Man kan jo ikke kalde dig for en skabsdyrker, måske en kommode-dyrker.
Jeg har mine orkideer spredt lidt mere rundt i huset, jeg vil sætte lidt billeder ind, selvom det kan være vanskeligt at finde hoved og hale i dem. Der ligger vist et par billeder mere fra min samling hist og her på forumet!
I det ene østvindue i stuen står lidt forskelligt, og det er også der, min Phalaenopsis-hybrid-stang hænger.
I det andet øst-vindue står mest Cattleya-arter, og...... plejer der ikke at være en kaktus også?
Vest-vinduet med bl.a. en Cym. finlaysonianum, den i midten.
I haven står lidt orkideer hist og her, dette er både en Cyp. Ulla Silkens og Cyp. regina, der er vokset sammen med tiden. Selvom de tåler de -20° C, så er især arten gået voldsomt tilbage de 3 barske vintre. Ovre bagved står endnu en Cyp'er.
Denne tyndakset gøgeurt er ved at falde nu, har stået og blomstret derude i 1½ måned nu. Så i haven får de også lov til at være.
I soveværelsesvinduerne står der efterhånden nedvisnede Middelhavs-orkideer, og, havde jeg ikke orkideer et sted mere i huset?
Nå, det er nok indbildning, .......nå nej, det er da rigtigt, jeg har da et par stykker mere i en lille tilbygning.
Min 16 m² udestue til de fleste af mine orkideer.
Det er ikke let at se, hvad der er hvad, men her hænger de på mine velvoksne vinduestolper og står også mellem dem. Det er mod syd.
Alle billeder er taget fra trappen af og mod højre. Det her vender mod vest.
Så er det nordvinduerne, der dukker op.
Der hænger store netbure til dem men også mere traditionelt ophængte planter.
I alle nord-vinduerne hænger orkideerne også under hinanden midt i vinduerne, det er med at udnytte det hele!
Ja, det var så et lille indblik i, hvordan jeg har mine orkideer!
