Boardet er indtil videre lukket for tilgang af nye brugere.

Vi har i det seneste årstid haft problemer med, at rigtig mange fordækte personer opretter falske profiler på boardet og bruger det til spam eller linker til sider med mistænkeligt indhold. Vi bruger rigtig meget tid på at forhindre dette og på at rydde op efter disse personer.

Trafikken på boardet og antallet af nye 'reelle' brugere er faldet drastisk de seneste år og står ikke mål med ovennævnte indsats. Derfor har vi besluttet at lukke for tilgangen af nye brugere mens vi tænker over, hvordan vi løser problemet på en overkommelig måde. Eksisterende brugere kan fortsat logge på og bruge boardet som sædvanligt.

Egon & Henrik

Gode råd mod Skjoldlus ?

Skriv her, hvis din plante er blevet inficeret med en eller anden form for utøj eller bare ikke vil trives.
Besvar
Botarax
Indlæg: 4
Tilmeldt: 30/7/2013 kl. 09:37

Gode råd mod Skjoldlus ?

Indlæg af Botarax » 31/7/2013 kl. 08:37

Man opdager dem, når det er for sent : der er kommet Skjoldlus i orkideerne - og vindueskarmen eller bladene under dem bliver blanke og klistrede. Der sidder de så : elliptiske, 1-2 mm lange og ca. halvt så brede (ligner små benløse bænkebidere), som klæbet til bladet eller stænglen, for det meste ved midtnerven eller langs bladranden.

Hidtil har jeg forsøgt at holde dem i ave ved simpelthen at gnide dem af. Det er en større proces at komme alle igennem, så jeg ville være taknemmelig for oplysning om en effektiv kur mod dem (jeg smider IKKE de inficerede væk !). Særlig Phalaenopsis med alle luftrødderne giver mange gemmesteder.

Jeg har læst om deres biologi og spredning.

Jeg vil være taknemmelig for alle gode råd.

Venlig hilsen, Botarax

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Re: Gode råd mod Skjoldlus ?

Indlæg af Egon K P » 1/8/2013 kl. 02:11

Du kan forsøge dig med Provado Plus, det har en vis effekt på skjoldlus. Husk at gentage behandlingen ud fra skadedyrenes livscyklus! Det skal sprayes på, men ikke tættere på end 30-40 cm, da tågen ellers kan give frostskader!

Et andet produkt er Calypso mod insekter, det skal vandes ud. Begge er systemiske gifte, der trænger ind i planterne, og forgifter skadedyrene, når de suger saft fra planterne. Systemiske gifte er også giftige for mennesker, bare lige for at nævne det!

Har du adgang til tomatplanter, så kan en posefuld blade i hakket tilstand stå og trække i et par liter vand et par dage, så kan du evt. koge det, for at trække endnu mere gift ud af bladene. Husk kraftige plasthandsker eller gummihandsker, det er nicotin, du får udvundet fra bladene. Nicotin er ikke giftig for planterne, men for dyrene er det. I gamle dage sprøjtede man det ud i drivhusene for skadedyr, men kun rygerne fik den tvivlsomme fornøjelse at sprøjte i drivhusene. Så igen, pas på dråberne, hvis du sprøjter det på! :wink:
Mvh Egon

Besvar