne har jeg tidligere sat ind som en sp'er, nu har jeg endelig fundet det rette navn til den, bagpå hang 4 navneskilte, men ingen af dem passede, dog kunne jeg bruge slægtsnavnet som udgangspunkt på det ene. Pleurobotryum stod der på et af skiltene, og i den tidligere slægt fandtes der kun 10 arter, så det var bare at starte fra en ende af, og hurtigt nåede jeg til den, der nu hedder Pleurothallis crepiniana. Det er så dejligt, når nogle af sp'erne får deres rette navn, det kan man jo tit gøre med arterne, med hybriderne forholder det sig helt anderledes!

Billede

Som så mange andre arter i denne slægt, så sætter "mine" snegle lige så stor pris på blomsterne, som jeg gør, så det er ofte svært at få taget billeder, selvom der er bristefærdige knopper i hobetal over et stykke tid.

Billede

Men med lidt tålmodighed og lidt sneglejagt så lykkedes det jo alligevel at få lidt billeder af min Pleurothallis luteola.

Billede

Denne satte et par skafter for en måneds tid siden, nu har den så sat omkring 15 igen.

Billede

De er stadigvæk ikke alle sprunget ud endnu, jeg håber, de sidste når det, inden de første falder igen.

Billede

Det er så 2. gang i år, den sætter så forrygende en blomstring, den kom hjem via eBay i sommers, så måske den kan lave det nummer mange gange årligt!

Pleurothallis rowleei købt som Pleurothallis powellii. Lige min farve i blomster!

Billede

Denne Peurothallis sp'er blomstrer også endnu, det har den gjort uafbrudt siden jeg fik den fra Per Alm. God plante.

Billede

Denne købte jeg hos Jydsk Orchide Import, jeg har den art i forvejen, men mange i den slægt er enten meget variable eller fejletikteterede, så skaden var nok til at overse, hvis skiltet var rigtigt.

Billede

Der gik så ikke så lang tid, før den viste sine blomster, og, navnet holdt.

Billede

Planten stammer oprindeligt fra Ecuagenera, kan jeg se på skiltet, den viste sig så at være rimelig storblomstret. Restrepia brachypus.

Billede

Denne er som flere andre jeg har vist denne gang fra Charlotte Leth, planten stammer fra Colin Howe i England, der har den nationale samling i den slægt. Mange af hans planter har et nummer med sig, som formentligt refererer til den oprindelige indsamling af denne klon.

Billede

Restrepia dodsonii nr 1431 hedder denne. Den har en meget normal størrelses blomst i den slægt.

Billede

Og her er de to arter så holdt op mod hinanden, den gule er meget stor til den art!

Billede

Der kommer et par stykker mere i den slægt, også her forskåner jeg jer for alt for mange gengangere fra de sidste par visninger.

Billede

Restrepia guttulata, en af de mest variable i den slægt.

Billede

Det mest variable i denne art er nok, at der sidder blomsterne på bagsiden af bladene, så man ser dem ikke umiddelbart.

Billede

Så det var en blomst, og ikke en edderkop, der sad derinde i dybet.

Billede

Restrepia muscifera, en lidt anderledes blomst, når man først får øje på dem.

Billede

OK, så lige den alle sidste i den slægt, nu Hans Jørgen også satte sin ind for nylig.

Billede

Findes også som stribet, med mindre botanikerne tager grusomt fejl.

Billede

Restrepia trichoglossa.

Billede

Scaphosepalum beluosum. Den sidste af de 3 nye arter fra i sommers i denne slægt er også ved at sætte et blomsterskaft, den sætter så mange blomster på én gang, lidt usædvanligt i denne slægt.

Billede

Det mest normale er, som denne der er købt samtidig med, at der er en udsprunget blomst hele tiden på de ofte årevis gamle skafter, og en stor knop tæt på at springe ud.

Billede

Så kunsten i denne slægt er, at holde dem så tilpas fugtige både i mediet og luftfugtigheden, at de mange skafter ikke visner ned, så bliver der bare flere og flere skafter med årene.

Billede

Bare en tur til et møde i klubben kan være skæbnesvangert, så skal den starte op forfra med at lave nye skafter, så tørrer de ud.

Billede

Scaphosepalum ophidion nåede tilbage til udestuen, uden tab af skafter, nu har jeg så også en meget høj luftfugtighed i stuen fra mine mange store terrarier.

Billede

Scaphosepalum swertifolium i pink, den er også meget variabel. 8 cm store blomster.

Billede

Og endelig en af dem, med flere blomster på hvert skaft, dog ofte kun op til 3. Scaphosepalum verrucosum.

Billede

Mon ikke det nu er 3. måned i træk, hvor blomsterne bliver ved med at vælte frem på min Sigmatostalix cuculligera.

Billede

Og så til en afrikaner, der sjældent er blevet til ret meget her hos mig.

Billede

Den plejer at sætte et meget lille skaft hvert år, nu er der så endelig 2 pænt store skafter på den.

Billede

Smukke rødplettede blomster i hobetal.

Billede

Stenoglottis longofolia.

Billede

Endnu en, som sneglene godt kan lide, det oprindelige skaft blev ædt halvvejs oppe, her forsvandt resten af skaftet, ellers var der kommet to blomster mere. Blitzen tager så det meste af glansen af den, læben har en smuk mørk farve. Sunipia cirrhata.

Billede

Endnu en, som næsten var ædt næste dag, her fandt jeg til gengæld sneglen inde midt i planten, det overlevede den ikke. Zootrophion atropurpureum.

Ja, så var der ikke flere billeder denne gang. Da det kniber med at nå alt det, jeg gerne vil, så bliver der nok ikke nær så mange billeder næste gang, hvis det kan være en trøst!
Mvh Egon

Larssh
Indlæg: 58
Tilmeldt: 6/1/2013 kl. 23:52
Geografisk sted: Vestsjælland

Re: Oktobers blomstring i Aarhus.

Indlæg af Larssh » 9/11/2013 kl. 00:49

Endnu engang en nydelse at se alle de dejlige blomster billeder Egon. Jeg kunne godt forstille mig at tiden kan være en mangelvare når man har en samling som din at holde styr på :-)
Mvh Lars s h

Brugeravatar
Erna
Indlæg: 1361
Tilmeldt: 12/8/2009 kl. 05:24
Geografisk sted: Skibby

Re: Oktobers blomstring i Aarhus.

Indlæg af Erna » 9/11/2013 kl. 18:12

Det burde jo ikke være svært at skrive lidt om hvad man oplever, når man ser dine fantastiske planter Egon.
Det er det alligevel, der bliver scrollet op og ned igen og igen, for at vælge nogle stykker. Der bliver valgt, og så udskiftet igen, når jeg bliver mere betaget af en anden plante.


Bulbophyllum alticola, en fantastik blomst og så har den også en helt eventyrlig blomsterknop, hvor må
det må være spændende at få lov til at se den folde sig ud. Forhåbentlig er det ikke en af dem som bare er fuldt udsprunget, når man står op om morgenen.


Bulbophyllum hirundinis, som du skriver næsten ligner en hønsegård, med haner med flagrende hanekamme. Jeg synes at det er dejligt når der en gang i mellem er blomster som ser mere eller mindre forpjuskede ud, ligesom Bulbophyllum hirundinis. Se lige det tredje billede af den, det ser da ud som om den lige er væltet ud af sengen.

Dendrochillum cobbianum ja sådan en kan vel hurtigt blive væk i samlingen, med de par blomster den præsterer.
Alle de dejlige blomster sidder jo som perler på en snor, her er ingen slinger i valsen eller noget som er forpjusket, og det må jo også siges at være en fryd for øjet.


Wow nu har du da fået dig en Diodonopsis erinacea, som er til at få øje på, dejligt med så mange blomster så du ikke kan komme til at tælle dem.
Hm, har den skiftet navnet tilbage til Diodonopsis erinacea ? Jeg synes at min skulle skifte til masdevallia da jeg fik den, men jeg husker måske forkert. Jeg har også Diodonopsis pygmaea, så mangler jeg kun 4, så har jeg hele samlingen. :lol:


Hvor er det bare godt det billede hvor der står:” Denne forbliver nok en Lepanthes sp'er i lang tid, muligvis ligger der tegninger af den og også en beskrivelse, men tegningerne er uden farver på, så ligner mange af dem hinanden.” neden under billedet. Blomsten ser helt utroligt sød ud, som den sidder der på skrå.

Lepanthes caprimulgus er rigtig flot, det var en af dem som var udsolgt hos ecuagenera, men til foråret skal det forhåbentlig lykkes at få en.


Ih altså hvor er den altså også bare flot din Masdevallia Kimberliana. :lol:


Er der noget at sige til at det er svært at vælge nogle stykker og skrive lidt om, med alle de planter de er jo fantastiske alle sammen på hver deres måde.

Nu vil jeg slutte med Pleione maculata, helt utroligt dejlige farver. Hvor er den smuk.


Tusind tak Egon, fordi du atter en gang har delt synet af dine planter med os.

Jeg har lige tilføjet dette lidt senere:

Ja, så havde jeg jo nær glemt den dejlige lille Lepanthes telipogoniflora.
Rigtigt flotte nærbilleder, og det er meget sjov at prøve skelebilledet med flere trin.

Jeg glemte også at jeg ville spørge ( temmelig sikkert dumt ) om det ikke kan være fordi de hos Karge heller ikke har set Bulbophyllum ambrosia blomstre endnu at de kalder den bulbophyllum sp. :roll:
Med venlig hilsen
Erna

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Re: Oktobers blomstring i Aarhus.

Indlæg af Egon K P » 9/11/2013 kl. 22:43

Tak for det, Lars. Nu er det ligeså meget de ting, der følger med at have en samling, stor eller lille, der også tager tid, de mange små opgaver man påtager sig hen af vejen som er orkide-relaterede, jeg har så påtaget mig af egen fri vilje en af de større opgaver, der kommer til at tage et par måneder at komme igennem. Så, det bliver mange daglige timer foran skærmen, der så i sidste nede kan komme en masse andre til gode. Planterne skal nok få, hvad de skal have, det bliver nok kameraet, der bliver lidt sorteper i den henseende!

Også tak til dig, Erna, Jeg ved ikke, om jeg må skuffe dig lidt, det er ikke lykkedes at se Bulb. alticola springe ud, måske det ville, hvis jeg stod op med hønsene i stedet for at gå i seng, når de står op! :lol:

Det er netop de lidt forpjuskede blomster, lettere forkrøblede, aparte og anderledes i farve og udseende, der mest fanger min interesse, de mange Bulbophyllum i sektion Cirrhopetalum med frynser i toppen af blomsterne ikke at forglemme.

Dendrochillum cobbianum genfangede min opmærksomhed, da blomsterne endelig dukkede frem i vildnisset i udestuen, det lange tynde skaft forsvandt bare i mængden af bulber fra de lange Dendrobier, deres mange rødder og blade. At jeg så også huskede den til at stå et helt andet sted derude, gjorde det jo ikke lettere at finde dens skaft!

Diodonopsis erinacea har også i min erindring flyttet lidt frem og tilbage i slægtsskabet, den er købt med det navn, havde den heddet Masdevallia på skiltet havde jeg nok brugt det. Jeg oplever også, at fra den ene gang, jeg sætter planter ind her, til den næste, så er nogen af dem vendt tilbage igen til den oprindelige slægt, det synes jeg jo bare øger navneforvirringen endnu mere. Men, for tiden mener Kew's botanikere, at dette navn er det rigtige!

Jeg havde også Diodonopsis pygmaea på et tidspunkt, med sine næsten halvgennemsigtige hvide blomster, Diodonopsis hoeijeri er nok den af de 4 andre i den slægt, der mest ligner Diodonopsis erinacea.

Billedet af Lepanthes sp'eren nåede at blive taget i den periode, hvor jeg tog billeder med kun lidt lys fra blitzen, den skal jeg tæt på, og så er det hele ellers et stort lyshav. Mon ikke kameraet har taget knapt 200.000 billeder efterhånden, ikke noget at sige til, det er slidt op! Jeg kan jo heller ikke forlange det umulige af den. Bare oktober måned bød på knapt 4.000 billeder, næsten alle af mine orkideer. :o

Der står også nye Lepanthes på min ønskeliste for næste år, en fantastisk slægt, hvis man har forholdene til dem.

Masdevallia Kimberliana er en af de mere vellykkede hybrider i den slægt, synes jeg, selvom der også er andre smukke hybrider over i den orange farveskala.

Pleione maculata er ikke bare flot, den er også en taknemmelig plante, der troligt blomstrer år efter år. Og det endda, selvom jeg ikke giver den nogen form for hviletid. Nogen siger, den er til den varme side, andre, at den kan komme i køleskabet om vinteren sammen med de andre kolde arter, min bliver i udestuen hele året, det har den det fint med!

Ja, så nåede du lige at få et par kommentarer mere med, kan jeg se! :lol:

Lepanthes telipogoniflora er en af de mere varmetålende i den slægt, og så holder den store blomst i lang tid, ikke nogen dårlig egenskab at have. Det er tit svært at vise de små finurligheder, som disse blomsters indre består af, min 5-trins-3-D'er er så en mulighed for det!

Angående Karges Bulbophyllum sp'ere, så har jeg tænkt, at de måske har mistet navneskiltene på nogen af deres frøplanteglas, eller, der er gået noget galt, da de er kommet ud af glassene, så planterne er blevet forbyttet, men normalt bruger man kun betegnelsen sp. til en ukendt og ofte ubeskrevet plante. :wink:
Mvh Egon

Hans Jørgen Staugaard
Indlæg: 766
Tilmeldt: 18/8/2007 kl. 21:57
Geografisk sted: Rødovre

Re: Oktobers blomstring i Aarhus.

Indlæg af Hans Jørgen Staugaard » 10/11/2013 kl. 23:44

Det er utroligt hvor meget en Barbosella kan yde, men det er jo også en velvoksen plante du har, den må være rigtig gammel.
Brasiaen har nu også en flot velvoksen blomstring.
Jeg er også imponeret af blomstringen på din Bulbophyllum makoyanum , den har dannet en flot komplet ring,
Hans J.
Rødovre

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Re: Oktobers blomstring i Aarhus.

Indlæg af Egon K P » 11/11/2013 kl. 00:03

Tak for det, Hans Jørgen.

Barbosellaen stammer fra Lars Roed's samling, den nye ejer af dén var ikke til sådan en. Så, hvor gammel, den er, ved jeg ikke, men en imponerende plante, han havde fået op at stå!

Jeg var lidt overrasket over at se 3 skafter følges ad på Brassiaen, at det fjerde så ikke nåede igennem var måske godt nok, det ville samme vej!

Det er vist meget normalt, at netop Bulb. makoyanum laver en hel rundkreds, men flot ser det da ud! :D
Mvh Egon

Besvar