Boardet er indtil videre lukket for tilgang af nye brugere.

Vi har i det seneste årstid haft problemer med, at rigtig mange fordækte personer opretter falske profiler på boardet og bruger det til spam eller linker til sider med mistænkeligt indhold. Vi bruger rigtig meget tid på at forhindre dette og på at rydde op efter disse personer.

Trafikken på boardet og antallet af nye 'reelle' brugere er faldet drastisk de seneste år og står ikke mål med ovennævnte indsats. Derfor har vi besluttet at lukke for tilgangen af nye brugere mens vi tænker over, hvordan vi løser problemet på en overkommelig måde. Eksisterende brugere kan fortsat logge på og bruge boardet som sædvanligt.

Egon & Henrik

Funderinger omkring dyrkning af Orkideer

Spørg her hvis du har generelle dyrkningsmæssige problemer eller kommentarer.
PA48
Indlæg: 417
Tilmeldt: 28/3/2007 kl. 12:07
Geografisk sted: Brøndby

Funderinger omkring dyrkning af Orkideer

Indlæg af PA48 » 23/3/2013 kl. 16:50

Nogle funderinger omkring dyrkning af orkideer.

Hvis man skulle sætte dyrknings-variabler kan følgende styres.

1. Lys (meget vigtigt)

2. Temperatur (vigtigt)

3. Luftfugtighed (vigtigt)

4. Vanding(vandkvalitet) (meget vigtigt)

5. Kompost

6. Gødning

7. Ventilation(frisk luft)(ventilator) (vigtigt)

8. Ompotning

9. Sygdomme (insekter-snegle- svampe-m.m.)

HVIS BARE EN AF DISSE IKKE ER I OVERENSSTEMMELSE MED ORKIDEENS BEHOV
VIL DEN MISTRIVES.

Bemærk dem jeg angiver som vigtige punkter alle er rimelig nemme at ændre på.

NR. 1. LYS 5000- 40000 lux (er til at måle med et
almindelig Kamera).
Phal. og Paph. 5000-10000 lux
Catt. Laelia og Den.m.m.-20000-40000 lux
Et nordvendt vindue kan ikke levere 5000 lux i vinterhalvåret.
Et syd-vindue vil blive meget varmt om sommeren.(evt.-skyggegardin)
Et øst og vest er ok.(med tilskudslys om vinteren)

NR. 2. Temperatur.
Varme orkideer 18 gr.-35 gr. (18 nat-temp.)
Temp. orkideer 15 gr. -28 gr. (15 nat-temp.)
Kolde orkideer 8 gr.-24 gr. (8 nat-temp.)

Hvis der i dette Forum er interesse i at diskutere disse 9 punkter vil
jeg komme med flere input om punkterne 3 til 9
Jeg kunne også godt tænke mig andres erfaringer(især gode,men også dårlige)

MVH Per Alm
NB.35 års dyrkning af orkideer(vinduskarm og drivhus)
Senest rettet af PA48 27/3/2013 kl. 16:14, rettet i alt 3 gange.

PA48
Indlæg: 417
Tilmeldt: 28/3/2007 kl. 12:07
Geografisk sted: Brøndby

Indlæg af PA48 » 24/3/2013 kl. 10:27

Punkt 3. Luftfugtighed er nok det sværeste at styre.
Man kan i vindueskarm ikke gøre andet end at overbruse med en vandforstøver
så tit man orker.
Bedre er det at bygge minidrivhus(Terrarium), hvor man bedre kan styre luftfugtiheden. Gerne 70 til 90%
Har man drivhus er det let at få høj luftfugtighed. Jo flere planter jo højere fugtighed.



Punkt 4. Vand og vanding. Det er meget svært at anvise hvor tit man bør vande.
En gang om ugen fungerer for mange i vindueskarm.
Men er det sommer og varmt er en gang om ugen ikke nok.
Har man planter på kork eller lign. bør man vande hver dag.
En god måde at se om planten bør vandes er at sætte potten til kinden.Hvis den føles kold skal den ikke vandes.

Vandkvalitet har vist sig her i forum at være noget vi går meget op i.
Generalt vil regnvand være at foretrække. Men mange er tvunget til at bruge postevand.
Postevand på Sjælland og øerne er meget hårdt ca.22(kalk).I Vestjylland betydeligt blødere.(ca.7)
Man kan gå ind på sin kommunes hjemmeside og læse hvad ens postevand indeholder.

Osmosevand er udemærket men dyrt (Kan købes hos Orkideimperiet)
Osmosevand bør tilsættes 25% postevand+ lidt gødning.

Postevand (hårdt) kan gøres lidt bedre ved at koge det.
Man kan evt. lade postevandet stå i et stort kar med en spaugnumklyne i.
Efter et par uger vil klynen have taget mange af skadelige stoffer.

Regnvand opsamlet fra tagrender af Kobber er direkte dødeligt for orkideer.
Sørg for at tagrenderne fri for nedfaldne blade m.m.

Brugeravatar
Erna
Indlæg: 1361
Tilmeldt: 12/8/2009 kl. 05:24
Geografisk sted: Skibby

Indlæg af Erna » 25/3/2013 kl. 11:11

Et lille indput vedr. vandværksrapporter. På min kommunes ( Frederikssund) er der ingen oplysninger om vandkvalitet, kun at der i kommunen er 5 kommunale vandværker.

Jeg kigger på Geus hjemmeside, der kan man finde rapporter fra alle vandværker i Danmark, både private og kommunale.

Her er linket
http://www.geus.dk/jupiter/vandkvalitet-dk.htm

Så vælger man bare sin kommune og sit vandværk.
Det er en god ide at vælge en udvidet rapport, så kan blandt mange andre ting se f.eks. calcium og magnesium o.s.v.

Efterfølgende kan man klikke på
”Tilstandsparametre”
Der kan man se konduktivitet, ph og samlet hårdhed (dh )
Med venlig hilsen
Erna

PA48
Indlæg: 417
Tilmeldt: 28/3/2007 kl. 12:07
Geografisk sted: Brøndby

Indlæg af PA48 » 25/3/2013 kl. 12:13

Takker Erna

Super godt Link

Hilsen Per

PA48
Indlæg: 417
Tilmeldt: 28/3/2007 kl. 12:07
Geografisk sted: Brøndby

Indlæg af PA48 » 25/3/2013 kl. 12:17

Punkt 5 . Kompost til orkideer er noget orkidefolk har diskuteret i snart hundrede år.

Det mest anvendte er bark , hvidmos (spagnum) og kokos i div. blandinger.

Nogle sværger til Greemix ( som kan købes hos H.C. Fredensborg)(Må ikke tørre ud).

Har man mod på at sætte sine planter på klodser af kork eller lign.(evt.med lidt Hvidmos)
skal man vande næsten hver dag.(mest velegnet til drivhus og terrarium).
En i Thailand meget anvendt dykningsbeholder er teaktræskurve.Ser flot ud men bruges mest til Vanda.

Det vigtigste er at rødderne får luft (ilt).





Punkt 6 . Gødning til orkideer behøver ikke at være den store videnskab,
bare at man gør sig klart, at orkideer gror meget langsomt og derfor
IKKE skal have ret meget af det.
25% af det der står på flasken el. posen er rigeligt

N20-P20-K20 Pokon eller almindelig flaskegødning fra Planteskolerne
Feks.6-1-5 + mikronæringsstoffer (alm. Substral)er udemærkede.
Jeg bruger Akernes RAIN MIX 13-3-15 (Kan købes hos Cristian Orkideimperiet)
De fleste gødninger kan også sprøjtes på bladene, men igen i tynde opløsninger.

PA48
Indlæg: 417
Tilmeldt: 28/3/2007 kl. 12:07
Geografisk sted: Brøndby

Indlæg af PA48 » 25/3/2013 kl. 17:23

Punkt 7.

Ventilation (frisk luft)(ventilator).

De fleste orkideer kommer fra områder, hvor det blæser meget.

Frisk luft er med til at holde svampe og bakterier væk fra planterne.

Udluftning uden koldt træk elsker alle orkideer.

Om sommeren er en stor ventilator god at have.




Punkt 8.

Ompotning (i potter )er nødvendigt med 2-3 års intervaller.

Hvis man er den type, der elsker at vande, vil jeg omplante
med 1-2 års mellemrum.
Omplantning er også nødvendig, hvis planten gror ud over kanten på potten.

Vigtigt!!! omplant kun om foråret (marts-april-maj).

Orkideer elsker små potter. (tørrer hurtigt ud ).

Hvis man har en orkide, hvor alle rødder er døde, (plant om uanset årstid).

PA48
Indlæg: 417
Tilmeldt: 28/3/2007 kl. 12:07
Geografisk sted: Brøndby

Indlæg af PA48 » 25/3/2013 kl. 17:25

Punkt 9.

Sygdomme.

Et omfattende og kedeligt emne.
Et meget fugtigt område er også snegles bedste levested.
(brug agurk-gulerod eller få fat i rigtigt sneglemiddel(4 % metaldehyd)

Et tørt og varmt område kan spindemider godt lide.(brug evt. Provado el. andet mide-middel)
For dem som har børn, hunde og katte m.m. Brug følgende:
1 liter vand, en halv kop kogesprit + lidt sulfo.(sprøjt på blade, især undersiden)

Bladlus, skjoldlus m.m. (brug Malation el.Provado evt. med et par dråber sulfo)

Nogle i vores klub bruger følg. mod insekter.(har ikke prøvet det selv).
1 dl.Atamon--1 dl.eddike--1/2 dl.sulfo-- 1 dl. sprit--til 10 liter vand.
Vil ikke selv bruge denne på sarte planter.(arter m.m.)

Svampeangreb og bakterieangreb er vanskeligt at stoppe eftersom ingen rigtige
effektive midler kan købes lovligt mere. (Benlate- Captan m.m.)
Hold igen med vanding, til angrebet er under kontrol.
Svampeangreb og bakterieangreb er almindelig i vinterhalvåret.

Nogle bruger Atamon påført med en lille pensel til at stoppe bakterier.



Mit bedste råd er at klippe sygt væv væk. Kom kanel på sårfladerne. Hold planterne tørre.

Virus vil jeg ikke komme ind på her.(Er ikke almindeligt i nye orkidesamlinger)

PER ALM


NU ER DET, JEG HÅBER PÅ FLERE INPUT (JEG HAR JO IKKE RET I ALT HVAD JEG SKRIVER)

HÅBER NYE PÅ FORUM KAN BRUGE LIDT AF, HVAD JEG HAR SKREVET.

MVH Per Alm

Morten Lyngsaa
Indlæg: 156
Tilmeldt: 9/2/2010 kl. 02:09
Geografisk sted: Kaas
Kontakt:

Indlæg af Morten Lyngsaa » 26/3/2013 kl. 06:34

PA48 skrev:Punkt 9.

Sygdomme.



Bladlus, skjoldlus m.m. (brug Malation el.Provado evt. med et par dråber sulfo)

Nogle i vores klub bruger følg. mod insekter.(har ikke prøvet det selv).
1 dl.Atamon--1 dl.eddike--1/2 dl.sulfo-- 1 dl. sprit--til 10 liter vand.
Vil ikke selv bruge denne på sarte planter.(arter m.m.)



Nogle bruger Atamon påført med en lille pensel til at stoppe bakterier.


MVH Per Alm
Mht. Malation som du skriver, dette middel kan ikke købes længere, brug ner Calypso i stedet.
Mht.Atamon mod insekter, der har det ingen virkning, det er et middel mod svamp og mug!
Mvh.
Morten Lyngsaa
Skolemarken 1
Kaas
9490 Pandrup

PA48
Indlæg: 417
Tilmeldt: 28/3/2007 kl. 12:07
Geografisk sted: Brøndby

Indlæg af PA48 » 26/3/2013 kl. 07:21

Hej Morten

Du har sikkert ret i at Malation er væk fra hylderne i planteskolerne.
Så ja Calypso er sikkert godt.

Jeg tror ideen med at tilsætte Atamon er for stoppe netop bakterier og
svampe i de huller insekterne har efterladt.
Som sagt har jeg aldrig selv prøvet blandingen.

MVH Per

Christian Koch
Indlæg: 413
Tilmeldt: 30/4/2007 kl. 00:53

Indlæg af Christian Koch » 26/3/2013 kl. 07:45

I så fald vil jeg da lige komme med et lille ekstra input til det med lyset :)

De lysmængder der angives diverse steder i bøger og på nettet er i langt de fleste tilfælde målinger fra planternes levesteder under de bedst tænkelige forhold - altså det maksimale lys de får i naturen.
Nu er det jo sådan at lyset varierer meget hen over dagen efterhånden som solen står op, til den er i zenit og igen til den går ned. Ydermere varierer lyset meget afhængigt af skydækket, tåge mv.
Dyrker man sine orkideer uden tilskudslys, er Per's luxangivelser rigtig fine, men husk at de som oftest er max. angivelser (skyfri himmel midt på dagen).

Bruger man kunstlys til dyrkning kan man klare sig med meget mindre end det angivne.. Eksempelvis har jeg genblomstret adskillige Cattleya og Laeliatyper ved 5-7000 lux under rent kunstlys.

Erna har lige lagt et flot billede op af en Laelia alaorii x praestans, den har jeg netop også genblomstret under kunstlys, ved ca 10-15.000 lux. Det havde jeg egentlig ikke regnet med at kunne under kunstlys da de små Laelia'er generelt kræver at blive grillet godt og grundigt for at kvittere med blomster, men det understreger lidt pointen om at kunstlys nedsætter luxkravet betydeligt i forhold til hvad der generelt er opgivet for diverse plantetyper. :)

Christian
www.OrkideImperiet.dk - Webshop og Butik

Christian Koch
Indlæg: 413
Tilmeldt: 30/4/2007 kl. 00:53

Indlæg af Christian Koch » 26/3/2013 kl. 07:50

Hov og så lige en lille cocktail jeg har behandlet både uldlus, thrips og spindemider med:

Plantesæbe og Baythion D mod myrer. Blandes op i vand i følge de på flaskerne angivne mål, sprøjtes med fin forstøver på ALLE leder sider og kanter af bladene. Lav evt. en lille spand med blandingen og dyp planten på hovedet ned i (uden potten selvfølgelig..)
Gentag hver 10. dag 5 gange - så vil jeg næsten lægge hovedet på blokken og sige at alle ovennævnte angreb kan fjernes.. Det er dog super vigtigt at lave alle 5 gentagelser for at komme alle generationer af dyrene til livs, og derved også modvirke at de udvikler resistens!

For en god ordens skyld vil jeg lige sige at behandlingerne har været på henholdsvis min egen private samling inden jeg startede forretningen og i min mors samling - og altså ikke nede i butikken :) :)

Christian
www.OrkideImperiet.dk - Webshop og Butik

Brugeravatar
Erna
Indlæg: 1361
Tilmeldt: 12/8/2009 kl. 05:24
Geografisk sted: Skibby

Indlæg af Erna » 26/3/2013 kl. 17:50

Hej Christian

Nu har jeg målt lyset som min plante får. Den får 20.000 lux, den har fået røde aftegninger på det nye blad og den nye bulbe som jo nok indikerer at den har fået lys nok.

Jeg har lige et eksempel på lysmængder som anbefales. Det er til L. sincorana, mon ikke den går an.
Det fremgå ikke at det er den lysmængde som planterne får i naturen, det er den lysmængde som jeg bliver anbefalet at dyrke den i, som er 3500-4500 fc. Er det den lysmængde som du mener er den som planterne får i naturen?
Hvis man går ud og måler lyset her i DK midt på dagen fra en skyfri himmel , så er der jo 100.000lux eller mere.
Med venlig hilsen
Erna

Karen
Moderator
Indlæg: 2067
Tilmeldt: 16/6/2006 kl. 21:37
Geografisk sted: Slangerup
Kontakt:

Indlæg af Karen » 27/3/2013 kl. 15:03

Ventilation i vindueskarm er vigtig, specielt på denne tid af året hvor soles står lavt, og dermed lyser direkte ind i stuerne. Det bliver drønvarmt. Så pas på i vindueskarmene, skyg og ventiler for at holde varmen nede.

Ellers fine tips, tror selv på det vigtige i at holde balancen mellem de forskellige dyrknings parametre, dvs mere lys, så skal der også mere vand og gødning til (varme kommer for det meste af sig selv, men lys og kulde er faktisk også en dårlig kombo), så forholdet skal løbende justeres.

F.eks. spiller vanding og vækstmedie meget sammen, desto mere man kan lide at vande desto større bark stykker, kan man med fordel bruge, indtil man når op på klods størrelse eller evt ingenting.

Så juster det der er ud af balance, find ud af hvad der fungerer for dig. Læs dine planter, er de sunde og vokser opad i størrelse så er det nok ikke helt forkert. Syntes den værste fejl jeg selv som begynder gjorde var at ændre for meget for ofte i min evige søgen på noget der var bedre.

Det var et par tanker fra mig.
mvh/ Karen ~ orkidevinduet.dk

PA48
Indlæg: 417
Tilmeldt: 28/3/2007 kl. 12:07
Geografisk sted: Brøndby

Indlæg af PA48 » 27/3/2013 kl. 16:39

Tak til Christian og Karen for de nye input.

Jeg vil prøve den nye cocktail til sommer når div. insekter angriber.

VIGTIGT-VIGTIGT-VIGTIGT!!!
Hvis ens orkideer gror godt og har det fint,(blomstre).
Fortsæt som du plejer og glem alt om de 9 punkter.
Ikke noget med at skifte til grenmix eller andre komposter.
Hvad der virker for en dyrker behøver ikke at virke for andre.

MVH Per Alm

NB. en snegl har lige ædt 2 af mine bedste blomster.

Karen
Moderator
Indlæg: 2067
Tilmeldt: 16/6/2006 kl. 21:37
Geografisk sted: Slangerup
Kontakt:

Indlæg af Karen » 27/3/2013 kl. 19:48

Nemlig, virker det så virker det.

En orkide er jo ikke bare en orkide. Hvilket kunne være et ekstra punkt, kend og forstå hvor din orkide kommer fra er tit vigtigt for at forstå hvorfor noget virker og andet bare ikke vil, men tit kan man ha held med det ellers umulige.
mvh/ Karen ~ orkidevinduet.dk

Besvar