Side 1 af 1

Catt. ametystoglossa.

: 22/2/2015 kl. 23:25
af Cattleyafreak
Hej alle.
Min C. ametyst. "Palinha Gloriosa" har belønnet mig med 1(en) blomst, selv om planten er temmlig lille, havde forventet næste år, men siger ikke nejtak, den er jo dejlig at se på, dufte til.

Re: Catt. ametystoglossa.

: 23/2/2015 kl. 00:31
af Egon K P
Det var da et smukt træk, den lavede der. Og blomsten er jo flot, med den lyse grundfarve.

Kunne det tænkes, at der står et x i navnet, så den hedder Cattleya amethystoglossa 'Gloriosa' x 'Palhinha'? Det er to velkendte klonnavne til den art, og dette kunne sagtens være et resultat af de to forældre! :wink:

Re: Catt. ametystoglossa.

: 23/2/2015 kl. 17:16
af Cattleyafreak
Hej Egon K P

Du har 100% ret, jeg tænkte at X'et ikke havde den store betydning, så derfor unlod jeg det, det skal aldrig ske mere, det lover jeg, glemte i går aftes, at der er nogle "hajer" her på siden, hahahahahahaah.
Hilsen Thomas

Re: Catt. ametystoglossa.

: 23/2/2015 kl. 21:55
af Egon K P
I din egen dagligdag gør det ikke den store forskel, om du kalder den med eller uden x'et. Men det fortæller andre, at dette er resultatet af to kendte kloner, der er forældre til din plante, køber de selv en plante fra samme frøsætning, skal de ikke forvente, at blomsterne bliver magen til dine. De kan blive alt i farve fra den ene til den anden. De bestøvninger, jeg har set, hvor forældrene vender modsat, er meget gullige i bundfarven, som udgangspunkt kommer afkommet vist mest til at ligne frøbæreren.

Var der nu andre, der gerne ville have en plante magen til din, så betyder det navn, du har givet din, at din plante burde være bedømt ved en bordbedømmelse på et tidspunkt, og så får den et klonnavn, som er det mellem de to (')'er eller (")'er, og det klonnavn bør være unikt. Altså vil andre lede efter det navn, om du måske har købt et delestykke, for alle delestykker, som jo er ens genmæssigt og dermed i blomsterne, må bære samme klonnavn, og det samme med meristemformerede planter, men frøplanter arver ikke klonnavnet, selvom planten er selvbestøvet.

I mange orkidearters bestøvninger betyder det ikke det helt store for køberne, hvem forældrene er, men folk der vil have flotte blomster på fx en Paph. rothschildianum vil være meget interesseret i, hvem forældrene er. Har de store blomster, er de vandrette i blomsterne o.s.v.. Planterne er meget dyre, så pæne blomster er jo klart at foretrække. At forældrene har vundet flotte medaljer gennem tiden er ikke altid et sikkert tegn på, at frøplanterne også bliver medaljeslugere, men det fremmer sandsynligheden. Og de to kendte klon-forældre til din plante viser jo også flot, at de sagtens kan få et smukt resultat, når de bestøves med hinanden. :wink:

Så selv et lille "uskyldigt" x kan betyde meget i orkideernes verden. :lol:

Re: Catt. ametystoglossa.

: 23/2/2015 kl. 22:24
af Cattleyafreak
Hej igen Egon K P.
Ved det, og du har ret, du hentyder til den gule variant, C. ametyst, "aurea", den har jeg skam også, den er skøn, ligner ikke de andre "tipo" typer ametyster, men den har smidt sine blomster for i år.
Jeg bukker mig i støvet, skal nok indordne mig, hehehehe
Hilsen Thomas.