Jeg tror også jeg vil ud og se om jeg kan finde lidt orkideer i naturen
mvh
Boardet er indtil videre lukket for tilgang af nye brugere.
Vi har i det seneste årstid haft problemer med, at rigtig mange fordækte personer opretter falske profiler på boardet og bruger det til spam eller linker til sider med mistænkeligt indhold. Vi bruger rigtig meget tid på at forhindre dette og på at rydde op efter disse personer.
Trafikken på boardet og antallet af nye 'reelle' brugere er faldet drastisk de seneste år og står ikke mål med ovennævnte indsats. Derfor har vi besluttet at lukke for tilgangen af nye brugere mens vi tænker over, hvordan vi løser problemet på en overkommelig måde. Eksisterende brugere kan fortsat logge på og bruge boardet som sædvanligt.
Egon & Henrik
Vi har i det seneste årstid haft problemer med, at rigtig mange fordækte personer opretter falske profiler på boardet og bruger det til spam eller linker til sider med mistænkeligt indhold. Vi bruger rigtig meget tid på at forhindre dette og på at rydde op efter disse personer.
Trafikken på boardet og antallet af nye 'reelle' brugere er faldet drastisk de seneste år og står ikke mål med ovennævnte indsats. Derfor har vi besluttet at lukke for tilgangen af nye brugere mens vi tænker over, hvordan vi løser problemet på en overkommelig måde. Eksisterende brugere kan fortsat logge på og bruge boardet som sædvanligt.
Egon & Henrik
Staksrode Skov 3. juni.
-
kennethjohannsen
- Indlæg: 544
- Tilmeldt: 24/9/2008 kl. 20:09
-
Hans Jørgen Staugaard
- Indlæg: 766
- Tilmeldt: 18/8/2007 kl. 21:57
- Geografisk sted: Rødovre
Fantastiske billeder Egon, i har nogle rigtigt gode lokaliteter hos jer. Stor gøgeurt er uforglemmelig når man har set den, jeg har kun oplevet den på Møn. der har jeg aldrig set alba former, så jeg er ret imponeret 
med det billede hvor man ser den fra oven kommer man ikke iden om slægtsskabet med den helt lille bakke gøgeurt som du også selv er inde på.
Du havde et link der viste orkideer i Hedeland, det er desværre nok snart slut, hvis ikke der gøres noget drastisk ved det, idet birkekrattet breder sig voldsomt
med det billede hvor man ser den fra oven kommer man ikke iden om slægtsskabet med den helt lille bakke gøgeurt som du også selv er inde på.Du havde et link der viste orkideer i Hedeland, det er desværre nok snart slut, hvis ikke der gøres noget drastisk ved det, idet birkekrattet breder sig voldsomt
Hans J.
Rødovre
Rødovre
Ja, det er bare med at komme ud, Kenneth, mens de blomstrer. Mange er allerede stoppet for i år, andre springer ud for tiden, og så kommer de mange hullæber også i den nærmeste fremtid. Det er så bare lige med at finde dem, når man kommer ud.
Jeg hørte desværre godt i sidste weekend, at det var gået voldsomt tilbage med orkideerne i Hedeland, var det ikke noget for SOK sammen med den lokale naturfredningsforening, at lægge pres på ejerne for en bevarelse af orkideerne med, hvad det vil indebære?
Alba-formerne af stor gøgeurt nærmest lyser op, man er aldrig i tvivl, når man får øje på dem på 10 meters afstand. Synd for jer, at dé ikke også er på Møn!
Jeg hørte desværre godt i sidste weekend, at det var gået voldsomt tilbage med orkideerne i Hedeland, var det ikke noget for SOK sammen med den lokale naturfredningsforening, at lægge pres på ejerne for en bevarelse af orkideerne med, hvad det vil indebære?
Alba-formerne af stor gøgeurt nærmest lyser op, man er aldrig i tvivl, når man får øje på dem på 10 meters afstand. Synd for jer, at dé ikke også er på Møn!
Mvh Egon
Give og Kulsø 25. juni.
Så må jeg vist hellere få lavet lidt oprydning nu. Jeg kontaktede jo Jan Larsen, om han mente, det var sildig gøgeurt, der var på billederne, men, i stedet for at svare, så foreslog han, at vi drog derned for ved selvsyn at besigtige dem. Ud over min formand, så kom min forkvinde også med på turen, så jeg havde to kompetente frilandsorkidefolk med i fredags.
Jan havde været dernede for et par år siden og set dem, så, dem skulle vi nok finde. Da vi stadigvæk manglede et stykke til hans oprindelige observationer, så faldt vi over de første par stykker. De var der ikke sidst!
Nå, vi fortsatte, og det gjorde de silgige gøgeurt nu også, de stod jo nærmest over det hele, på stien, ved stien, i lysningerne, mellem træernes mørke skygger, så, hvis ikke Jan var forvirret, inden vi gik derind, så var han det derinde. Det ville nok være løgn at skrive, at der er i hundredvis af denne art derinde i skoven, men i tusindvis vil være meget mere rigtigt. De er den største "ukrudsplante", både størrelsesmæssigt og antalmæssigt i store dele af den ende af skoven, det er imponerende.
Og, så vender jeg lige tilbage til dine billeder, Irma, selvom jeg allerede har sladret til dig. Under forudsætning af, at orkideen er blevet korrekt identificeret oprindeligt, så er det sildig gøgeurt, der er på dine billeder. Selvom der er en trelappet læbe på dem alle.
De var meget ensartede i farverne, og de fleste overgik dette eksemplar i antal blomster og knopper, men, ikke med små orange edderkopper på. Det er først hjemvendt, at jeg kan se, den er på flere af billederne fra denne blomst. Måske jeg snart skal til at bruge briller, mens jeg går rundt derude i naturen!
Dette er et meget mere gennemsnitligt antal knopper på stilkene.
Helt måle sig med tidslen bagerst, kan de ikke, men, nogle er kæmpe store.
Her godt overbelyst inde i skovens dyb kan det vist godt anes, at der står mange på spring, for at åbenbare deres blomster.
Hvor der er en lysning i den del af skoven, er dette næsten mere reglen end undtagelsen.
Hvis de fortsætter den fremgang de næste år, så vil man kunne se en lyselilla plet nær Give oppe fra månen, når de blomstrer!
Udenfor skoven nær museet står der pomerans høgeurt på markerne i hobetal, desværre var de klappet sammen denne dag, ellers havde deres orangerødbrunlige blomster været næsten ligeså imponerende som orkideerne at kikke på.
Så vil jeg lige gøre denne dag færdig, for, vi fortsatte vores færd, nu vi alligevel havde misset aftensmaden for længst. Vi drog videre mod Kulsø, ikke frygteligt langt fra Give. Vi passerede et lille vandløb, og, så vendte vi bilen. Der stod trevlekrone langs vandløbet, og, det er en god indikator på, om der kan være orkideer. Ikke tjærenelliker, er de der, så er der som regel ingen orkideer.
Så, vi måtte en tur ud af bilen, og hen langs bækken.
Den er jo smuk, med alle sine trevler og pjalter.
Og, som forventet, så fandt vi en maj-gøgeurt derovre på den anden side. Jan var lige derovre, men, ikke noget at skrive hjem om, så, jeg nøjes med at skrive til jer! Den står lige i midten af billedet.
Så kunne vi fortsætte mod Kulsø, og der kom vi hurtigt til en stor højmose, med hængesæk og det hele. Der stod rundbladet soldug i tusindvis, desværre kan jeg ikke vise jer dem, jeg glemte at få taget billeder af dette smukke syn. Nå, nu er det så heller ikke orkideer, så, I tilgiver mig vel!
Jan havde været forbi for nogle få år siden, og, derinde lige før broen mellem de to søer, imellem de store træer, der stod nogle få maj-gøgeurt,......., fortalte han. Vi fandt nu aldrig træerne, for, de var blevet fældet, og, som det så ofte går, når der bliver lysnet i skoven, så kan det straks ses på orkidebestanden. Så, vi fandt ikke et par stykker, der var vel omkring 100, og, var sildig gøgeurt blandt kæmperne i skoven i Give, så ville de her have hørt til miniorkideerne. Der var nogle stykker helt i sin egen dimension, men, her er først lidt andre billeder derfra.
Her stod træerne i sin tid, nu var der ret åbent, og, her stod orkideerne så mere eller mindre spredt ud over hele området. Tilfældigvis er jeg vist kommet til at tage billedet der, hvor der stod pænt mange!
Ja, en maj-gøgeurt ligner jo sig selv, ikke til at tage fejl af, så, her kommer der lige en orkide mere.
Som skrevet, en orkide, nærmere en gøgeurt, arten, ja, det kan jo være så meget, så, navnet vil jeg ikke klods i.
Her er så en af kæmperne.
En ganske almindelig mobiltelefon til sammenligning, da ingen af os må gå med tændstikker. Og, det var så ikke den eneste i den størrelse. Der står så også trevlekrone her!
Der skulle have stået andre spændende planter på den anden side af søen, men, der var der til gengæld groet helt til, så, på vej tilbage måtte vi nøjes med at kikke lidt på sørene.
Det er da vist tæt på at være i skovens dybe stille ro. Til gengæld ventede vi forgæves på Nessies søster, eller, var det mon Godzilla, der var tæt på at stikke hovedet op?
Der var et gedigent uro nær broen til den anden siden, men, det var vist bare bølgerne fra to forskellige retninger, der interfererede.
Vi skulle have været endnu et sted i nærheden, men, dertil havde vi været nogle drys, bare fordi vi faldt i svime over de to første steders orkiderigdomme.
Så, mens solen nærmede sig en velfortjent nattelur, så kørte vi hjemad igen. Det blev til meget sent aftensmad!
Jan havde været dernede for et par år siden og set dem, så, dem skulle vi nok finde. Da vi stadigvæk manglede et stykke til hans oprindelige observationer, så faldt vi over de første par stykker. De var der ikke sidst!
Nå, vi fortsatte, og det gjorde de silgige gøgeurt nu også, de stod jo nærmest over det hele, på stien, ved stien, i lysningerne, mellem træernes mørke skygger, så, hvis ikke Jan var forvirret, inden vi gik derind, så var han det derinde. Det ville nok være løgn at skrive, at der er i hundredvis af denne art derinde i skoven, men i tusindvis vil være meget mere rigtigt. De er den største "ukrudsplante", både størrelsesmæssigt og antalmæssigt i store dele af den ende af skoven, det er imponerende.
Og, så vender jeg lige tilbage til dine billeder, Irma, selvom jeg allerede har sladret til dig. Under forudsætning af, at orkideen er blevet korrekt identificeret oprindeligt, så er det sildig gøgeurt, der er på dine billeder. Selvom der er en trelappet læbe på dem alle.
De var meget ensartede i farverne, og de fleste overgik dette eksemplar i antal blomster og knopper, men, ikke med små orange edderkopper på. Det er først hjemvendt, at jeg kan se, den er på flere af billederne fra denne blomst. Måske jeg snart skal til at bruge briller, mens jeg går rundt derude i naturen!
Dette er et meget mere gennemsnitligt antal knopper på stilkene.
Helt måle sig med tidslen bagerst, kan de ikke, men, nogle er kæmpe store.
Her godt overbelyst inde i skovens dyb kan det vist godt anes, at der står mange på spring, for at åbenbare deres blomster.
Hvor der er en lysning i den del af skoven, er dette næsten mere reglen end undtagelsen.
Hvis de fortsætter den fremgang de næste år, så vil man kunne se en lyselilla plet nær Give oppe fra månen, når de blomstrer!
Udenfor skoven nær museet står der pomerans høgeurt på markerne i hobetal, desværre var de klappet sammen denne dag, ellers havde deres orangerødbrunlige blomster været næsten ligeså imponerende som orkideerne at kikke på.Så vil jeg lige gøre denne dag færdig, for, vi fortsatte vores færd, nu vi alligevel havde misset aftensmaden for længst. Vi drog videre mod Kulsø, ikke frygteligt langt fra Give. Vi passerede et lille vandløb, og, så vendte vi bilen. Der stod trevlekrone langs vandløbet, og, det er en god indikator på, om der kan være orkideer. Ikke tjærenelliker, er de der, så er der som regel ingen orkideer.
Så, vi måtte en tur ud af bilen, og hen langs bækken.
Den er jo smuk, med alle sine trevler og pjalter.
Og, som forventet, så fandt vi en maj-gøgeurt derovre på den anden side. Jan var lige derovre, men, ikke noget at skrive hjem om, så, jeg nøjes med at skrive til jer! Den står lige i midten af billedet.
Så kunne vi fortsætte mod Kulsø, og der kom vi hurtigt til en stor højmose, med hængesæk og det hele. Der stod rundbladet soldug i tusindvis, desværre kan jeg ikke vise jer dem, jeg glemte at få taget billeder af dette smukke syn.
Nå, nu er det så heller ikke orkideer, så, I tilgiver mig vel! Jan havde været forbi for nogle få år siden, og, derinde lige før broen mellem de to søer, imellem de store træer, der stod nogle få maj-gøgeurt,......., fortalte han. Vi fandt nu aldrig træerne, for, de var blevet fældet, og, som det så ofte går, når der bliver lysnet i skoven, så kan det straks ses på orkidebestanden. Så, vi fandt ikke et par stykker, der var vel omkring 100, og, var sildig gøgeurt blandt kæmperne i skoven i Give, så ville de her have hørt til miniorkideerne. Der var nogle stykker helt i sin egen dimension, men, her er først lidt andre billeder derfra.
Her stod træerne i sin tid, nu var der ret åbent, og, her stod orkideerne så mere eller mindre spredt ud over hele området. Tilfældigvis er jeg vist kommet til at tage billedet der, hvor der stod pænt mange!
Ja, en maj-gøgeurt ligner jo sig selv, ikke til at tage fejl af, så, her kommer der lige en orkide mere.
Som skrevet, en orkide, nærmere en gøgeurt, arten, ja, det kan jo være så meget, så, navnet vil jeg ikke klods i.
Her er så en af kæmperne.
En ganske almindelig mobiltelefon til sammenligning, da ingen af os må gå med tændstikker. Og, det var så ikke den eneste i den størrelse. Der står så også trevlekrone her!
Der skulle have stået andre spændende planter på den anden side af søen, men, der var der til gengæld groet helt til, så, på vej tilbage måtte vi nøjes med at kikke lidt på sørene.
Det er da vist tæt på at være i skovens dybe stille ro. Til gengæld ventede vi forgæves på Nessies søster, eller, var det mon Godzilla, der var tæt på at stikke hovedet op?
Der var et gedigent uro nær broen til den anden siden, men, det var vist bare bølgerne fra to forskellige retninger, der interfererede.
Vi skulle have været endnu et sted i nærheden, men, dertil havde vi været nogle drys, bare fordi vi faldt i svime over de to første steders orkiderigdomme.
Så, mens solen nærmede sig en velfortjent nattelur, så kørte vi hjemad igen. Det blev til meget sent aftensmad!
Mvh Egon
Lysnet 8. juni.
Så kan jeg vist lige nå en tur mere fra starten af juni, hvor JOK's forkvinde Bente ringede, om jeg ville med på en orkidetur om en time til Lysnet nordvest for Hadsten.
Øhhhh, jo, selvfølgelig ville jeg da det!
Så, belæsset med støvler, maden var knapt sunket endnu, så kørte vi afsted. Der holdt biler ved begge parkeringspladser deroppe, vi skulle holde ved den nordligste af dem, stod der. Den ene var mod øst, og den anden mod vest,
og selvfølgelig havde vi valgt den forkerte.
Men, vi fik da indhentet de andre, der startede ud 250 meter fra os.
Det var en gammel lergrav fra 70'erne, kunne nogle af de tilstedeværende fortælle. De boede nabo til hullet. Et underligt landskab, med høje leropgravninger i endnu, og et vandhul i bunden. Til den ene side, når vi gik derhen var almindeligt udseende marker, til den anden side, en mindre skråning, hvor vandet kom ud af siden, så, det var noget helt andet.
Den blå kærhøg fløj rundt i landskabet, mens den blev jagtet af et par andre fugle. Der gik desværre lidt tid, før jeg opdagede, hvorfor mine billeder blev slørede, programvælgeren havde flyttet sig, mens den lå i rygsækken, så, det her var det bedste billede af den fugl, øv!
Men, nu er det jo heller ikke fugle, jeg skal fortælle om!
En gammel kending dukkede også op her, hvor er det dejligt at se, at de er i fremgang igen, de flotte natsværmere. En vanddrikker, eller egespinder, om man vil.
Så gør vi lige de små larver færdige, om end jeg ikke ved, hvad jeg skal kalde disse!
Men, nu var vi så nået om på bagsiden af hullet, og sådan så den ud deromme fra.
I baggrunden kan bilerne mod vest ses, der holdt vi jo ikke. Hullet dukker op ude til venstre i billedet.
Sådan så der ud til den anden side.
Før øjnene falder på de små biler i baggrunden, hvor vi så også holdt, så dukker dette fantastiske landskab op, som absolut ikke var handikapvenlig. En ældre mand faldt ned af en af skrænterne med sine to stokke, men, det tog han nu med sindsro. Det har han nok prøvet før.
Vi var ikke nået langt ned af de første skrænter, før det vrimlede med orkideer.
De var meget mørke i farven, og der stod så to forskellige arter der imellem hinanden, med samme farve. Så, her er formentligt både maj-gøgeurt og kødfarvet gøgeurt på billedet.
Orkideerne var ikke lige så høje som lupinerne, men langt mere talrige. De kan ses bag lupinerne.
Da der så ud til at være alt fra den ene til den anden art, med eventuelle hybrider imellem, så kan I selv få lov til at gætte på deres tilhørsforhold, jeg har ikke mange klokkesikre bud på det. Dette burde dog være maj-gøgeurt!
Disse var over en halv meter høje, utroligt smukke lange slanke skafter. Desværre var klokken jo 19, da turen startede ud, så, blitzen måtte bruges flittigt dernede i hullet.
Jeg synes, de er smukke!
Store og mindre imellem hinanden. Med og uden pletter på bladene.
Nogle mere lyse end andre.
Mange farvevariationer at se sig blind på.
Det var ikke bare os fotografer, der sværmede om blomsterne.
Brun pletvinge var mindst lige så forgabt i blomsterne.
For ikke lige at nævne de mange skovsnegle. Dræbersneglene så vi ikke noget til.
Måske var dette en plettet gøgeurt, officielt skulle den ikke være der, det gør i så fald hybridiseringen endnu mere vanvittig. Måske er det den kødfarvede gøgeurt, jeg tør ikke gætte på det!
Nogle af orkideerne var så mørke, at alt, også stilken var dyb mørkelilla i farven. Hov, der sidder en blåfugl på blomsterne, det havde jeg da slet ikke set! Tidslen i forgrunden er en bakketidsel fra sidste år.
Mens orkideerne blev færre og færre, så kom jeg vist lige til at tage endnu et billede af en larve, en bjørnespinder.
Det er ikke sidste gang, turen går til det område, ikke bare nogle smukke planter, men også et smukt landskab!
Så mangler jeg vist kun tre ture mere fra juni måned, et kært gensyn med bl.a. frueskoene nordpå!
Øhhhh, jo, selvfølgelig ville jeg da det!
Så, belæsset med støvler, maden var knapt sunket endnu, så kørte vi afsted. Der holdt biler ved begge parkeringspladser deroppe, vi skulle holde ved den nordligste af dem, stod der. Den ene var mod øst, og den anden mod vest,
og selvfølgelig havde vi valgt den forkerte.Men, vi fik da indhentet de andre, der startede ud 250 meter fra os.
Det var en gammel lergrav fra 70'erne, kunne nogle af de tilstedeværende fortælle. De boede nabo til hullet. Et underligt landskab, med høje leropgravninger i endnu, og et vandhul i bunden. Til den ene side, når vi gik derhen var almindeligt udseende marker, til den anden side, en mindre skråning, hvor vandet kom ud af siden, så, det var noget helt andet.
Den blå kærhøg fløj rundt i landskabet, mens den blev jagtet af et par andre fugle. Der gik desværre lidt tid, før jeg opdagede, hvorfor mine billeder blev slørede, programvælgeren havde flyttet sig, mens den lå i rygsækken, så, det her var det bedste billede af den fugl, øv!
Men, nu er det jo heller ikke fugle, jeg skal fortælle om!En gammel kending dukkede også op her, hvor er det dejligt at se, at de er i fremgang igen, de flotte natsværmere. En vanddrikker, eller egespinder, om man vil.
Så gør vi lige de små larver færdige, om end jeg ikke ved, hvad jeg skal kalde disse!
Men, nu var vi så nået om på bagsiden af hullet, og sådan så den ud deromme fra.
I baggrunden kan bilerne mod vest ses, der holdt vi jo ikke. Hullet dukker op ude til venstre i billedet.
Sådan så der ud til den anden side.
Før øjnene falder på de små biler i baggrunden, hvor vi så også holdt, så dukker dette fantastiske landskab op, som absolut ikke var handikapvenlig. En ældre mand faldt ned af en af skrænterne med sine to stokke, men, det tog han nu med sindsro. Det har han nok prøvet før.
Vi var ikke nået langt ned af de første skrænter, før det vrimlede med orkideer.
De var meget mørke i farven, og der stod så to forskellige arter der imellem hinanden, med samme farve. Så, her er formentligt både maj-gøgeurt og kødfarvet gøgeurt på billedet.
Orkideerne var ikke lige så høje som lupinerne, men langt mere talrige. De kan ses bag lupinerne.
Da der så ud til at være alt fra den ene til den anden art, med eventuelle hybrider imellem, så kan I selv få lov til at gætte på deres tilhørsforhold, jeg har ikke mange klokkesikre bud på det. Dette burde dog være maj-gøgeurt!
Disse var over en halv meter høje, utroligt smukke lange slanke skafter. Desværre var klokken jo 19, da turen startede ud, så, blitzen måtte bruges flittigt dernede i hullet.
Jeg synes, de er smukke!
Store og mindre imellem hinanden. Med og uden pletter på bladene.
Nogle mere lyse end andre.
Mange farvevariationer at se sig blind på.
Det var ikke bare os fotografer, der sværmede om blomsterne.
Brun pletvinge var mindst lige så forgabt i blomsterne.
For ikke lige at nævne de mange skovsnegle. Dræbersneglene så vi ikke noget til.
Måske var dette en plettet gøgeurt, officielt skulle den ikke være der, det gør i så fald hybridiseringen endnu mere vanvittig. Måske er det den kødfarvede gøgeurt, jeg tør ikke gætte på det!
Nogle af orkideerne var så mørke, at alt, også stilken var dyb mørkelilla i farven. Hov, der sidder en blåfugl på blomsterne, det havde jeg da slet ikke set!
Tidslen i forgrunden er en bakketidsel fra sidste år.Mens orkideerne blev færre og færre, så kom jeg vist lige til at tage endnu et billede af en larve, en bjørnespinder.
Det er ikke sidste gang, turen går til det område, ikke bare nogle smukke planter, men også et smukt landskab!
Så mangler jeg vist kun tre ture mere fra juni måned, et kært gensyn med bl.a. frueskoene nordpå!
Senest rettet af Egon K P 30/6/2010 kl. 23:29, rettet i alt 1 gang.
Mvh Egon
Dollerup Hills 26. juni.
Nå, så kommer der lige endnu en hurtigt orkidetur, omend det var en sidegevinst.
Jeg skulle til fødselsdag forleden i Dollerup hos en bror, og næsten fremme kom jeg til at kikke på nabomarken.
Nu havde jeg travet den tynd over flere år, for, der skulle stå orkideer på den, men, det var aldrig lykkedes mig at finde dem. De stod inde i en indhegning midt på marken, som hestene og køerne først fik råderum over, når frøene var smidt. Men, jeg havde nu aldrig fundet noget spændende derinde.
Men, her stod den så, en smuk høj hvid orkideblomst, som kun kunne få sat to forskellige artsnavne på sig, omend der også er en underart til den ene.
Så, da der var lidt tid til at slå mave, inden kaffen kom ind, så gik jeg lige en lille tur om på den anden side af skellet. 5 meter inde på marken stod den første.
Den var ikke til at tage fejl af, en Skov-Gøgelilje, Platanthera chlorantha.
De stod ikke længere inde midt på marken, nu var de på den halve mark, som så var hegnet fra for en tid.
Der var mellem 35 og 40 blomstrende individer på marken, og, de tætteste på min brors grund var 2 meter, så, muligvis står de allerede derinde i hans lille tilhørende "skov"!
Sådan nogle fødselsdage vil jeg gerne til mange flere af!
Jeg skulle til fødselsdag forleden i Dollerup hos en bror, og næsten fremme kom jeg til at kikke på nabomarken.
Nu havde jeg travet den tynd over flere år, for, der skulle stå orkideer på den, men, det var aldrig lykkedes mig at finde dem. De stod inde i en indhegning midt på marken, som hestene og køerne først fik råderum over, når frøene var smidt. Men, jeg havde nu aldrig fundet noget spændende derinde.
Men, her stod den så, en smuk høj hvid orkideblomst, som kun kunne få sat to forskellige artsnavne på sig, omend der også er en underart til den ene.
Så, da der var lidt tid til at slå mave, inden kaffen kom ind, så gik jeg lige en lille tur om på den anden side af skellet. 5 meter inde på marken stod den første.
Den var ikke til at tage fejl af, en Skov-Gøgelilje, Platanthera chlorantha.
De stod ikke længere inde midt på marken, nu var de på den halve mark, som så var hegnet fra for en tid.
Der var mellem 35 og 40 blomstrende individer på marken, og, de tætteste på min brors grund var 2 meter, så, muligvis står de allerede derinde i hans lille tilhørende "skov"!
Sådan nogle fødselsdage vil jeg gerne til mange flere af!
Mvh Egon
Hvad skulle du dog med en bog, Irma, inden du blev færdig med at stykke den sammen, så var den sikkert allerede forældet p.g.a. nye indlæg!
Nogen gange er korte kommentarer mest på sin plads, andre gange kan et lidt længere indlæg måske være til inspiration for andre, hvis de fx skulle forvilde sig på en orkidetur i det fri. Jeg forsøger at give lidt muligheder for både orkideer, men også nogle af de andre spændende ting, et område kan byde på.
Jeg genfandt jo også din blodplet i skoven nær Give, havde du ikke sat den ind, så havde jeg nok ikke kikket efter den, så, tak for det!
Nogen gange er korte kommentarer mest på sin plads, andre gange kan et lidt længere indlæg måske være til inspiration for andre, hvis de fx skulle forvilde sig på en orkidetur i det fri. Jeg forsøger at give lidt muligheder for både orkideer, men også nogle af de andre spændende ting, et område kan byde på.
Jeg genfandt jo også din blodplet i skoven nær Give, havde du ikke sat den ind, så havde jeg nok ikke kikket efter den, så, tak for det!
Mvh Egon