Boardet er indtil videre lukket for tilgang af nye brugere.

Vi har i det seneste årstid haft problemer med, at rigtig mange fordækte personer opretter falske profiler på boardet og bruger det til spam eller linker til sider med mistænkeligt indhold. Vi bruger rigtig meget tid på at forhindre dette og på at rydde op efter disse personer.

Trafikken på boardet og antallet af nye 'reelle' brugere er faldet drastisk de seneste år og står ikke mål med ovennævnte indsats. Derfor har vi besluttet at lukke for tilgangen af nye brugere mens vi tænker over, hvordan vi løser problemet på en overkommelig måde. Eksisterende brugere kan fortsat logge på og bruge boardet som sædvanligt.

Egon & Henrik

Staksrode Skov 3. juni.

Her diskuterer vi orkideer, som kan dyrkes på friland.
Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Staksrode Skov 3. juni.

Indlæg af Egon K P » 20/6/2010 kl. 04:02

Jeg var med en af mine venner i Staksrode Skov 3. juni. Vi kørte fra Århus sidst på eftermiddagen, og fremme ved parkeringspladsen i skoven, startede vi ud langs kysten, ind mod Vejle.

Det er et meget flot område, som er præget af at det plastiske ler arbejder meget, så der er store lerskred fra tid til anden, og gamle stier mangler ofte et stykke, som er styrtet ned, sammen med en del træer.

For lige at vise de kræfter, der er på spil, så forsøger jeg mig med et 3-dimensionelt billede, hvor I skeler så meget, at der kommer et tredie billede i midten, og, lykkes det at få det til at flyde sammen til en helhed, så kommer effekten heri. Det er et træ, som står lige midt i en skridlinje, hvor en del af jorden er rutschet en meter væk. Dette træ er så rodfæstet, at den ene del af bunden er blevet stående, den anden del er flyttet med. Et andet sted står et halvt kløvet træ lige på skrænten, og nede midt på skrænten står den anden del. Begge lever videre, selvom det efterhånden er flere år siden, træet flækkede under et skred.

Billede

Når først man er nået tilstrækkeligt langt ind i skoven, så dukker de første stor gøgeurt op, først en enkelt hist og her, siden står de i store hobe over meget store områder. Vi har aldrig set så mange blomstrende planter før dernede, og det vrimlede med vegetative planter, som for manges vedkommende vil blomstre til næste år.

Billede

Nogle har en relativt flot farvet læbe,

Billede

og så går de over i den mere almindelige slags, som denne og de næste par billeder.

Billede

Planterne står delvist soleksponeret midt på dagen, men, her først på aftenen havde solen forladt planterne, så blitzen blev fyret flittigt af den dag.

Billede

Nu er vi næsten ovre i rent hvide læber, men, alba er det nu ikke. Dem var der små 10 stykker af, der hvor vi kom rundt.

Billede

Set her oppe fra er det jo næsten en krudtbrænder, som svenskerne kalder bakke-gøgeurt.

Billede

Her forsvandt de sidste "farver" så, og, det er så en af alba-formerne.

Billede

Igen en alba sammen med normalt farvede blomster.

Billede

Sådan står de flere steder ind gennem skoven lidt spredt, man dog mange tilsammen. Der var i hundredvis af blomstrende planter, og, så så vi jo ikke dem alle. Mange af de vegetative planter lignede Phalaenopsis, med de store brede blade hængende lidt ned til den ene side på skrænterne.

Samme sted står også en del ægbladet fliglæbe, ofte i store klumper, så det er umuligt at fotografere dem. Her står en enkelt sammen med en vegetativ stor gøgeurt.

Billede

Rederod stod også hist og her, andre gange, vi har været på fotosafari dernede, så har de stået i helt andre store mængder, men, det varierer meget fra år til år.

Billede

Der stod en del frøstande fra sidste år af dem, sammen med en af de rigtige snylteres frøstande, hvad det så er for nogle, det ved nok kun den stakkels vært!

Vi så også en del gøgeliljer, nogle stod helt ude på kanten, og vil styrte i havet, næste gang, det skrider dernede.

Billede

En plante delvist nede af skrænten.

Billede

Her var den igen.

Billede

Her kan to andre planter ses midt i billedet med lidt god vilje, få cm inde i vegetationen. Andre steder var det stor gøgeurt, der var skyllet ned på stranden sammen med leret, hvor de ved næste storm kommer under vand, og så er de ikke væk.

Vi plejer at se bøgehjorte dernede, men, vi var nok for sendt på dagen til dem. Til gengæld vrimlede det med store sommerfuglelarver, disse to er formentligt begge vanddrikkere, eller, egespindere, som de også kaldes.

Billede

Dem har jeg også fundet ved flere andre orkidelokaliteter i juni, så, det luner at se, at de også er i fremgang.

Billede

Højdepunktet, ikke bare i landskabet, men også på turen, var, da vi genfandt tyndakset gøgeurt derinde i den mørke del af skoven. Dem har vi ikke set i flere år.

Billede

2 skud fra samme plante med pletter på bladene.

Billede

Mere lilla end blå i farven, dog svært at se p.g.a. blitzen.

Billede

Og, 5 meter væk stod to mere sammen, denne gang uden pletter på bladene.

Billede

Meget mere blå, end lilla.

Vi fandt også nogle hullæber på vej op, hvad det er for nogle, kan først ses senere!

Mens mørket sænkede sig over land og by, så nærmede vi os bilen igen, og, der sad så en smuk oliebille på nogle græsstrå.

Billede

Den var nu ved nærmere eftersyn ikke helt alene, der sidder 3 små skovflåtnymfer på den, heldigvis var det de eneste, vi fandt, det vrimler ellers med dem i den skov!
Mvh Egon

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

En mosetur 4. juni.

Indlæg af Egon K P » 20/6/2010 kl. 04:03

4. juni havde jeg en aftale med en anden fra Århus, at vi skulle ud og kikke lidt på den mose, han legede i for over 50 år siden.

Vel ankommet til skovbrynet, hvor bilen skulle forlades nogle timer, stod vi og kæmpede med myggene, mens vi skiftede til de uundværlige støvler.

Først er der 100 meter med skov, så en lysning, inden skoven ned mod mosen fortsætter. Vi stoppede lige op få sekunder i det første stykke, og en ubehagelig høj summetone, som fra en million bier fyldte den fredfyldte stemning med stikmyggenes snigen sig nærmere på os. Heldigvis er de ikke meget for de åbne områder, for denne dag var, ligesom den forrige en varm solrig dag.

50 meter inde i næste skovstykke var vi ved at vende om, så ubehageligt tykt var der af myg, det har jeg dog aldrig oplevet før. Men, som de gæve jyder, vi er, så bed vi tænderne sammen, og fortsatte med syvmileskridt gennem det flimrende hav af myg.

Nogle var dog glade for de mange myg, for, det betød jo uendeligt meget mad, hvis man var en Blåvinget Pragtvandnymfe.

Billede

Eller en Lille Kærguldsmed, som var ny for mig, at falde over.

Billede

Det er en lille perle i en næsten glemt verden, denne mose med tilhørende skov, ikke så underligt, at Jørn gerne vil holde stedet lidt for sig selv!

Billede

Krebsekloen ligger i store mængder i vandoverfladen i mosen, mens det er tykt i vandet mange steder af en stor art af blærerod.

Billede

Firblad står i store hobe i den våde del af stisystemet.

Billede

Engblommer står i hundredvis, både den enkelt gule og mere fyldte blomster i svagt orange.

Billede

Hist og her står engnellikeroden som dobbelt mellem de almindelige.

Billede

Bukkeblad er jo en orkide værdig, med de frynsede blomster. Dem kan jeg også glæde mig over i dammen i haven hvert år i maj.

Billede

Søen er jo betagende smuk, med øer og tuer rundt omkring. Frøbid og hvide åkander ligger med deres ens blade i overfladen.

Nede i vandet svømmer der abborer i små stimer, fra få cm lange til 10-15 cm, men, selvfølgelig er der også en dernede i dybet, som kan spolere idyllen.

Billede

Mit kamera måtte lige låne mine polaroidbriller lidt, så kunne det også kikke ned gennem vandspejlet. En lille gedde på 25-30 cm, som var ligeglad med os. Det var en snog til gengæld ikke, så, den forsvandt ind i det høje græs i en vældig fart.

Alt det her var jo egentligt bare lidt tillæg til det, vores tur i bund og grund gik ud på. At lede efter de maj-gøgeurt, som stod i mosen for flere årtier siden. Vi var der også sidste år, men, ingen orkideer.

I år var vi lidt heldigere. 7 stykker blev det til til sidst, dog intet imod de gode gamle dage, hvis man skal tro på Jørn's historier, og det skal man!

Billede

Her et par stykker.

Billede

Igen to stående sammen.

Billede

Og 3 enkelte stod lidt fra hinanden. Tidligere har der været græsning med kvier, det er der ikke længere, så, det går jo desværre ud over orkideerne.

Gøgen kukkede, og nattergalen sang, så den konstante summen fra myggevingerne kunne sommetider glemmes kortvarigt, men, myggestikkene mindede én om turen længe.


Efter at have løbet spidsrod gennem hobe af myggesværme, så kunne vi i ro og mag klapse i hundredvis af myg i bilen på vej hjem igen.
Mvh Egon

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Lisbjerg Skov 5. juni.

Indlæg af Egon K P » 20/6/2010 kl. 04:04

Så kan jeg vist lige nå endnu en orkidetur af de 6, det er blevet til i juni måned, denne gang noget tættere på Århus, nærmere i Lisbjerg Skov d. 5. juni. En af de mange skove i nærheden af Århus, og også en af de mange med orkideer i.

Jeg er kommet derude de sidste år, med endnu en af mine orkidevenner, og det er en formidabel opvækst, der er af maj-gøgeurt derude. Når man parkerer ved dammen, så kan man se dem ude til venstre, hvor deres flotte høje blomsterskafter i lilla toner blander sig med de gule smørblomster.

Billede

De står hele vejen om til skoven begynder, et flot syn.

Billede

En flot kulisse til en lille vandretur i skoven.

Billede

Her følger lige lidt billeder af nogle af dem, så skal jeg nok holde inde med skriveriet så længe!

Billede

Billede

Billede

Billede

Så kommer der ikke flere i denne tråd, om end der var i hundredvis af andre skafter, jeg kunne have sat ind.

Endnu en af de varme solrige dage, så et par medbragte øl blev delt. Vi var nu ikke alene om at nyde lidt guf på bænken, et par rovfluer holdt ædegilde samme sted.

Billede

Hvad det er for et insekt, der hænger i næbbet på fluen, det kan jeg ikke se.

Billede

Her er et andet lille dyr også blevet fanget, og er ved at blive ædt. En grum verden, vi lever i.

Billede

Heldigvis var der også mere fredelige dyr, som denne Det hvide C, en sommerfugl som er i fin fremgang i Århus og omegn. Godt vi har fået stoppet en stor del af den lidt tilfældige brug af insektmidler mange steder.

Om det var øllen, eller bare ubetænksomhed, vides ikke, men vi gik en lille tur i skoven, troede vi, det viste sig dog, at det var en lang cykeltur rundt i de mange småbyer ved skoven, så, vi måtte tage landevejen tilbage til bilen, da fadæsen gik op for os. :oops:

Så var der lige lidt ophold mellem orkideturdagene, og, her kommer der også lige et lille ophold, inden jeg fortsætter beretningen om de sidste 3 ture.
Mvh Egon

Karen
Moderator
Indlæg: 2067
Tilmeldt: 16/6/2006 kl. 21:37
Geografisk sted: Slangerup
Kontakt:

Indlæg af Karen » 20/6/2010 kl. 11:00

Tak for turen, knap så godt som at være der selv, men så slap jeg da for myggene.
mvh/ Karen ~ orkidevinduet.dk

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Indlæg af Egon K P » 20/6/2010 kl. 11:14

Ja, dem kunne jeg nu også godt have været foruden. Men, de kan jo desværre også godt lide at være i nærheden af "orkide-land", så, man må jo tage det gode med det onde. Men, jeg vil dog hellere have 10 myggestik, end en skovflåt med sugerøret inde! :twisted:
Mvh Egon

Irmaline
Indlæg: 1034
Tilmeldt: 30/10/2007 kl. 18:16
Geografisk sted: Midtjylland
Kontakt:

Indlæg af Irmaline » 20/6/2010 kl. 11:56

Som altid spændende at lukke op for dine inlæg det er jo ikke kun orkideer men også alt andet levende som vi andre nok ikke tænker på at tage billeder af :) .Jeg skal på tur med den sønderjydske i dag og se frilands orkideer så jeg tager kameraet med måske jeg kunne finde en larve eller to :lol:

Irmaline
Indlæg: 1034
Tilmeldt: 30/10/2007 kl. 18:16
Geografisk sted: Midtjylland
Kontakt:

Indlæg af Irmaline » 20/6/2010 kl. 21:56

Ja så har jeg været på turen desværre var der ikke så mange sprunget ud men der var rigtig mange.
jeg fandt jo da også en anden skønhed :)
Vedhæftede filer
lille skønhed.jpg
lille skønhed.jpg (66.95 KiB) Vist 15033 gange
friland 2.jpg
friland 2.jpg (122.91 KiB) Vist 15033 gange
friland 1.jpg
friland 1.jpg (119.03 KiB) Vist 15033 gange

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Indlæg af Egon K P » 20/6/2010 kl. 22:14

Den lille skønhed er en blodplet. En ofte dagflyvende natsommerfugl, som er utrolig smuk. Billede 2 er det plettet eller skov-gøgeurt?
Mvh Egon

Irmaline
Indlæg: 1034
Tilmeldt: 30/10/2007 kl. 18:16
Geografisk sted: Midtjylland
Kontakt:

Indlæg af Irmaline » 20/6/2010 kl. 22:25

Det er Sildig Gøgeurt sagde dem der havde forstand på det for jeg kender dem ikke så godt fra hinanden. Ja en sød lille sommerfugl ikk :)

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Indlæg af Egon K P » 20/6/2010 kl. 23:58

Sildig Gøgeurt, siger du! :? Det er jo en underart af kødfarvet gøgeurt.

Den du har fotograferet ser ud til at have en kraftig 3-lappet læbe, hvor midterfligen er næsten lige så stor som de to sideflige, og, er det rigtigt, så bør det næsten være skov-gøgeurt. :roll: Derfor kan der jo godt være sildig-gøgeurt i området også. Begge blomstrer senere end mange af de andre gøgeurt. Skov-gøgeurten har normalt pletter på bladene, men, der kendes hybrider mellem den og kødfarvet gøgeurt, så, måske er det sådan en, du har fotograferet! :P Har du ikke mulighed for at vise den blomstrende gøgeurt lidt tættere på? Jeg har heller ikke megen forstand på de der orkideer, så jeg henholder mig til litteraturen, når jeg står med et eksemplar. :oops:
Mvh Egon

Irmaline
Indlæg: 1034
Tilmeldt: 30/10/2007 kl. 18:16
Geografisk sted: Midtjylland
Kontakt:

Indlæg af Irmaline » 21/6/2010 kl. 09:10

Jeg skal prøve.
Der var også nogen der kalte den for kødfarvet gægeurt
Vedhæftede filer
Nær billede.jpg
Nær billede.jpg (122.57 KiB) Vist 9590 gange

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Indlæg af Egon K P » 21/6/2010 kl. 11:32

Spøjst, den har jo farven efter både kødfarvet gøgeurt, og dermed også sildig gøgeurt, men det er jo næsten også den farve, som skov-gøgeurten og plettet gøgeurt har! :? Den har ingen pletter på bladene som skov-gøgeurt altid har, plettet gøgeurt har dem normalt, men kan findes uden, kødfarvet gøgeurt har dem aldrig, men blomsterne har den meget kraftige 3-lappede læbe, som kun skov-gøgeurt har! :roll:

Alle 3 arter med underarter blomstrer sent i forhold til maj-gøgeurten, så de kan alle tre passe!

Kødfarvet gøgeurt har nærmest en sløjfe i sit mønster på læben, som så går igen i underarterne, skov-gøgeurten har et kraftigt farvet lilla stregmønster, dine to er næsten mere prikkede på læben, end mønstret, med mindre det kraftige solskin snyder. Det er så igen tættest på plettet gøgeurt!

Bladene snører langsommere ind til sidst, end den mere plumpe ende på skov-gøgeurten, men er ikke så langstrakt, som kødfarvet gøgeurt normalt er? :shock:

Jeg kobler lige en noget større frilandsekspert på dine billeder, når han vender hjem til lille Danmark formentligt i nat, så kommer han muligvis med et bud om et par dage.

Hvad er biotopen? Er det en eng, eller er det i forbindelse med en skov? Der ser meget lysåbent ud, men er der tørt eller fugtigt i bunden?

Normalt banker mit hjerte jo mere for arterne end hybriderne, en meget stor undtagelse er naturhybriderne, som jo normalt er noget sjældnere end deres ophav.

Det er et par flotte frøskafter, der står fra sidste år, så, den er da villig til at sætte frø!

Men, det ligner et sted, som absolut er et besøg værd, tak for de flotte billeder!
Mvh Egon

Irmaline
Indlæg: 1034
Tilmeldt: 30/10/2007 kl. 18:16
Geografisk sted: Midtjylland
Kontakt:

Indlæg af Irmaline » 21/6/2010 kl. 12:53

Det er en skov hvor der er fugtig bund men også meget skygge .
Hvis du vil besøge det så ligger det i forbindelse med Give museum.
Hvis du kommer her ned en dag kunne jeg tage med der ud da det ikke er så nemt at finde hvis man ikke lige ved hvor det er.
Det er jo selvfølgelig Gøgeurt ikke Gægeurt en tastefejl :oops:

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Indlæg af Egon K P » 21/6/2010 kl. 13:31

Tastefejl, dem har de fleste af os vist mange af, så skulle vi sætte en rødmende smilies ved hver gang, så ville indlæggene vist gløde voldsomt. Så, du er tilgivet! :lol:

Når de kloge siger, at der står sildig gøgeurt på stedet, så gør der nok også det, jeg tror så bare, at der også må stå andet, som du så har fået et billede af.

Om mine knæ bliver ved med at klare, at jeg må på knæ den ene gang efter den anden, og gå tiggergang hos bilejerne, det er så lige det, men, måske kan jeg lokke med et medlem og kikke ind til dig, inden vi går i museets skov.

Der kan ses billeder af sildig gøgeurt her på Jimmy Lassens hjemmeside: http://www.dk-orkideer.dk/arter/Dactylo ... otina.html

Et godt orkideværk til danske arter.
Mvh Egon

Irmaline
Indlæg: 1034
Tilmeldt: 30/10/2007 kl. 18:16
Geografisk sted: Midtjylland
Kontakt:

Indlæg af Irmaline » 21/6/2010 kl. 13:45

Sådan så den ikke ud så måske du har ret i at der også er andre

Besvar