PA48 skrev:Jeg synes vi skylder folk, der følger med her på forum, at frøformering af
orkideer er noget af det sværeste at give sig i kast med.
Hvis vi tænker os, at man frøformerer en unavngiven Phal. 1000 eksemplarer.
Når de evt. kommer ud af flaskerne på 1 cm. størrelse vil man, hvis man er heldig,
få ca. 100 levedygtige planter.Da ingen vil købe en unavngiven plante på 1-2 cm.
bliver man nødt til at give dem en kvadratmeter plads med lys og varme i ca. 5-7 år.
Udgift ca. 2000 kr. Nu har vi igen, hvis man er heldig, ca. 25 planter tilbage.
Nu kommer de første blomster, som i 99% viser sig at være betydeligt dårligere end moderplanten.
Ja så bliver man nødt til at forære dem væk til nye medlemmer.
Hvis vi lægger udgiften på Agar, Flasker autoklave el. trykkoger og mange andre kemikalier+
de 2000 kr. lys og varme, bliver de få levedygtige Phal. meget dyre plante/r.
En ven og jeg lavede engang en krydsning af 2 meget dyre Paphiopedilum. Af de 10 flasker vi
lavede, blev 9 forurenet af svamp. el. bakterier. (trods sterilt lab.)
Den sidste gav ca. 30 levedygtige planter.
Agar-blandingen fik vi fra Kew Garden i London.(til Paph.)
Planterne blev omplantet på Fakse Bryggeriernes sterile lab.(23 døde efter omplantningen)
Nu var der så kun 7 levende planter tilbage.
Efter 3 år i flasken. blev de taget ud som ca. 5 cm store planter.
3 af dem kom med blomster 12-14 og 15 år efter.
Der blev 2 til ham og 1 til mig.
Udgift pr. plante vil jeg skyde til 1500 kr.(det gør jeg aldrig igen).
Til Erna
Hvis du spørger mig om Phrag. besseae Christina x Anette:
Frø-kapsel blev sendt til Tyskland, hvor vi bestilte 1200 planter. Pris 4 kr.stk.
Planterne kom 3 år senere (5-6 cm. store).
1000 solgte vi til H. C. + et par tyske gartnere ,så havde vi 200 stk. til os selv.
De første blomstrede efter 2½ år.(Vi havde et lille overskud)
MVH Per
Hej Per
Nej det ser jo ud som om det ikke bare er noget man lige gør. Jeg er glad for at I valgte den anden metode til Phrag. besseae Christina x Anette, ellers havde jeg måske ikke været den lykkelige ejer af en af dem

. Så tænker jeg selvfølgelig lige på hvad de Paph. kryds som I fik 3 stks. ud af var værd i handel og vandel. Når du siger at I krydsede to meget dyre Paph, så er jeg jo klar over at de har været meget kostbare især for år tilbage, og så tænker jeg at krydset også må have haft en stor værdi. Mit spørgsmål er, om I ville have kunne købe et sådant kryds for 1500 kr. ? Har du stadig din plante, hvis ja må jeg gerne se et billede af den ?
Jeg vil prøve det fordi jeg synes at det er en spændende udfordring, og jeg er selvfølgelig klar over at jeg kan ende med, slet ikke at få nogen planter ud af det. Jeg vil købe en trykkoger, men kun fordi den også kan bruges til andet, ellers kan man vidst bruge bageovnen. Det kommer jo ikke til at kunne betale sig rent økonomiskt, men jeg glæder mig som et lille barn til at prøve.