Det er et meget flot område, som er præget af at det plastiske ler arbejder meget, så der er store lerskred fra tid til anden, og gamle stier mangler ofte et stykke, som er styrtet ned, sammen med en del træer.
For lige at vise de kræfter, der er på spil, så forsøger jeg mig med et 3-dimensionelt billede, hvor I skeler så meget, at der kommer et tredie billede i midten, og, lykkes det at få det til at flyde sammen til en helhed, så kommer effekten heri. Det er et træ, som står lige midt i en skridlinje, hvor en del af jorden er rutschet en meter væk. Dette træ er så rodfæstet, at den ene del af bunden er blevet stående, den anden del er flyttet med. Et andet sted står et halvt kløvet træ lige på skrænten, og nede midt på skrænten står den anden del. Begge lever videre, selvom det efterhånden er flere år siden, træet flækkede under et skred.

Når først man er nået tilstrækkeligt langt ind i skoven, så dukker de første stor gøgeurt op, først en enkelt hist og her, siden står de i store hobe over meget store områder. Vi har aldrig set så mange blomstrende planter før dernede, og det vrimlede med vegetative planter, som for manges vedkommende vil blomstre til næste år.

Nogle har en relativt flot farvet læbe,

og så går de over i den mere almindelige slags, som denne og de næste par billeder.

Planterne står delvist soleksponeret midt på dagen, men, her først på aftenen havde solen forladt planterne, så blitzen blev fyret flittigt af den dag.

Nu er vi næsten ovre i rent hvide læber, men, alba er det nu ikke. Dem var der små 10 stykker af, der hvor vi kom rundt.

Set her oppe fra er det jo næsten en krudtbrænder, som svenskerne kalder bakke-gøgeurt.

Her forsvandt de sidste "farver" så, og, det er så en af alba-formerne.

Igen en alba sammen med normalt farvede blomster.

Sådan står de flere steder ind gennem skoven lidt spredt, man dog mange tilsammen. Der var i hundredvis af blomstrende planter, og, så så vi jo ikke dem alle. Mange af de vegetative planter lignede Phalaenopsis, med de store brede blade hængende lidt ned til den ene side på skrænterne.
Samme sted står også en del ægbladet fliglæbe, ofte i store klumper, så det er umuligt at fotografere dem. Her står en enkelt sammen med en vegetativ stor gøgeurt.

Rederod stod også hist og her, andre gange, vi har været på fotosafari dernede, så har de stået i helt andre store mængder, men, det varierer meget fra år til år.

Der stod en del frøstande fra sidste år af dem, sammen med en af de rigtige snylteres frøstande, hvad det så er for nogle, det ved nok kun den stakkels vært!
Vi så også en del gøgeliljer, nogle stod helt ude på kanten, og vil styrte i havet, næste gang, det skrider dernede.

En plante delvist nede af skrænten.

Her var den igen.

Her kan to andre planter ses midt i billedet med lidt god vilje, få cm inde i vegetationen. Andre steder var det stor gøgeurt, der var skyllet ned på stranden sammen med leret, hvor de ved næste storm kommer under vand, og så er de ikke væk.
Vi plejer at se bøgehjorte dernede, men, vi var nok for sendt på dagen til dem. Til gengæld vrimlede det med store sommerfuglelarver, disse to er formentligt begge vanddrikkere, eller, egespindere, som de også kaldes.

Dem har jeg også fundet ved flere andre orkidelokaliteter i juni, så, det luner at se, at de også er i fremgang.

Højdepunktet, ikke bare i landskabet, men også på turen, var, da vi genfandt tyndakset gøgeurt derinde i den mørke del af skoven. Dem har vi ikke set i flere år.

2 skud fra samme plante med pletter på bladene.

Mere lilla end blå i farven, dog svært at se p.g.a. blitzen.

Og, 5 meter væk stod to mere sammen, denne gang uden pletter på bladene.

Meget mere blå, end lilla.
Vi fandt også nogle hullæber på vej op, hvad det er for nogle, kan først ses senere!
Mens mørket sænkede sig over land og by, så nærmede vi os bilen igen, og, der sad så en smuk oliebille på nogle græsstrå.

Den var nu ved nærmere eftersyn ikke helt alene, der sidder 3 små skovflåtnymfer på den, heldigvis var det de eneste, vi fandt, det vrimler ellers med dem i den skov!