Boardet er indtil videre lukket for tilgang af nye brugere.

Vi har i det seneste årstid haft problemer med, at rigtig mange fordækte personer opretter falske profiler på boardet og bruger det til spam eller linker til sider med mistænkeligt indhold. Vi bruger rigtig meget tid på at forhindre dette og på at rydde op efter disse personer.

Trafikken på boardet og antallet af nye 'reelle' brugere er faldet drastisk de seneste år og står ikke mål med ovennævnte indsats. Derfor har vi besluttet at lukke for tilgangen af nye brugere mens vi tænker over, hvordan vi løser problemet på en overkommelig måde. Eksisterende brugere kan fortsat logge på og bruge boardet som sædvanligt.

Egon & Henrik

Sommerens orkideer i Aarhus

Har du et billede af din orkide, som du bare gerne vil dele med os, så er det her, du skal indsætte et link til dit billede.
Besvar
Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Sommerens orkideer i Aarhus

Indlæg af Egon K P » 28/8/2014 kl. 22:02

Så er det vist snart på tide, jeg igen får sat lidt billeder ind på forumet. Forårets blomster og skafter forsvandt næsten alle ned i sultne sneglemaver, jeg havde i tusindvis af dem både med og uden hus. Og der har også være over en million ben, hvis man tager navnet for pålydende, jeg vil tro, jeg har trådt over 1000 tusindben ihjel hen over sommeren, det "burde" vel blive over en million ben.

Med agurkeskiver og mange timers jagt derude er antallet nedbragt betydeligt, i søndags fik de så en ikke dertil beregnet gift, som en anden i klubben har stor held med også til snegle. Måske der lige skal gå et par dage, før de for alvor dør, men, umiddelbart så det da ud til at have virket. Så en del af planterne her i mit indlæg kan også ses i JOK's udstilling fredag, lørdag og søndag i Brøndsalen i Haveselskabets Have i Frederiksberg. Det er jo der, orkideer skal se, ikke her i mit indlæg!

Medlemmer, der har fulgt mine indlæg længe, vil vide, at dobbeltbillederne er signal til at skele mellem teksterne, så bliver det til 3D-billeder. En måde at se dem på er, at sætte pegefingeren nær skærmen i bunden af billedet, nærme fingeren til næsen mens der fokuseres på fingeren, men læg mærke til, hvad der sker på skærmen ud af øjenkrogen, når fingeren er ca. 10 cm fra næsen, vil der være dukket et tredie billede op mellem de to oprindelige, og når det kan ses i baggrundes, flyttes fokus hurtigt til skærmen. Så når øjnene ikke at ændre afstand, før det har stillet skarpt på skærmen. Evt. fortsæt med fingeren til det midterste billede igen splittes i to nye, så vil billedet samle sig på skærmen, mens øjnene forsøger at finde den rigtige afstand til skærmen. Er effekten først kommet, så kan der scrolles ned gennem indlægget, mens fokus bevares til 3D-effekten, teksten kan altid læses bagefter. Jo længere væk fra skærmen, I sidder, jo lettere vil det være at skele nok.

Altså, når I ser noget alla' dette i øjenkrogen,

Billede

så flytter I focus hurtigt ind på skærmen. Faktisk er dette et dobbelt 3D-billede, hvor de to billeder i venstre side vil give den tredimensionale effekt ved at skele, og de to i højre side, hvis øjnene falder i "stave". Det modsatte 3D-billede vil vise noget underligt noget, hvor det forreste ligger bagerst i billedet.

Men, her kommer de fleste af mine sommerblomstrende orkideer, der er mange billeder, så er det sagt. De kommer nogenlunde i alfabetisk rækkefølge, men jeg følger ikke altid Kew i tykt og tyndt!

Billede

Bulbophyllum alticola har blomstret flere gange hen over sommeren, den holder kun et par dage, så falder den forholdsvis store blomst igen.

Billede

Lidt imponerende, at så lille en plante får så store blomster.

Billede

Det er så en af mine efterhånden 3 fillippinske formiddagsblomstrende Bulbophyllums.

Billede

Sådan fremstår den fra tidlig morgen til omkring 10-tiden, så begynder den at klappe sammen igen.

Billede

Sådan opfører den sig 4-5 dage, så er det slut. Som regel er der flere skafter på vej, så den kan alligevel blomstre hver formiddag en måneds tid ialt. Det er en Bulbophyllum bolsteri.

Denne her har jeg nu to planter af, jeg fik en med hjem for nylig, da jeg var forbi et medlem af JOK.

Billede

Det er en Bulbophyllum carunculatum. Den betegnes ikke længere som en selvstændig art, men som subspecies til en anden. Bulbophyllum amplebracteatum subsp. carunculatum. Jeg holder stædigt ved det gamle endnu!

Nu er jeg jo en underlig snegl, så jeg bliver så glad, når jeg ser, det ser sort ud for en plante. Og, hvorfor nu det!

Billede

Jeg elsker de mørkt farvede blomster af enhver slags.

Billede

Uden blitz eller sollys på, så fremstår den sort, som den hænger der med sine blomster.

Billede

Det er en Bulbophyllum cylindraceum.

Billede

Denne voldte mig længe hovedbrud, den art, den var købt som, var det ikke.

Billede

Men jeg fandt den til sidst på nettet, det var en hybrid, og der er ingen andre, der ligner den. Bulbophyllum Emly Siegerist (Bulb. Elizabeth Ann x lasiochilum)

Billede

Denne er jeg ikke helt sikker på, passer til det navnesklit, der sad på den.

Billede

Købt som Bulbophyllum recurvilabre, men den skal have en gul læbe, ellers ligner den godt nok.

Billede

Det er jo så noget helt andet, både i farve og størrelse. Den blomstrede i midten af juli, og lige nu blomstrer den igen.

Billede

Ikke nogen prangende blomstring, den har, så den er ikke med på udstilling lige nu. Købt som Bulbophyllum leptanthum, der er flere, der ligner den til forveksling i mine øjne, men jeg må jo stole på navneskiltet!

Billede

Denne holdt hun få dage, så var Bulbophyllum leysianum afblomstret igen.

Billede

En mega flot blomstring, den har, og så to skafter lige efter hinanden også denne gang. Det er fra 2. blomstring i sommer. Jeg har netop købt en mere fra Hans Christiansen, på hans hjemmeside ser den meget anderledes ud, jeg håber, de to skafter, der var på den, vil vise hjemmesidens blomst, og ikke en magen til denne. Den har jeg jo 2 af i forvejen, Hans' har jeg absolut ikke! Sådan kan man sommetider håbe på at få noget forkert! Ellers tilgiver jeg planten, så flot en blomstring kan jeg godt give 3 pladser til.

Billede

Jeg er vild med Bulbophyllum makoyanum.

Billede

Denne har jeg også flere af. Jeg så for et par timer siden, at det nye blad i klubben havde denne plantes blomst på forsiden.

Billede

Blomsten fra denne klods har dobbelt så lange blomster som de andre har. Det er en Bulbophyllum ornatissimum.

Hvor den forrige blomst var omkring 15 cm lang, så hører den næste til blandt de små i slægten.

Billede

Den har jeg haft i mange år, den er en af dem, der genblomstrer fra de gamle bulber, så der kan være blomster og skafter på den hele året igennem.

Billede

Der findes mange forskelligt udseende blomster, der bærer samme navn, det skulle være en Bulbophyllum ovalifolium.

Billede

Igen et skaft på omkring 15 cm.

Billede

Der sidder mange små blomster på det tykke skaft. Desværre holder de kun få dage.

Billede

Skaftet starter op som helt hvid, men så tager farverne fat, En Bulbophyllum saurocephalum.

Billede

En fra den tidligere slægt Cirrhopetalum, nu er det blevet en sektion under Bulbophyllum.

Billede

Er ved at falde i dag, holdt 4-5 dage.

Billede

Og her hænger den på sin plads i udestuen. Og, hvor stor er så en Bulbophyllum sikkimense.

Billede

Ikke særlig stor, jeg har ikke snydt med at holde fingeren tættere på linsen! Det var så undtagelsen, der bekræfter reglen, det var et 2D-billede!

Billede

Denne kom hjem i søndags med blomst i fra Hans. Mens den lå på bordet, fik jeg taget dette. Blomsten vender på hovedet her.

Billede

Så sådan skal den vende.

Billede

Det er en Bulbophyllum smitinandii.

Billede

Jeg fik først øje på dennes blomstervillighed, da den stod i fuld flor. Den burde være orange og meget større i blomsterne, så end ikke klonnavnet redder det navneskilt.

Billede

Købt som Bulb stormii 'Twist', her er det indtil videre en navnløs sp.'er!

Billede

Og så er vi nået til den, jeg satte ind i starten, her har jeg dog fjernet et af billederne igen.

Billede

Bulbophyllum tremulum er kun åben i få dage, så klapper det hele sammen igen.

Billede

En navnløs Cattleya hybrid. Det er et delestykke af mine forkvindes gamle plante, jeg fik i foråret, ca. en trediedel af planten. Min blomstrer så nu, det gør hendes ikke, har end ikke knopper endnu. Plejer at blomstre i september og oktober, er normalt blegere end min er, til gengæld har min ikke "forpestet" luften her hos mig, som den ellers plejer at gøre. Der var to udsprungne blomster på den, da Jan tog den med mod København i dag, og 3 bristefærdige knopper, som burde være åbne fra i morgen.

Billede

Her er det endnu en blomstrende plante, jeg fik hjem fra Hans i søndags.

Billede

Ikke bare har den små kønne blomster, dens blade er flot rødlige. Selvom det efterhånden er en ældre krydsning, så har den aldrig fået et officielt navn, og, det er der en god grund til. Der står Coelogyne (speciosa x affine) på navneskiltet! Der findes ingen Coel. affine, men når det navn bruges i sammenhænge, hvor den "art" ikke findes, så betyder det lig med eller minder om. Med mindre den ukendte art lignede en Coel. speciosa, så giver det ikke mening. Men, det er det handelsnavn, den sælges under alle steder.

Billede

Denne har i mange år stået i en firkantet netpotte på 30 cm, det meste af planten hang udenfor, så den er nu kommet på en klods. Det er Coelogyne elata.

Billede

Og denne satte pænt mange blomster for en lille måned siden. En stor plante, så det mangler da bare. Coelogyne fimbriata.

Billede

Dette er så den, der længe blev solgt som både Coel. usitana og Coel. celebensis. Det tyske orkideblad havde den så under behandling for nogen tid siden, det er en hybrid.

Billede

Den hedder Coelogyne Lyme Bay (Coel. speciosa x Coel. usitana).

Billede

Og jeg fortsætter lidt endnu med den slægt.

Billede

Muligvis kommer der en efternøler nu på en af mine 3 planter af Coelogyne nitida, der er i hvert fald et nyskud på vej, og så plejer de at blomstre i dets opstart.

Billede

Det er så den ene forældre til begge hybrider længere oppe. Coelogyne speciosa.

Billede

Og det er så også en af forældrene.

Billede

Nej, ikke Coel. affine men Coelogyne usitana.

Billede

Jeg troede denne ville svigte mig for første gang i mange år, men nej, den var underligt nok en hel månes bagud i år.

Billede

Første skaft knækkede på den, da den var kommet frem i et hjørne af forstøverbakken, som planten står i. Men, nu har der været 6 skafter mere på Cymbidium finlaysonianum, de længste igen over en meter lange.

Billede

Denne har lidt svært ved at få åbnet knopperne helt op, men knopperne er nu også meget dekorative.

Billede

Det skulle være en Dendrobium capituliflorum, den er normalt mere hvid i blomsterne.

Billede

Min røde Dendrobium cuthbertsonii har endnu en knop godt på vej, planten har klaret sommerens varme i udestuen flot.

Billede

Denne har jeg erhvervet fra et medlem her på forumet, jeg har den også i blå fra samme sted.

Billede

Den blå er også ved at sætte skaft nu, jeg håber de begge vil blomstre på samme tid.

Billede

Dendrobium cyanocentrum white er kun blå i centrum, den anden er blå over det hele.

Billede

Denne blomstrede for en måneds tid siden, jeg har endnu en art på vej frem med skafter.

Billede

Dendrochilum magnum, skulle det være.

Billede

Så er det igen en af de mindre.

Billede

Satte knop få uger efter, den kom hjem fra England.

Den slægt er et stor virvar af billeder til samme art, så jeg nøjes med at konstatere, at der står Dichaea costaricensis på navneskiltet.

Billede

Dracula bella 'Louise' er ikke den eneste i den slægt, der har blomstret, men den eneste, der kommer med her.

Billede

Denne har jeg længe eftersøgt. Jeg havde den for år tilbage, men, den stod af på et tidspunkt.

Billede

Jan Larsen, vores landsformand i klubben havde købt den med hjem fra England i sommers, så den kom hjem til mig med knopper på.

Billede

Encyclia mariae.

Billede

Det her er så en af mine langsomst voksende orkideer. Mon ikke den har været små 3 år om at lave skuddet, blomsterskaftet kom så til gengæld hurtigt frem.

Billede

Epidendrum ilense.

Billede

Epidendrum medusae 'Phoenix' har jeg haft et par gange før, dog uden klonnavn. Det er første gang, jeg har set blomster på mine planter, det er absolut ikke en af de lette at få til at overleve.

Billede

Jeg mener, det er første gang, jeg har blomst i Eria rufinula, en af mine gamle indere. Måske den skal have de høje temperaturer, som sommeren har budt på, over en lang periode, det har i flere år været en pæn stor plante.

Billede

Denne blomstrer så til gengæld mange gange hen over året, som regel med 5-6 blomster af gangen. Et stort minus ved den er måske, at blomsterne kun holder én dag, så klasker de sammen til aften igen. Flickingeria albopurpurea, eller Dendrobium albopurpureum, som den nu skal hedde, har de sidste par år kørt parløb med en anden i samme slægt, de åbner blomsterne samme dag, og på nær en enkelt gang i sommer, så har den næste fuldt denne i tykt og tyndt med blomstringen.

Billede

Flickingeria fugax, nu Dendrobium fugax.

Billede

Og så til en af de små igen, en Grosourdya appendiculata.

Billede

Nok havde den forrige en lille blomst, men dog stor i forhold til denne.

Billede

Selv uden blomster er den jo dekorativ med de blade.

Billede

En af de mest kendte i den slægt. Lepanthes calodictyon.

Billede

En i samme slægt, Lepanthes caloura.

Billede

Da denne kom hjem i sommers havde den en knop, der ikke ville åbne helt op.

Billede

Næste var dog bedre i udspringet, det er jo en hård tur, de får fra Ecuador og til England.

Billede

Skal være en Lepanthes decipiens, om navnene på mange af mine Lepanthes er rigtige, tør jeg ikke udtale mig om, mange ligner hinanden, og mange bliver solgt med forkert navn til.

Billede

Lepanthes monteverdensis har jeg kun set blomstre denne ene gang, ikke verdens bedste billede af den.

Billede

Hov, var den der ikke lige før?

Billede

Nej, både blade og blomster er større på denne art.

Billede

Jeg har også krydsningen mellem denne og Lepanthes calodictyon.

Billede

Den kan godt gøre sig ved siden af den anden, et par flotte arter i den slægt.

Billede

Nu slipper I snart for den.

Billede

Lepanthes saltatrix hedder den.

Billede

Og blandt de kendteste i slægten er så også denne her.

Billede

Har en større blomst end de andre, jeg har vist.

Billede

Har fået sit navn efter en anden orkideslægt, som den ligner i blomstens trekantede udseende.

Billede

Lepanthes telipogoniflora, den Telipogon-lignende blomst kan det oversætte stil. Så kan I selv goggle en Telipogon.

Billede

Lepanthopsis acetabulum. 1½-2 mm store blomster, billedet er ikke optimalt, beklager!

Billede

Om dette er en art eller hybrid, har jeg ikke fundet ud af.

Billede

Meget større i blomsten, og uden de lange tynde snipper, den anden skal have.

Billede

Blomstrer flittigt.

Billede

Masdevallia nidifica er det i hvert fald ikke, som der står på skiltet.

Billede

Masdevallia veitchiana har nogle flotte violet/lilla hår inde i blomsten, som dukker frem, når lyset rammer den rigtigt.

Billede

Også en af dem, der blomstrer flere gange om året, og tilsyneladende genblomstrer fra de gamle skud.

Billede

Maxillaria pulla.

Billede

Nej, det er ikke et par lalleglade snegle, der jubler efter at have ædt en smuk blomst!

Billede

Det er tvært imod noget, jeg glæder mig over at få at se.

Billede

Myoxanthus cimex, en ny der kom hjem i forsommeren, og blomstrede efter en måneds tid.

Billede

Samme slægt som den før. Denne har jeg vist flere gange tidligere. Blomstrer året rundt, og har vel ikke været uden blomst i snart 2 år nu!

Billede

Myoxanthus georgei.

Billede

Det er jo nogle dejlige blomster, der er i den slægt, så vi tager endnu en derfra.

Billede

Ligesom de to forrige holder denne også længe på blomsterne.

Billede

Ikke bare har mange hårede stængler til bladene, men også spændende blomster.

Billede

Underligt nok en af de få, der fik lov til også at blomstre i foråret, måske den lugter fælt for sneglene.

Billede

Myoxanthus lonchophyllus er dette.

Billede

Panisea uniflora er endnu en af dem, der har blomstret uafbrudt i årevis nu, dejlig egenskab at have.

Billede

Så er det igen en af de små. En slægt de fleste kender.

Billede

Phalaenopsis deliciosa. En af de små i den slægt.

Billede

Det samme kan siges om Phalaenopsis lobbii.

Billede

Er det en flot eller grim hybrid med sine blakkede farver? Tja, sådan burde den ikke se ud, synderen ses ude til højre, en snegl med hus.

Billede

Sådan skal en ikke gnavet Pleurothallis (phymatodea x teaguei) se ud!

Billede

Dette billede kommer en gang mere herefter, dog renset for små "urenheder" i billedet. Dem, der kan se 3D-effekten vil se en væsentlig forskel på de to billeder, de manglende pletter gør meget ved effekten i billedet!

Billede

At jeg så også har fjernet den lidt skæve knop på 2. billede er så en helt anden sag! En Pleurothallis anthrax.

Billede

Her fik jeg mig ikke lige taget samme til at få taget nye billeder mens tid var, så billederne passer ikke så godt sammen.

Billede

Pleurothallis immersa.

Billede

En Pleurothallis købt som cocornaensis, ligner en, jeg har i forvejen, som altid blomstrer på bagsiden af bladene. Nå, måske har jeg så 2 af den ukendte art!

Billede

Pleurothallis lappacea blomstrer også flittigt måned efter måned.

Billede

Pleurothallis prolifera har blomstret 2 gange denne sommer.

Billede

Den blomstring, som Pleurothallis rowleei har lige nu er vist den 4. denne sommer. Og hver gang flere skafter på samme tid.

Billede

Den gamle slægt fornægter sig nok ikke.

Billede

Den skal næppe hedde Pleurothallis mere, men indtil videre er det for mig en ukendt art.

Billede

Det samme gælder for denne, igen en sp.'er.

Billede

Så er det en af de små igen. Pleurothallis sp. købt som chantalensis. Det var det ikke!

Billede

Og endnu en købt med forkert navn til. Pleurothallis sp. måske Pleurothallis (Stelis) pompalis, den ligner meget!

Billede

Og endelig en Pleurothallis volans, hed en overgang Acronia volans, men den nye slægt har de lagt i graven igen, det regnede jeg også med. En af grundene til, at jeg ikke slavisk følger Kew, mange af de nye Hokus-Pokus-slægter forsvinder hurtigt igen.

Billede

Podochilus muricatus, igen en lille blomst.

Billede

Og det gælder også for Porpax fibuliformis.

Billede

Denne slægt forsvinder nok aldrig, men til gengæld bliver der måske ryddet op i arterne en dag!

Billede

Restrepia cymbula.

Billede

Den forrige er ret ensartet, det er denne art så ikke.

Billede

Skal man tro forskerne, så er Restrepia dodsonii meget variabel både af udseende og farve.

Billede

Det samme gælder for denne.

Billede

Restrepia guttulata skulle det være.

Billede

Igen en af de letgenkendelige, en Restrepia mohrii.

Billede

Så er den slægt slut, den næste finder mange svær at udtale.

Billede

Scaphosepalum beluosum.

Billede

Scaphosepalum breve.

Billede

Igen holdt navneskiltet ikke, så en Scaphosepalum sp. Der hænger en ventilator lige over den, så dens ca. 70 cm lange skaft måtte lige stabiliseres, for at jeg kunne tage billeder.

Billede

I sommers kom jeg min Scaphosepalum verrucosum på klods, den har ellers stået i en potte alle årene. Så må jeg se, hvad den siger til det.

Billede

Mange af de billeder, der er fra denne slægt ligner lidt fugle, der sidder side om side på en telefontråd.

Billede

Her var der et par knopper, der aldrig nåede til udspring, så der er lidt langt mellem blomsterne.

Billede

Sigmatostalix guatemalensis.

Billede

3 skafte satte denne her, men de holder ikke så længe af gangen, så det bliver vist blomstring af 3 gange.

Billede

En Sigmatostalix picta.

Billede

Denne har været 1½ år om at modne blomsterskaftet op, i foråret blomstrede den så endelig. Jan Larsen var forbi den aften, hvor jeg så den, han fandt 2 agersnegle på dens klods, så var blomsten reddet. Jeg nåede ikke at fotografere den om aftenen, næste morgen hang der kun en halv læbe tilbage, resten var ædt. Der sad endnu 2 snegle på klodsen. Samtidig satte den endnu et skaft, det blomstrer så allerede nu, og de første 2 blomster har været fremme nu. Holder kun et par dage i hver blomst. En Thrixspermum centipeda.

Billede

Denne både ligner og ligner ikke det, den skal.

Billede

Måske er bladets form forkert, måske er blomsterne for små. Købt som Trichosalpinx orbicularis.

Billede

Og endnu en, der viste sig at være noget andet.

Billede

Bærer navnet sp.'er men måske er det Trichosalpinx orbicularis.

Billede

Har været med mange gange før, Vanda coerulea.

Billede

Og denne har nu skiftet slægt, og skal derfor hedde Vanda falcata.

Billede

Og så er der jo denne storblomstrede på nogle spinkle planter.

Billede

En flot farve, de har.

Billede

Samme slægt nu som de forrige.

Billede

Vanda teres.

Så er der ikke flere billeder i denne omgang.

Husk nu udstillingen og landskampen fredag, lørdag og søndag i Brøndsalen i Haveselskabets Have, Frederiksberg!
Mvh Egon

Besvar