Boardet er indtil videre lukket for tilgang af nye brugere.

Vi har i det seneste årstid haft problemer med, at rigtig mange fordækte personer opretter falske profiler på boardet og bruger det til spam eller linker til sider med mistænkeligt indhold. Vi bruger rigtig meget tid på at forhindre dette og på at rydde op efter disse personer.

Trafikken på boardet og antallet af nye 'reelle' brugere er faldet drastisk de seneste år og står ikke mål med ovennævnte indsats. Derfor har vi besluttet at lukke for tilgangen af nye brugere mens vi tænker over, hvordan vi løser problemet på en overkommelig måde. Eksisterende brugere kan fortsat logge på og bruge boardet som sædvanligt.

Egon & Henrik

Vanda sygdomstegn? Rådnende rødder?

Skriv her, hvis din plante er blevet inficeret med en eller anden form for utøj eller bare ikke vil trives.
Besvar
HMC
Indlæg: 3
Tilmeldt: 26/1/2014 kl. 11:56

Vanda sygdomstegn? Rådnende rødder?

Indlæg af HMC » 26/1/2014 kl. 12:38

Hej

Jeg er ny orkide-hobbyist, og har anskaffet mig flere orkideer: Dendrobium, Odontoglussom, Phalaenopsis Schilleriana, Cambria og Vanda.
Det startede med Phalaenopsis Schilleriana som jeg fik til at blomstre igen og igen, flere andre kom til og andre arter skulle prøves :), de har det alle fint - Men:
Jeg har nu en udfordring med min Vanda. Det ser ud til at den måske har noget råd i/på rødderne :? . Jeg købte Vanda'en i efteråret 2013 i Plantorama efter en orkide udstilling og der blomstrede den så fint. Den har fået vandbad i en spand hver week-end (uden vand i bladlommerne) ca. 1/2-1 time. Jeg holder den vinteren over her på hjemmekontoret i en stor gulvvase (fra Ikea), i bunden er der vandperler og derpå en måtte med huller så rødderne ikke ligger i fugt hele tiden. Jeg har købt et lystofrør til planter der hænger lige over den og er tændt 14 timer dagligt. Den tabte for nyligt 4 af de nederste blade som havde samme sort-gullige farve som den der nu ses på billedet :( .
20140126_114629 (323x500).jpg
20140126_114629 (323x500).jpg (124.59 KiB) Vist 6390 gange
20140126_114647 (299x400).jpg
20140126_114647 (299x400).jpg (100.47 KiB) Vist 6390 gange
20140126_115017 (300x400).jpg
20140126_115017 (300x400).jpg (108.72 KiB) Vist 6390 gange
Min mistanke er begyndende råd (se billederne) i vil gerne sætte ind før det er for sent. Hvad vil I gæve entusiaster gøre i sådan en situation? Kan jeg bare klippe de brune rødder af lige der hvor de begynder at blive brune, eller skal jeg højere op?

Ærbødigst
Helge Christensen

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Re: Vanda sygdomstegn? Rådnende rødder?

Indlæg af Egon K P » 27/1/2014 kl. 00:56

Velkommen til Helge.

Det lyder jo som om orkideerne breder sig som en steppebrand i huset, dejligt! :D

De blade, den taber kan jo skyldes mange ting. For lidt vand, nu det "kun" er en gang om ugen, den "får" vand, for lidt lys, selvom du har fået den igennem én vinter, denne er meget mørk, de forrige var solrige og lyse. For koldt, hvis kulden kan trække ned i vasen fra vinduerne. Stående kulde vil kunne fylde vasen op, hvis det kan svøbe der ned i.

Jeg formoder, du gør det samme med planten denne vinter som sidste vinter, så de mørke rødder vil jeg umiddelbart tro, skyldes, der er for koldt i vasen. Der er mange andre her på forumet, der har leget med vandperler, med forskelligt resultat, men igen, så regner jeg med, at du har dyrket din Vanda på den måde i godt et års tid!

Står den nær en radiator, kan det igen være vandmangel, der giver de mørke rødder. En tør varm luft fra radiatoren vil tørre planten ud, også i rødderne!

Normalt er det ikke ønskværdigt at klippe i grønne rødder, er det imidlertid råd, der er i rødderne, så kan du være nødt til at klippe over det angrebne, husk at desinficere værktøjet mellem hvert klip, så du ikke spreder evt. råd. Om det ér råd, kan jeg ikke se ud fra billederne!
Mvh Egon

HMC
Indlæg: 3
Tilmeldt: 26/1/2014 kl. 11:56

Re: Vanda sygdomstegn? Rådnende rødder?

Indlæg af HMC » 27/1/2014 kl. 17:54

Hej Egon

Tak for svaret. Ja de breder sig en del :D
Jeg har ikke haft Vanda'en i mere end et halvt år, dette er den første vinter. Imellem den ugentlige roddukkert i spanden spryer jeg den på rødderne med forstøver. Vasen står på skrivebordet under lysstofrøret, så der er ingen kold træk fra vindue her. Vandperlerne i bunden er for at opretholde fugtniveauet i vasen - rødderne har ikke kontakt med vandperlerne, jeg har tænkt på at bruge leca istedet for måske at sætte fordampningen op. Vandperlerne fordamper nok for langsomt. Der er 22-23°C i rummet.

Den brune (rådne?) del knækkede af i dag da jeg løftede planten ud af vasen. Skal jeg klippe den sidste brune stumpe af mon?
Jeg vil gerne yde 1. hjælp her men aner ikke hvordan jeg lige skal gå til den.... :?
Det er som om rødderne har "led" nogle steder hvor fortykkelsen ikke når sammen, er det normalt?
20140127_171129_resized (300x400).jpg
20140127_171129_resized (300x400).jpg (72.87 KiB) Vist 6367 gange
20140127_171218_resized (300x400).jpg
Hvor de sidste tabte blade sad
20140127_171218_resized (300x400).jpg (91.89 KiB) Vist 6367 gange

Med venlig hilsen
Helge

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Re: Vanda sygdomstegn? Rådnende rødder?

Indlæg af Egon K P » 27/1/2014 kl. 18:26

Godt at høre, at rødderne også bliver forstøvet. Jeg var åbenbart nået til 2015, så du havde allerede fået den igennem den første hele vinter! :oops: Jeg synes altså ikke, det ligner råd på roden, mere at den selv visner den ned måske p.g.a. ælde! Er det råd, vil roden være "smattet" og formentligt stinke fælt, din ser i mine øjne tør ud.

Hvor mange timers lys får den dagligt? Får den for få timer, og har det varmt om natten, fortsætter den med et højt stofskifte hele natten, så kan den energi, den opbygger om dagen måske ikke hamle op med forbruget gennem natten. Den vil så bruge af det oplagsnæring, den har i bladene, som så smides efterfølgende.

Hakket i roden kan stamme fra dengang den startede op. Måske er den gået i stå efter kort tid, og så fortsat sidenhen, om det er normalt, ved jeg ikke, men nok ikke noget, der betyder noget for planten. :wink:
Mvh Egon

Brugeravatar
Erna
Indlæg: 1361
Tilmeldt: 12/8/2009 kl. 05:24
Geografisk sted: Skibby

Re: Vanda sygdomstegn? Rådnende rødder?

Indlæg af Erna » 29/1/2014 kl. 10:54

Hej Helge, velkommen til vores forum.

Jeg har ikke nogen Vanda, men jeg tror godt at jeg kan vise dig et par billeder af et par af mine Neofinetia falcata, det er vidst lidt i den samme boldgade.
Jeg har ikke noget bud på hvad er evt. er galt med dine blade, men de ser godt nok gule ud på billedet, men måske er det genskær fra din lampe.

Her kan du se et billede af rødderne på en af mine Neofinetia, som du kan se er der også her rødder som har set deres bedste dage, men de er indtørrede. Jeg har det stort set på alle mine, og jeg klipper måske det tørre af, hvis jeg ikke risikerer at komme i karambolage med de gode rødder. Jeg vil hellere lade indtørrede rødder sidde end risikere at knække gode rødder,
Billede

Her er så et billede af en anden plante, den har valgt at vågne op fra sine vinterhvile, og jeg tænkte at det måske var de indsnævringer på roden du nævnte, som du kan se på tre rødder med aktive rodspidser, det var der rødderne startede deres nye tilvækkst for et par uger siden. Jeg har lige taget et ekstra kig på mine rødder og der er nogen steder hvor jeg kan se flere "etager".
Billede
Med venlig hilsen
Erna

HMC
Indlæg: 3
Tilmeldt: 26/1/2014 kl. 11:56

Re: Vanda sygdomstegn? Rådnende rødder?

Indlæg af HMC » 30/1/2014 kl. 21:00

Hej Erna og Egon

Tak for det Erna.
Så tror jeg det bare er en indtørring/ælde for rødderne er ikke "smattede" men derimod hårde, og kan knække, modsat de grønne der er let bøjelige. Jeg har nu klippet de tørre rod-ender af. Jeg læste et sted på forummet at de gule blade med sorte pletter kunne være råd, så derfor min bekymring da den lige pludselig mistede 4 blade, og det 5. er på vej.
Det er nogle fine rødder din Neofinetia har der Erna :-)

Egon: Den får lys i 14 timer med et Sylvania Grolux lysstofrør 18W, vandbad i week-enderne, og til dagligt vandforstøver. Der er 23°C på kontoret og der natsænkes til 19°C. Jeg har fugtmåler og termometer direkte i kurven i vasen. Jeg vil ikke tildække vasen pga frygt for skimmeludvikling og der skal også være et vis luftskifte.
Hvad kan jeg mere gøre? Flere lamper?

Jeg har bestilt et par Oncidium babyplanter på nettet, spændende om jeg kan få lidt mere gang i dem når de dukker op :D

Tak for jeres svar!
Med venlig hilsen
Helge

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Re: Vanda sygdomstegn? Rådnende rødder?

Indlæg af Egon K P » 31/1/2014 kl. 03:12

Jeg har lidt svært ved at forestille mig, hvor meget lys den har, men synes du selv, den har et godt kraftigt lys, så er det sikkert godt nok!

Jeg vil tro, det vil være gavnligt, hvis du kan forøge antallet af dusninger dagligt, der er vel en tør luft i selve kontoret, ellers har jeg ikke lige flere bud på, hvad du kan gøre anderledes, måske andre kan byde ind med nogle råd!
Mvh Egon

Besvar