Boardet er indtil videre lukket for tilgang af nye brugere.

Vi har i det seneste årstid haft problemer med, at rigtig mange fordækte personer opretter falske profiler på boardet og bruger det til spam eller linker til sider med mistænkeligt indhold. Vi bruger rigtig meget tid på at forhindre dette og på at rydde op efter disse personer.

Trafikken på boardet og antallet af nye 'reelle' brugere er faldet drastisk de seneste år og står ikke mål med ovennævnte indsats. Derfor har vi besluttet at lukke for tilgangen af nye brugere mens vi tænker over, hvordan vi løser problemet på en overkommelig måde. Eksisterende brugere kan fortsat logge på og bruge boardet som sædvanligt.

Egon & Henrik

Boganmeldelse: Growing Hardy Orchids

Giv gerne tips her, hvis du har en bog eller andet, som du gerne vil anbefale.
Besvar
Brugeravatar
LarsB
Indlæg: 614
Tilmeldt: 24/8/2006 kl. 11:01
Geografisk sted: Rødovre

Boganmeldelse: Growing Hardy Orchids

Indlæg af LarsB » 3/1/2008 kl. 20:46

Growing Hardy Orchids

Af John Tullock
Timber Press 2005


Jeg er altid lidt skeptisk overfor Amerikanske havebøger. Amerika er et stort land og Amerikanske forfattere har, meget naturligt, en tilbøjelighed til at referere til meget specifikke geografiske lokationer. Jeg har nogle gang svært ved at relatere mig til præcist til forholdene, f.eks. lands Roaring Fork Motor Nature Trail i Great Smoky Mountains National park. Måske er det bare mig. Derudover dækker Amerika et meget stort antal klimatiske forhold, opdelt i zoner, som for størstedelen har fastlandsklima og ikke skyggen af Golfstrøm. At oversætte hårdførhed kræver derfor et antal referanceplanter, som man kan se, hvor forfatteren har placeret dem rent hårdførhedsmæssigt.

Dette var mit udgangspunkt, da jeg gik i gang med bogen. Jeg har købt den som opslagsværk, ikke som godnatlæsning og det er her dens styrke er. Bogen starter med et kapitel om beskyttelse af orkideer i naturen, som alle orkidebøger skal have. Det er usædvanligt langt og forfatteren gør sig mange relevante overvejelser. Der er mange ligheder og en del forskelle mellem Danmark og USA på dette område, men det er under alle omstændigheder oplysende læsning.

Herefter følger et generelt kapitel om dyrkning, et om formering, et om orkideers samliv man svampe, mycorhiza, og et om dyrkning igennem sæsonen, inden det altoverskyggende kapitel om orkideerne. Det er gennemillustreret med farvefotos og hvert opslag indeholder oplysninger om, hvor arten kommer fra, hårdførhed, krav til lysforhold, vand, gødning, samt forfatterens egne kommentarer. Dette kapitel er årsagen til at jeg anskaffede bog og det lever op til mine forventninger.

Selvfølgelig er der, i kraft at det meget store geografiske område forfatteren udvalg dækker, et hav af planter, der ikke er hårdføre hos os. Man kan enten bruge disse oplysninger til at overveje, om man skal fylde sin havestue med nogle af disse næsten hårdføre planter, eller læne sig tilbage og vente på den globale opvarmning. For en som mig, der gerne vil dyrke det, der er lige på kanten til være fuldt hårdfør, er der masser af inspiration.

Jeg har ikke fortrudt bogen. Den dækker bredt, den giver præcise oplysninger og den er nem og overskueligt at slå op i, både for begynder og let øvet haveorkidedyrker, også selvom jeg har fundet enkelte faktuelle fejl i bogen.
Lars Bagge

Brugeravatar
LarsB
Indlæg: 614
Tilmeldt: 24/8/2006 kl. 11:01
Geografisk sted: Rødovre

Indlæg af LarsB » 5/5/2008 kl. 22:52

Jeg har fået kigget på lidt flere orkideer i bogen, og kan konstatere, at forfatteren ikke helt har styr på udbredelsesområderne. Man skal derfor tage hans oplysninger om hårdførhed med en vis skepsis. Jeg slog bl.a. op, hvad han havde at side om Orchis mascule, som er en af de mest alminedlige orkideer i Danmark. Iflg. bogen findes den primært omkring middelhavet og er ikke hardfør i andet en zone 9 og 10, middelhavsområdet. Der er flere eksempler. Jeg må derfor nok komme til den konklution, at bogen ikke kan bruges til en af de ting, jeg først og fremmest ønskede mig af den, nemlig at vide, hvordan planten skal dyrkes. Synd, at en ellers flot anlagt bog, skal være behæftet med så graverende fejl.

Med venlig hilsen
Lars Bagge

Besvar