Boardet er indtil videre lukket for tilgang af nye brugere.

Vi har i det seneste årstid haft problemer med, at rigtig mange fordækte personer opretter falske profiler på boardet og bruger det til spam eller linker til sider med mistænkeligt indhold. Vi bruger rigtig meget tid på at forhindre dette og på at rydde op efter disse personer.

Trafikken på boardet og antallet af nye 'reelle' brugere er faldet drastisk de seneste år og står ikke mål med ovennævnte indsats. Derfor har vi besluttet at lukke for tilgangen af nye brugere mens vi tænker over, hvordan vi løser problemet på en overkommelig måde. Eksisterende brugere kan fortsat logge på og bruge boardet som sædvanligt.

Egon & Henrik

Lidt forskelligt i blomst

Har du et billede af din orkide, som du bare gerne vil dele med os, så er det her, du skal indsætte et link til dit billede.
Besvar
Brugeravatar
Erna
Indlæg: 1361
Tilmeldt: 12/8/2009 kl. 05:24
Geografisk sted: Skibby

Lidt forskelligt i blomst

Indlæg af Erna » 29/12/2013 kl. 21:01

Jeg vil også gerne vise lidt af det som blomstrer hos mig.

Først Ascocentrum pumilum. Jeg har haft den siden maj måned og det er første gang den blomstrer, ikke kun hos mig men i det hele taget. Jeg tror godt den skulle kunne få flere blomster end 3, lige her og nu er jeg godt tilfreds med de tre blomster. Noget er jo bedre end ingenting. Den bor i mit kølige terrarie.

Billede


Dryadella summersii købte jeg hos Ecuagenera i foråret. Blomsterne gemmer sig godt og falder ind med de grønne blade, så det var tilfældigt at jeg så at den blomstrede. Der er foreløbig ca 10 blomster/knopper
Billede


Pot Little Toshie, var en af dem jeg hentede hos Großräschener i 2011.
Det er første gang det er lykkedes for mig at få den i blomst. Det er blevet til en del nye bulber som da også fik blomsterskeder, der har så bare ikke været noget i dem før nu. I år har jeg behandlet den som en kortdagsplante, så den har kun fået lidt under 11 timers lys her i vinter. Om det er det som har givet blomster eller ej ved jeg jo ikke. Der er to blomsterskeder mere, så jeg får glæde af den et godt stykke tid endnu.

Billede


Paph. Fanaticum. Jeg har ikke haft noget indflydelse på blomstringen, idet jeg købte den med knop hos Hans Christiansen for ikke så længe siden. Men der står jo i vores orkideblad at vi skal øve os på at fotografere og sætte billeder ind på forumet, så må man jo bruge hvad man har :lol:

Billede


Så har jeg Paph Pinocchio den anden ( den første blomstrede uafbrudt i ca.3 år til den var ved at dø, og mens den får lov til at komme til hægterne igen, måtte jeg have en ny) som her ses sammen med Paph. primulinum, som jo er den ene af forældrene til Pinocchio.

Billede
Med venlig hilsen
Erna

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Re: Lidt forskelligt i blomst

Indlæg af Egon K P » 29/12/2013 kl. 22:04

Det ser jo ikke helt skævt ud, Erna! :P

Og dog, er du helt sikker på, at den første er med det gamle navn Ascocentrum pumilum? Den ligner meget mere den tidligere Ascocentrum pusilum! Førstnævnte er i dag en Ascolabium pumilum, og sidstnævnte er endnu ikke slået igennem på billedsiden med det nye navn Vanda nana, så der vælger Google noget helt andet med et lidt andet navn til! :roll: Så er I advaret! :wink: Jeg tror også, den vil sætte flere blomster næste gang, men spændende blomster, lidt anderledes end de fleste andre i den tidligere slægt Ascocentrum! :P

De fleste Dryadella'er overses let, når de vil blomstre, men det er jo nogle søde små camouflage-farvede blomster, de har!

Hvis du også overser Pot Little Toshie en dag, så skal du nok til at overveje, om du skal til optiker! Det er da noget af en kontrastrig læbe, den har sendt ud i forhold til resten af blomsten. Spændende, at læben er gul på bagsiden, og rød indeni!

Det kan godt være, der er "nogen" i bladet, der opfordrer medlemmerne til at sætte billeder ind på forumet, men, de bedste kan jo også sagtens klare sig i den nye konkurrence i bladet. Paph. Fanaticum billedet er jo ikke helt dumt! :wink:

Den findes også i naturen som en naturhybrid, så hedder den jo Paphiopedilum × fanaticum, og er i begge tilfælde en krydsning mellem Paph. (malipoense x micranthum). Minder mest om Paph. malipoense i blomsten.

Men, hvor er Paph. glaucophyllum på det sidste billede, du skuffer mig, Erna, så havde du haft begge forældre og krydsningen mellem dem! :lol:

Du har da vist fulgt min opfordring til dig i tidernes morgen, at du "bare" skulle købe dig en flok orkideer, der blomstrer uafbrudt i årevis, så havde du altid mange i blomst! :D
Mvh Egon

Irmaline
Indlæg: 1034
Tilmeldt: 30/10/2007 kl. 18:16
Geografisk sted: Midtjylland
Kontakt:

Re: Lidt forskelligt i blomst

Indlæg af Irmaline » 30/12/2013 kl. 09:02

Det er en dejlig samling du har der Erna og flotte hver for sig :) .
Jeg tror jeg skal på jagt rundt i mine vinduer der er da vist et par stykker mere som godt kunne fortjene at komme her ind og blive beskuet :)

Brugeravatar
Erna
Indlæg: 1361
Tilmeldt: 12/8/2009 kl. 05:24
Geografisk sted: Skibby

Re: Lidt forskelligt i blomst

Indlæg af Erna » 30/12/2013 kl. 11:00

Tak Egon
Nej jeg er slet ikke sikker på at den skal hedde Ascocentrum pumilum, jeg kan godt se at den mere ser ud som A. pusilum så det er nok det den hedder. Ja, det var jo ikke ligefrem planter man får i sin søgning på Vanda nana. :shock: Jeg lavede en lille tilføjelse til søgeordene så der stod " orchid Vanda nana " det gav lidt mere relevante hits, dog kun et unikt hit, det var tegningen fra SOF.

Phap. fanticum er måske heller ikke en Fanaticum. :roll: På skiltet står der Paph. Fanticum micranthum x jackii.
På det internationale orchidregister checkede jeg Fanaticum som så også gav de forældre som du nævner.

micranthum x jackii kan jeg ikke finde som en registreret hybrid, men jeg har fundet billeder af den på nettet, den er mere rødlig på skoen end min, også udfra de beskrivelser som fulgte med enkelte af billederne. Men da jeg købte min hos Hans var der et par stykker som var sprunget ud, de var rødlige på skoen. Jeg tog ikke en som var sprunget ud, men en i knop, og Hans sagde at jeg skulle være forberedt på at den måske ikke blev rødlig men mere grøn i det, for det blev nogen af dem. Det blev min så og jeg er rigtigt glad for den, nu er det nok slet ikke muligt at finde ud af om den hedder det ene eller det andet, og det har jo heller ikke den store betydning.

Hi hi Egon jeg tænkte faktisk på det råd du gav mig i tidernes morgen. Det var da jeg kom hjem fra Hans og satte den Paph. primulinum ( som så så sød ud at enhver må kunne forstå at jeg var nødt til at tage den med hjem ) ved siden af den....øh...hmm...ups... Paph. primulinum som jeg kort tid før havde købt hos Karge. :shock: Den eneste dårlige undskyldning var vel egentlig at den fra Karge ikke havde åbnet blomsten endnu. :oops: Jeg burde jo have taget en Paph. glaucophyllum istedet, det havde jo været lidt sjov med et "familjebillede" af alle de involverede parter. :lol:

Det lyder da spændende og meget motiverende at jeg måske kunne bruge Paph. fantaticum billedet til fotokonkurrencen. Der er jo næsten et helt år før man skal aflevere, så der er jo rig mulighed for at øve sig.


Også tak til dig Irma og godt jagt i vinduskarmene, jeg er sikker på at du nok skal finde noget at vise frem. :lol:
Med venlig hilsen
Erna

PA48
Indlæg: 417
Tilmeldt: 28/3/2007 kl. 12:07
Geografisk sted: Brøndby

Re: Lidt forskelligt i blomst

Indlæg af PA48 » 30/12/2013 kl. 12:37

Tillykke Erna

Du er blevet en mesterfotograf ,,her tænker jeg mest på dem med sort baggrund og skapheden er fin-fin.

Tak fordi du holder forum i gang.

Hilsen med et godt nytår fra Per

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Re: Lidt forskelligt i blomst

Indlæg af Egon K P » 30/12/2013 kl. 17:50

Havde orchidspecies.com fortsat med at følge Kew i tykt og tyndt, når de laver navne om, så ville en søgning på Vanda nana nok hurtigt resultere i lidt andet indhold, end tilfældet er! Jeg forstår godt, at han har opgivet at følge med i navneændringerne, de flytter frem og tilbage i et væk!

Paph. Fanaticum micranthum x jackii lyder lidt underligt i mine ører, der burde mangle et x mellem Fanaticum og micranthum, ellers giver det ikke mening. Med mindre Paph. Fanaticum bærer klonnavnet micranthum! :roll: Og du fandt aldrig hybridnavnet på Paph. micranthum x jackii, det kunne måske være Paphiopedilum Debora. Det hedder krydsningen, hvis du vender de to forældre om, nogen mener så, at hybriden får forskellige navne, afhængig af, hvem der er frø- og pollenbærer, om det passer, ved jeg ikke, jeg er endnu aldrig stødt på to forskellige hybridnavne i Kew.s register, med de samme forældre bare i modsat rækkefølge!

Krydsningen Paph. micranthum x x fanaticum hedder Paph. Charlandzegary, bare lige for at få det med, men igen, forældrene "vender" måske forkert! :roll: Paph. Charlandzegary x jackii er aldrig registreret, heller ikke i modsat rækkefølge. Ligeledes er Paph. Fanaticum x Paph. Charlandzegary heller ikke registreret den ene eller anden vej! Så kan jeg vist ikke tæske mere langhalm på andre muligheder! :lol:

Det er så sødt at få lov til at læse om dine små "fejlkøb", jeg er da sikker på, at de to Paph. primulinum står godt til hinanden! Vi andre kunne aldrig komme til at købe en ekstra af samme art eller hybrid, det er jeg sikker på. Jeg har i hvert fald ikke gjort det,.....siden sidst! :lol:

Også et godt nytår fra mig til jer alle! :P
Mvh Egon

Brugeravatar
Erna
Indlæg: 1361
Tilmeldt: 12/8/2009 kl. 05:24
Geografisk sted: Skibby

Re: Lidt forskelligt i blomst

Indlæg af Erna » 30/12/2013 kl. 22:43

Jamen dog, tak for skal du have Per, så steg motivationen da yderligere nogle grader :lol:


Hold da helt op Egon, det er jo en større efterforskning du har lavet der. Tak for det. :lol:
Jeg tager skiltet med næste gang jeg tager til orkidegartneriet, så kan Hans måske fortælle om der burde stå noget andet på skiltet.

Rigtig godt nytår til Jer to og alle andre på forumet.
Med venlig hilsen
Erna

Besvar