Boardet er indtil videre lukket for tilgang af nye brugere.

Vi har i det seneste årstid haft problemer med, at rigtig mange fordækte personer opretter falske profiler på boardet og bruger det til spam eller linker til sider med mistænkeligt indhold. Vi bruger rigtig meget tid på at forhindre dette og på at rydde op efter disse personer.

Trafikken på boardet og antallet af nye 'reelle' brugere er faldet drastisk de seneste år og står ikke mål med ovennævnte indsats. Derfor har vi besluttet at lukke for tilgangen af nye brugere mens vi tænker over, hvordan vi løser problemet på en overkommelig måde. Eksisterende brugere kan fortsat logge på og bruge boardet som sædvanligt.

Egon & Henrik

Vandning af phalaenopsis

Spørg her hvis du har generelle dyrkningsmæssige problemer eller kommentarer.
Besvar
Patricia
Indlæg: 13
Tilmeldt: 1/6/2015 kl. 00:46

Vandning af phalaenopsis

Indlæg af Patricia » 27/7/2015 kl. 23:12

Jeg har flere gange set at der anbefales at vande i en spand hvor man sætter planten, i mit tilfælde 3 phalaenopsis, men hvor længe? Har set alt fra 5 minutter, til 2 timer at de skulle trække i vandet. Derefter skal de dryppe godt af
Jeg har barkflis som mit gromedie , hvis det evt har nogen inflydelse
Noget andet er hyppigheden det skal gøres med.... jeg er ikke god til at mærke om noget her ændret vægt. vinteren,eller hvileperioden skulle jeg nok nærmere skrive, er det stadigvæk den samme måde at vande på og ca hvor tit
Jeg er desværre meget amatør omkring orkideer
det vil være rigtig dejligt hvis en eller anden kan svare, eller give mig en lille smule hjælp :D
På forhånd tak

Patricia

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Re: Vandning af phalaenopsis

Indlæg af Egon K P » 29/7/2015 kl. 11:02

Jeg tror, mange lader deres planter stå i en lille halv time, så er man sikker på, at planterne har optaget alt det vand, de behøver.

Der kan ikke gives nogen tommelfingerregel om, hvor tit man skal vande, det afhænger af mange faktorer. Har man en lav luftfugtighed, hvor planterne står, så vil fordampningen være hurtigere fra mediet til luften. Jo højere temperatur, de står i, jo mere fordampning fra bladene, jo mere luftcirkulation der er, igen mere fordampning. Planterne skal helst nå at tørre i rødderne, før de vandes igen, det gør de i naturen. Phalaenopsis har ikke en hviletid, de lever på steder, hvor der altid er varmt, og hvor der stort set kommer vand dagligt. Men også, hvor de tørrer ud i rødderne hver dag.

Så derfor skal der vandes året rundt. Det siger sig selv, at der normalt skal vandes mere om sommeren end om vinteren, men igen, en kraftig varme i radiatorerne om vinteren giver også en stor fordampning, så kan du ikke mærke, om de er tunge eller lette i potten, så kan du måske prøve at sætte dem på en lille køkkenvægt. Hvad vejer de, når de har dryppet af efter en tur i spanden eller vasken, og hvad vejer de så, når du igen vil vande dem. Med 3 planter er det vist til at styre vægten på dem, du har jo lov til at lægge en lille seddel under hver potte med de to tal. :wink: Der må godt være lidt gødning i vandet måske hver 3. gang, du vander dem i spanden.
Mvh Egon

Patricia
Indlæg: 13
Tilmeldt: 1/6/2015 kl. 00:46

Re: Vandning af phalaenopsis

Indlæg af Patricia » 30/7/2015 kl. 10:00

Tak igen Egon
Det med køkkenvægten havde jeg selv tænkt på, men vil det være klogt at give dem ny jord, og så veje dem inden de får vand, simpelthen for at veje dem hvor de helt sikkert er tørre. Eller skal jeg bare lade dem stå i feks 14 dage, det må da også gøre at de er helt tørre. Jeg vil så nødigt have at rødderne rådner, hvilket skete for den første jeg fik/stadig har (ved ikke om den overlever endnu)

Mht gødning giver jeg hver gang, men kun ca 1/3 del af anbefalet dosis, og det er orkide gødning. Er det fint eller er det bedre at gøre det på den måde du anbefaler? Hvad kan der egentlig ske ved at gøde for meget/ for tit?

Patricia

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Re: Vandning af phalaenopsis

Indlæg af Egon K P » 30/7/2015 kl. 11:00

Hej igen.

Det vil vel være fint nok, at sætte dem på vægten, når de lige er pottet om, og igen, når de er vandmættede. Så har du de to yderpunkter. Bare husk, at efterhånden, som de vokser, vil "tørvægten" jo også stige! :wink: Planten skal som sådan ikke tørre ud, men rødderne må gerne få den grå farve som tegn på, at de er tørre.

Når det er en orkidegødning, så kan du følge de mængder, der er angivet, det er ved alle almindelige gødningstyper, at du skal bruge ¼-⅓ koncentration. Bruger du for stærk en koncentration, så svides rødderne på planten, altså visner. Der vil ophobes overskudssalte fra gødningen, hvis der bruges mere, end planterne kan optage, det kunne man på gamle lerpotter se som hvide belægninger på ydersiden af urtepotten. Når potten sænkes ned i vand, så frigives de overskudsnæringssalte, som planten evt. ikke får optaget. Så et par gange om året kan det være en god ide med alle potteplanter, at sætte dem i lunkent vand i køkkenvasken, og lade dem stå der i ½-1 time, så frigives overskudssaltene til vandet. De kan også hæmme eller svide rødderne på "almindelige" vindueskarmsplanter.
Mvh Egon

Patricia
Indlæg: 13
Tilmeldt: 1/6/2015 kl. 00:46

Re: Vandning af phalaenopsis

Indlæg af Patricia » 30/7/2015 kl. 23:54

Ja, selvfølgelig vokser de, det havde jeg ikke lige tænkt æå :oops:

Det med at rødderne kunne visne også på almindelige stueplanter, det var jeg ikke klar over, det var nyt. Jeg plejer at skifte jord hvert forår på mine andre planer, men ved godt at det ikke er nødvendigt med orkide en, de skal 'skiftes' med 2-3 års mellemrum :)

Men endnu en gang tusind tak for hjælpen :D

Venlig hilsen Patricia

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Re: Vandning af phalaenopsis

Indlæg af Egon K P » 31/7/2015 kl. 00:00

Hvornår orkideerne skal ompottes, afhænger meget af, hvor meget du vander. Jo mere du vander, og jo mere fugtig mediet hele tiden er, jo hurtigere nedbrydes det. Derfor vælger man en ny potte kun lidt større end den gamle, ellers vil midten af pottemediet tit forvitre hurtigt, da det altid er vådt. Og nedbrudt medie giver rådne rødder.
Mvh Egon

Patricia
Indlæg: 13
Tilmeldt: 1/6/2015 kl. 00:46

Re: Vandning af phalaenopsis

Indlæg af Patricia » 31/7/2015 kl. 16:52

Det vil jeg skrive mig bag øret, ellers kan jeg jo kigge på denne tråd :D
Det eneste problem jeg nu har, er hvor p..... man finder orkide potter på nettet, har ikke kunne finde nogen i den by jeg bor i :?

Tusind tak for al hjælpen som du har givet mig, tusind tak :D

Patricia

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Re: Vandning af phalaenopsis

Indlæg af Egon K P » 31/7/2015 kl. 16:56

Sommetider kan man få lov til at købe et par potter i en blomsterbutik, ellers har byggemarkeder dem vel i deres haveafdelinger!
Mvh Egon

Patricia
Indlæg: 13
Tilmeldt: 1/6/2015 kl. 00:46

Re: Vandning af phalaenopsis

Indlæg af Patricia » 31/7/2015 kl. 23:01

Jeg har ikke tænkt på byggemarkeder, det må jeg prøve :D

Og igen igen :wink: Tusind tak!

Venlig hilsen Patricia

Martin Haubro
Indlæg: 3
Tilmeldt: 1/8/2015 kl. 11:43

Re: Vandning af phalaenopsis

Indlæg af Martin Haubro » 1/8/2015 kl. 11:46

Prøv at kigge ved denne Hjemmeside
www.kpkram.dk

Patricia
Indlæg: 13
Tilmeldt: 1/6/2015 kl. 00:46

Re: Vandning af phalaenopsis

Indlæg af Patricia » 1/8/2015 kl. 23:41

Tak, der var nogle potter i glas med huld og underskål til :)
De er søde og der var mange andre ting til blomster i det hele taget :)

Besvar