Side 1 af 1

Anderledes Orkide i problemer

: 22/9/2013 kl. 22:04
af Jimbo
Jeg har lidt forskellige Orkideer herhjemme (Jeg har lidt svært ved navnene).
Jeg har et par af dem som bliver solgt alle steder, med de tynde stængler og store brede, og det har det rimeligt godt.
Så har jeg også 2 andre som er en anden type med kraftige stængler og lidt mindre blade, som ikke bliver så høje. Jeg har længe ledt efter navnet på denne art, men det nærmeste jeg er kommet er denne "eulophia petersii", denne ligner utroligt meget på bladene og især på stænglerne. MEN problemet er, at efter jeg har plantet alle mine orkideer om for et par uger siden, er der nu opstået et problem. En af de 2 planters blade er begyndt at blive rynkede og er blevet gule på et par af de store stængler, hvor alle de nye skud er grønne og flotte?
Kan det være fordi jeg har ændret hvordan jeg vander dem, eller er de gamle skud bare ved at blive gamle??
HJÆLP!

Re: Anderledes Orkide i problemer

: 23/9/2013 kl. 08:38
af Jimbo
Ville det hjælpe med et billede?

Re: Anderledes Orkide i problemer

: 23/9/2013 kl. 13:33
af monicakasandra
Ja, meget

Re: Anderledes Orkide i problemer

: 23/9/2013 kl. 17:56
af Jimbo
DSC_0236.JPG
DSC_0236.JPG (118.79 KiB) Vist 6334 gange
DSC_0237.JPG
DSC_0237.JPG (100.59 KiB) Vist 6334 gange

Re: Anderledes Orkide i problemer

: 23/9/2013 kl. 18:06
af monicakasandra
Ja, jeg kan vist meget sikkert sige at det nok er en dendrobium og at den er/kan være bladfældende. :D

Re: Anderledes Orkide i problemer

: 23/9/2013 kl. 20:28
af Jimbo
Vil det så sige at den ikke fejler noget, men at bladene nogle gange bare bliver visne og falder af?

Re: Anderledes Orkide i problemer

: 23/9/2013 kl. 23:43
af SirLonewolf
Det er helt korrekt :)

Re: Anderledes Orkide i problemer

: 24/9/2013 kl. 09:49
af Jimbo
Jamen det er da perfekt! Jeg blev helt nervøs.

Re: Anderledes Orkide i problemer

: 24/9/2013 kl. 16:35
af SirLonewolf
Det er svært for os at vide, om din smider bladene fordi den skal, eller om det er fordi den har det skidt.
Men hvis bulberne er fine og faste i det, den har en masse sunde rødder, og ellers virker sund og rask, så er der ikke noget at være bekymret for.

Re: Anderledes Orkide i problemer

: 25/9/2013 kl. 09:48
af Jimbo
Bulberne er det stilkene?
den har ikke mange sunde rødder, men mange luftrødder?

Re: Anderledes Orkide i problemer

: 25/9/2013 kl. 20:54
af Erna
Nogle orkideer, som f.eks. din har bulber, det er dem som bladene sidder på.
Stængler eller stilke er dem som blomsterne sidder på.
Bulberne er fyldt med væske og næring. Når der kommer nye skud ( bulber ) så får de næring fra de gamle bulber indtil de selv har fået et godt rodsystem så de selv kan suge vand og næring.

Hvis der er et sundt rodnet, så kan bulberne godt give næring til de nye bulber, uden at rynke eller miste blade.

Du skriver at der ikke er mange sunde rødder, så det må være derfor bulberne rynker og mister bladene. Rødderne er mistet enten fordi den ikke har fået vand nok, eller fordi den har fået for meget vand og/eller har været våd for lang tid ad gangen. Når man vander skal barken have lov til tørre godt op, inden man vander igen, ellers rådner rødderne.

Jeg bruger helst gennemsigtige plastpotter, med huller i bunden så det hele tørrer hurtigt igen.

Jeg kan godt lide at potten er gennemsigtig, for så kan jeg følge med i hvordan mine rødder har det.

Jeg kan se at din plante står i en glaspotte, men er der nogen huller i bunden af den potte?

Re: Anderledes Orkide i problemer

: 25/9/2013 kl. 23:33
af Jimbo
Ingen huller i bunden, men jeg giver den kun 1 eller 2 shotsglas vand om ugen, er det for meget?
Den har muligvis fået for meget eller for lidt før i tiden, men har altid før i tiden haft den i en lille potte som kunne proppes i vasken hvor den kunne suge i en times tid og så op igen, 1 gang om ugen..
Men så ompottede jeg den, og kunne se den nærmest kun havde helt tynde brune rødder.

Re: Anderledes Orkide i problemer

: 26/9/2013 kl. 08:52
af Erna
Jeg ved ikke hvor meget et shotglas indeholder.
Jeg vander ved at sænke potten ( med huller i bunden) ned i en spand vand, så hele potten kommer ned i vandet. Derefter drypper den af, inden den kommer ned i skjuleren igen, så der ikke står vand i skjuleren, hvis rødderne er nået ned i skjuleren vil de rådne hvis der står vand.
Jeg vander på denne måde fordi det anbefales, og fordi det er min erfaring at det er den bedste måde.
Hvor tit jeg vander kommer an på hvor hurtigt barken tørrer igen. Hvis det er meget varmt, tørrer det jo hurtigere så jeg har ikke en fast vandningsdag.

Re: Anderledes Orkide i problemer

: 26/9/2013 kl. 09:05
af Jimbo
Det indeholder 2 cl.

Re: Anderledes Orkide i problemer

: 26/9/2013 kl. 09:23
af monicakasandra
http://www.orkidevinduet.dk/ Er et stor website med oversigt over forskellige arter mv.

http://www.orkidevinduet.dk/boger.php/danske/ På samme side kan du se vedr. orkidebøger


http://www.kelkoo.dk/slp/ss-politikens- ... ideer.html Dansk bog om orkideer


http://www.antikvar.dk/net/ her kan du søge efter alverdens bøger, også orkidebøger. Skriv emnet i søgefeltet

Så nu har du hjælp til basis om orkideer, jeg vil stærkt anbefale Politikens bog om orkideer, som er en fin begynderbog.