Boardet er indtil videre lukket for tilgang af nye brugere.

Vi har i det seneste årstid haft problemer med, at rigtig mange fordækte personer opretter falske profiler på boardet og bruger det til spam eller linker til sider med mistænkeligt indhold. Vi bruger rigtig meget tid på at forhindre dette og på at rydde op efter disse personer.

Trafikken på boardet og antallet af nye 'reelle' brugere er faldet drastisk de seneste år og står ikke mål med ovennævnte indsats. Derfor har vi besluttet at lukke for tilgangen af nye brugere mens vi tænker over, hvordan vi løser problemet på en overkommelig måde. Eksisterende brugere kan fortsat logge på og bruge boardet som sædvanligt.

Egon & Henrik

Halvdød og overvandet vanda

Spørg her hvis du har generelle dyrkningsmæssige problemer eller kommentarer.
Besvar
Gvest2010
Indlæg: 2
Tilmeldt: 17/1/2013 kl. 09:40

Halvdød og overvandet vanda

Indlæg af Gvest2010 » 18/1/2013 kl. 10:05

Hej
Jeg vil høre om der er nogen der kan hjælpe mig. Jeg har købt mig en blue vanda, som jeg har været meget uheldig med. Først stod den i vindueskarmen på en meget varm sommerdag og fik for hård varme. Det resulterede i at flere blade blev svitsede. Dette overlevede den dog, men var ikke længere så pæn...
Herefter skulle jeg på ferie og lige inden ferien satte jeg den i vand, men glemte så i farten at tømme vasen. Den stod derfor 1 uge i vand og jeg var grædefærdig da jeg kom hjem og så det. Resultatet er at dens rødder ser noget færdige og brune ud, men der er dog liv i et par af dem. Desuden er den begyndt at smide bladene et efter et og har nu en ret lang (20cm) og mindre pæn stængel/stamme.
Er der noget jeg kan gøre? Kan den på nogen måde beskæres i stænglen, rødderne eller hvordan? Erfaring søges?

Mvh gitte

Christian Koch
Indlæg: 413
Tilmeldt: 30/4/2007 kl. 00:53

Indlæg af Christian Koch » 18/1/2013 kl. 17:13

Hej Gitte,

Det var da lidt af en omgang den har været igennem ;)

Nogle gange er de til at redde, men typisk betyder løbende bladfald fra bunden af planten, at der er råd i stammen - altså den midterste "stængel" bladene sidder på. Råd her er kun til at stoppe ved at klippe væk af stænglen indtil du når et sted hvor der ikke er brunt i midten, men det kræver så at der er rødder over dette klip, for at planten er sikker på at klare sig. Du kan bruge posemetoden der er omtalt rundtomkring her på forum i håb om at få rødder igen.

Rådangrebet kommer typisk hvis der har stået vand i bladene mens vasen har været fyldt, eller hvis man er uheldig, kan en rådnende rod sprede råddet op i selve planten.

Inden du griber saksen og går ud og klipper så er der dog også den mulighed at planten taber bladene fordi den tærer på det vand og næring der er opmagasineret her, nu hvor den praktisk talt ikke har rødder. Er dette tilfældet vil bladene typisk tørre ind før de falder af, hvor ovennævnte råd ofte viser sig ved at bladet bliver gult og sort, men stadig med masser af vand i når det falder af.

Håber det kunne hjælpe :)

/Christian
www.OrkideImperiet.dk - Webshop og Butik

Besvar