Boardet er indtil videre lukket for tilgang af nye brugere.

Vi har i det seneste årstid haft problemer med, at rigtig mange fordækte personer opretter falske profiler på boardet og bruger det til spam eller linker til sider med mistænkeligt indhold. Vi bruger rigtig meget tid på at forhindre dette og på at rydde op efter disse personer.

Trafikken på boardet og antallet af nye 'reelle' brugere er faldet drastisk de seneste år og står ikke mål med ovennævnte indsats. Derfor har vi besluttet at lukke for tilgangen af nye brugere mens vi tænker over, hvordan vi løser problemet på en overkommelig måde. Eksisterende brugere kan fortsat logge på og bruge boardet som sædvanligt.

Egon & Henrik

Nybegynder

Skriv her, hvis du har problem med forumet, forslag og kommentarer til hvordan forumet kan blive endnu bedre.
Besvar
Mfunder
Indlæg: 2
Tilmeldt: 28/4/2012 kl. 14:13

Nybegynder

Indlæg af Mfunder » 28/4/2012 kl. 16:25

Hej alle,
Jeg er nybegynder på orkide området, men har forelsket mig i planten. Jeg har et spørgsmål. En af mine orkideer har jeg haft siden februar. Den har stået i vinduet, hvor der kun få timer er direkte lys, derudover sparsomt vandet. Den er nu begyndt at hænge med blomsterne og en af stænglerne er begyndt at visne. Derudover er er af bladene blevet brunt. Jeg har lige taget den op af den høje vase den stod i, og puttet den i en glas krukke. Jeg fandt ud af at der var vådt i bunden og rødderne ser ikke sunde ud. Er der nogen gode råd til hvordan jeg får den til at overleve?

Brugeravatar
helleasc
Indlæg: 868
Tilmeldt: 28/1/2009 kl. 16:22
Geografisk sted: Veddinge Bakker, Vestsjælland

Indlæg af helleasc » 28/4/2012 kl. 19:55

Hej med dig mfunder, og velkommen til. Jeg tror nu nok, dit indlæg er havnet under det forkerte emne, men lad nu det være.

Jeg går ud fra, at det er en Phalaenopsis, du har problemer med. Dens eneste chance er, at få dannet et nyt og sundt rodnet, og her er tidspunktet med dig, for det er den optimale tid at omplante på.

Du skal bruge: 1 ny klar orkidepotte eller en, der er omhyggeligt rengjort (der skal være drænhuller i bunden - vigtigt!), 1 ren saks, 1 pose pinjebark - fås i Bauhaus eller plantecentret, fin/mellemfin kvalitet.
Vend bunden i vejret på potten og ryst forsigtig planten løs. Kasser det gamle pottemedie og skyl rødderne i lunkent vand. Trim med en ren saks alle rådne eller misfarvede rødder (hvis de er smattede eller kan klemmes sammen uden videre, skal de væk) du beholder kun de rødder, der er grønne og faste.
Planten holdes nu opret i potten, mens du forsigtigt fyldes pinjebark omkring det resterende rodnet. Hold godt fast i toppen mens du forsigtigt banker potten i bordet, så barkstykkerne lægger sig omkring roden. Fyld potten helt op til basis af bladene, de slatne blade skal blive på, de kan måske rette sig med tiden, og de vil så være en uvurderlig energireserve for planten.

Når du er færdig, sættes planten lyst og lunt. Vent et par dage med at vande, så sårene på roden kan læge, og derefter 1 gang om ugen ved at sætte potten i en skål lunkent vand ½ time og dryp af. Denne behandling skulle få planten til at starte ny roddannelse. Du skulle kunne se grønne rodspidser i løbet af få uger (derfor den klare potte)

Held og lykke med den - og spørg gerne igen :D
Der ku' nok godt klemmes én mere ind :)

Facebookgruppe: https://www.facebook.com/groups/orkidesjov/

Mfunder
Indlæg: 2
Tilmeldt: 28/4/2012 kl. 14:13

Indlæg af Mfunder » 28/4/2012 kl. 20:47

Tusind tak :) det vil jeg prøve og krydse fingre for den overlever mine manglende grønne fingre.

Besvar