
Hun købte "Bulbophyllum bootanense", billed-googler I det navn, så sidder bogen som den første på den visning. Nede i den røde cirkel står der: "High Quality Content by WIKIPEDIA articles!". Og, det er, hvad det er, artikler fra nettet, som er samlet i den lille bog. Selve arten er beskrevet på side 1, der står direkte oversat:
"Advarsel: artikel kunne ikke gengives - output almindelig tekst.
Mulige årsager til problemet er: (a) en fejl i pdf-writer-software (b) problematisk Mediawiki opmærkning (c) siden er for bred."
Det var så alt, der hidrørte beskrivelsen af den art!
Så kommer hele denne arts pladsering i planteriget, og efter en opremsning fra Planteriget sluttende med slægt Bulbophyllum og art bootanense, så er der ikke mere om den art.
Resten af den 65 sider "tykke" bog til den latterlige lave pris på £30 plus porto, er en beskrivelse af, hvad enkimsplanter er, tokimsplanter mm., hvordan bestøvningen foregår i den del af verden, altså planteverdenen, nå ja, nu skal man jo heller ikke blive for ensoporet, så hybrider i dyreverdenen er selvfølgelig også sat ind, alt sammen gamle artikler, som er trykt på det ringeste af det ringeste papir, og, de få mega gamle billeder, der findes, er alle i sort/hvid.
Hvis man vil vide lidt om, hvordan man dyrkerde tomater profesionelt for årtier siden, så er der også artikler om det, jo, den spænder virkelig over meget, denne best-seller om Bulbophyllum bootaense.

HOLD JER LANGT VÆK FRA DE BØGER, DET ER SVINDEL OG HUMBUG FRA ENDE TIL ANDEN. Mange andre artilker starter også op med, at indholdet ikke kan gengives her, p.g.a. samme fejl, som til artsbeskrivelsen, jo, i sandhed en bog, der burde være hadegaven over alle hadegaver.
£30, forfatterne burde politianmeldes!
