Boardet er indtil videre lukket for tilgang af nye brugere.

Vi har i det seneste årstid haft problemer med, at rigtig mange fordækte personer opretter falske profiler på boardet og bruger det til spam eller linker til sider med mistænkeligt indhold. Vi bruger rigtig meget tid på at forhindre dette og på at rydde op efter disse personer.

Trafikken på boardet og antallet af nye 'reelle' brugere er faldet drastisk de seneste år og står ikke mål med ovennævnte indsats. Derfor har vi besluttet at lukke for tilgangen af nye brugere mens vi tænker over, hvordan vi løser problemet på en overkommelig måde. Eksisterende brugere kan fortsat logge på og bruge boardet som sædvanligt.

Egon & Henrik

Småbitte dyr på Phalaenopsis?

Skriv her, hvis din plante er blevet inficeret med en eller anden form for utøj eller bare ikke vil trives.
Besvar
Mia
Indlæg: 12
Tilmeldt: 21/10/2007 kl. 14:11
Geografisk sted: Helsingør

Småbitte dyr på Phalaenopsis?

Indlæg af Mia » 18/10/2008 kl. 13:27

Hej,

Et par af mine Phalaenopsis har det sidste stykke tid fået gule blade, som er faldet af.

Jeg har kigget på dem flere gange uden at finde skadedyr. Nu har jeg imidlertid virkelig nærstuderet dem, og kan se at der sidder en masse mikroskopiske orangefarvede dyr spredt ud over bladede, primært på undersiden, men også på oversiden.

Dyrene er ekstremt små og der er mange af dem - de ligner nærmest støv.. De bevæger sig ikke.

Jeg har taget en nogle billeder, som jeg lægger på.

Er der nogen, der har nogen ide om, hvad det er for nogen skadedyr og hvad jeg gør ved dem?

Mvh. Mia
Vedhæftede filer
blade.JPG
Sådan kommer bladene til at se ud
blade.JPG (124.4 KiB) Vist 4949 gange
bagsideafblad.JPG
Alle de små pletter er dyr
bagsideafblad.JPG (79.93 KiB) Vist 4947 gange
dyrene.jpg
Dyrene er alle de små orange og brune pletter
dyrene.jpg (99.66 KiB) Vist 4986 gange

Karen
Moderator
Indlæg: 2067
Tilmeldt: 16/6/2006 kl. 21:37
Geografisk sted: Slangerup
Kontakt:

Indlæg af Karen » 18/10/2008 kl. 15:07

Spind er mit bud, der skal sprøjtes gentagne gange og omgivelserne omkring planterne skal rengøres. Du kan bruge en sæbe/sprit blanding eller evt Provado, men gentagen behandling efter 7-10 dage er nødvendigt et par gange.
mvh/ Karen ~ orkidevinduet.dk

lasse1987
Indlæg: 704
Tilmeldt: 21/6/2006 kl. 10:41
Geografisk sted: Odense

Indlæg af lasse1987 » 18/10/2008 kl. 15:25

jeps jeg har også haft det der;) meget smitsomt så jeg ville stille planterne i isulation indtil man er sikker på der ikke er mere, og ellers gøre som karen siger;) jeg vælger ofte at smide planterne ud især hvis det er en billig en, for heller miste en plante end alle sammen;) og så husk at rengøre godt og grundigt omkring hvor den har stået;)
venlig hilsen Lasse

Mia
Indlæg: 12
Tilmeldt: 21/10/2007 kl. 14:11
Geografisk sted: Helsingør

Indlæg af Mia » 18/10/2008 kl. 16:09

Jeg har været rundt og kigge og stort set alle planterne har det, så det med isolation er vist for sent..

Jeg har læste om den der brun sæbe / sprit / vand blanding, men er den bedre end det, man kan købe? Og hvordan præcis gør man? Skal man sprøjte det på og lade det sidde på, eller skal man skylle efter et stykke tid eller hvordan fungerer det?

Og hvad hvis der også er dyr i jorden, dypper man så potten ned i blandingen og skyller den igennem bagefter eller hur?

Tak :-)

Jette Rybak
Indlæg: 1124
Tilmeldt: 17/6/2006 kl. 11:48
Geografisk sted: Ølby

Indlæg af Jette Rybak » 18/10/2008 kl. 23:28

Med mindre det er specielle planter, som du ikke kan leve uden, så er jeg enig med Lasse - smid dem ud. Det angreb ser alvorligt ud, og jeg ville i givet fald ikke sætte min lid til sæbe/sprit, men gå i gang med den mere miljøbelastende behandling.
Måske kan du få en aftale med din orkidéforhandler om at komme med planterne et par gange eller 3 til en giftkur?
Vindueskarme etc. skal jo så også sprøjtes.

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Indlæg af Egon K P » 18/10/2008 kl. 23:34

Jeg vil også mene, at det er vinterformen af spindemider, der bliver de ofte orangefarvede, og så vil rovmider ikke æde dem, uvist af hvilken grund.

Spindemider kommer tit, hvis luftfugtigheden er lav, ellers har de svært ved at opformere sig. Den insektsæbe, man kan købe, er stort set magen til de mange hjemmeblandinger, som jeg har set med brun sæbe, sprit og vand, men den sidstnævnte er noget billigere. Du kan hælde det i en sprayflaske, dusche det ud på alt, og så lade det sidde 5 minutter, så burde det kunne skylles af igen, og så er dyrene kvalt. Det har jeg fået at vide af Bioplant for nogle år siden, som sælger nyttedyr.

Er de nede i potten, vil jeg formode, at du kan drukne dem ved at neddyppe potten, men en dråbe opvaskemiddel gør som regel underværker, da overfladespændingen på vandet forsvinder, så dyrene ikke kan gå rundt på vandhinden.

Men begynd med at skylle alle planterne i bruchenichen, så er størstedelen af dyrene væk, og så giv dem din hjemmelavede insektsæbe efterfølgende. Det skal så opfølges, som Karen skriver, da æggene som regel overlever, så én gang er som regel ikke nok. Og så skal alle vindueskarmene vaskes grundigt, som Lasse også skriver.

Der er så endelig også muligheden for at smide dem alle ud, og starte forfra, som Jette og Lasse skriver, men det er jo op til dig, hvad du finder er bedst hjemme hos dig.
Mvh Egon

Mia
Indlæg: 12
Tilmeldt: 21/10/2007 kl. 14:11
Geografisk sted: Helsingør

Indlæg af Mia » 19/10/2008 kl. 14:07

Så har de allesammen været ude i bruseren og fået hjemmelavet insektsæbe. Jeg lod dem stå 15 min. i stedet for 5 minutter. Så brusede jeg dem over grundigt og tørrede bladene af.

Angrebet var værst i den ene vindueskarm, og der kunne jeg se, at der kom nogle dyr af, da jeg tørrede planterne af, de var ikke allesammen skyllet af, men forhåbentligt var de alligevel døde.

Vindueskarmene har jeg også vasket af med insektsæbe, som jeg lod sidde 5 min. inden jeg tørrede det af.

Næste weekend får de en tur igen, hvis planterne stadig er i live til den tid :-)

Den værst angrebne - den jeg havde taget billeder af - smed jeg ud.

Så nu krydser jeg fingre for, at jeg måske i det mindste har fået dæmpet angrebet lidt..

Lars Jensen
Indlæg: 770
Tilmeldt: 17/6/2006 kl. 06:33
Geografisk sted: Eget Falster
Kontakt:

Indlæg af Lars Jensen » 19/10/2008 kl. 19:33

Det er nok sket for os alle, på et eller andet tidspunk i vores orkidekarriere, at vi har fået et eller andet alvorligt problem. Jeg selv og mange andre har nok begået den fejl, at prøve at overleve skravlet,
samtidig med at man indfører nye planter.
Mit råd er, så længe samlingen ikke er så stor / dyr, kasser alle syge planter, og start om igen.
Det er billigere i længden.
Mvh
Lars

Hans Jørgen Staugaard
Indlæg: 766
Tilmeldt: 18/8/2007 kl. 21:57
Geografisk sted: Rødovre

Indlæg af Hans Jørgen Staugaard » 19/10/2008 kl. 22:28

Du har også et andet midel der hjælper rigtigt godt mod spindemider, det er Provado plus, et nyere produkt der så småt begynder at stå på hylderne i planteskolerne, men se ordentligt efter på etiketten om det er den rigtige udgave af Provado, da almindelig Provado ikke har den store efekt på mider. Provado plus virker både på lus af forskellig slags og mider. Husk som sagt tidligere at behadle minimum 2 gange.
I de små sår der er kommet efter midernes huseren går der ofte svamp i sårene, så du skal også behadle mod dette.
De første 200 kr har du så brugt på behandling, og planterne kommer altid til at bære præg af angrebet.
Men du kan også fortsat bruge den billige udgave af indsekt sæbe, den virker, men jeg ved af egen erfaring at den ikke er helt så effektiv som den først omtalte. Så kan du jo se hvordan planterne kommer igennem, det er jo også en nyttig erfaring at gøre sig, som gør at du er bedre rustet når det en anden gang skulle ske, for som sagt det sker jo desværre.
Hans J.
Rødovre

Mia
Indlæg: 12
Tilmeldt: 21/10/2007 kl. 14:11
Geografisk sted: Helsingør

Indlæg af Mia » 20/10/2008 kl. 08:09

Jeg læste godt om den Provado plus spray i aftes da jeg sad og søgte lidt på "spindemider" - og fandt også nogle billeder, der ligner "mine kræ" på en prik, så der er ingen tvivl om, at det er det, det er.

Men jeg kunne ikke finde nogen steder online, der solgte Provado plus, kun den alm. spray. Så hvis nogen kender et sted, så sig til :-) De fleste af mine planter er kun ramt i mild grad og der ses ikke nogen skader på dem endnu, så jeg håber stadig på, at de kan overleve.

Mvh. Mia

Karen
Moderator
Indlæg: 2067
Tilmeldt: 16/6/2006 kl. 21:37
Geografisk sted: Slangerup
Kontakt:

Indlæg af Karen » 20/10/2008 kl. 08:25

Som Hans Jørgen siger, det er en god chance for at øve sig, for som alle siger så er det noget som sker jævnligt - og hvorfor så ikke øve sig på de planter som man nu har. Hvis du rengører planterne og fjerne visne dækblade mv så får utøjet færre steder at gemme sig og er nemmere at ramme.

Planter der er så inficerede at de er kraftigt svækkede ville jeg dog kassere da de sjældent er besværet værd. Men phalaenopsis kommer sig faktisk hurtigt selvom alle bladene kan se nok så misserable ud. Men stærkt svækkede planter virker nærmest som magneter, specielt dendrobium typerne syntes jeg kan drille. Men det er denne erfaring du nu selv skal opbygge, for hvornår er en plante kraftigt svækket, det lærer man kun på denne måde.

Har du andre planter, f.ek.s hawaii blomster, skal de også gennemgås, har selv haft store problemer med en hawaii blomst som ikke var til at få renset, men som selv ikke tog den store skade men blev ved med at inficere resten.

Vindueskarmen kan du gøre rent med almindelig rengøringsmidler, evt klorin hvis du vil være helt sikker, men disse ting er for skrappe for planterne.

Husk at gentag behandlingen, også selvom du ikke umiddelbart kan se nogle levende kryb, det er om at tage dem inden de når en ny opformerings cyklus.

Og som det er blevet sagt overvej også om du kan gøre dine vilkår bedre, kan du lave nogle fugtbakker eller andet der gør forholdene mere optimale.
mvh/ Karen ~ orkidevinduet.dk

johnlykk
Indlæg: 10
Tilmeldt: 27/6/2008 kl. 16:43
Geografisk sted: Haslev

Indlæg af johnlykk » 20/10/2008 kl. 12:39

Jeg har haft godt resultat med rovmider i mine orkideer.

John Lykkegaard
John Lykkegaard

Mia
Indlæg: 12
Tilmeldt: 21/10/2007 kl. 14:11
Geografisk sted: Helsingør

Indlæg af Mia » 20/10/2008 kl. 12:44

Jeg hader enhver form for kryb, så der kommer ikke flere mider inden for døren end der allerede er, uanset hvor effektive de er ;-) Så hellere smide planterne ud... :-)

Men har man ikke den fobi, må det da klart være den bedste metode (hvis den virker) fordi man slipper for kemikalier osv.

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Indlæg af Egon K P » 20/10/2008 kl. 13:55

Både mine forældre og jeg har brugt forskellige slags rovdyr mod skadedyrene, og med hensyn til rovmiderne, så indstiller der sig nærmere en ligevægt mellem dem, end at spindemiderne uddør.

Når rovmiderne går igang, så er det et slaraffenland af mad, og når orgiet er på sit højeste, så producerer rovmiderne masser af afkom, så bliver der lavvande i madrationerne, og de fleste rovmider dør, så opformerer spindemiderne sig igen lidt, rovmiderne følger efter, og der indstiller sig en ligevægt, så det er minimalt, hvad spindemiderne ødelægger. Men, de orange vinterformer af spindemiderne vil/kan rovmiderne tilsyneladende ikke gøre noget ved, desværre, og det var vist dem, der var til stede her. Jeg vil også helst undgå kemikalier, men det kan blive en nødvendighed. :twisted:
Mvh Egon

Hans Jørgen Staugaard
Indlæg: 766
Tilmeldt: 18/8/2007 kl. 21:57
Geografisk sted: Rødovre

Indlæg af Hans Jørgen Staugaard » 20/10/2008 kl. 23:11

Jeg syntes bestemt heller ikke vi unødvendigt skal gribe til kemien, men en gang imellem er det berettiget.
Vi skal bestemt bruge det med omtanke, resistens problemer, natur og lignende.
Så hvis du vil finde Provado plus må du nok ringe rundt til områdets planteskoler for at høre om de har det.
Jeg ved hvor du kan finde det her, men jeg har ikke nogen ideer i dit område.
Hvis du finder det og vil bruge det, skal du huske at overholde den foreskrevet afstand mellem planten og dåsen, da gassen der driver den er meget kold når den kommer ud af beholderen.
Jeg tror vi er flere der har tænkt, nu skal de fan-- få en omgang, holdt beholderen alt for tæt, med de kedelige skader til følge, da de har fået frost skader i stedet.
Hans J.
Rødovre

Besvar