Boardet er indtil videre lukket for tilgang af nye brugere.

Vi har i det seneste årstid haft problemer med, at rigtig mange fordækte personer opretter falske profiler på boardet og bruger det til spam eller linker til sider med mistænkeligt indhold. Vi bruger rigtig meget tid på at forhindre dette og på at rydde op efter disse personer.

Trafikken på boardet og antallet af nye 'reelle' brugere er faldet drastisk de seneste år og står ikke mål med ovennævnte indsats. Derfor har vi besluttet at lukke for tilgangen af nye brugere mens vi tænker over, hvordan vi løser problemet på en overkommelig måde. Eksisterende brugere kan fortsat logge på og bruge boardet som sædvanligt.

Egon & Henrik

Er det virus ?

Skriv her, hvis din plante er blevet inficeret med en eller anden form for utøj eller bare ikke vil trives.
Besvar
Christian Schousboe
Indlæg: 67
Tilmeldt: 15/11/2010 kl. 15:47
Kontakt:

Er det virus ?

Indlæg af Christian Schousboe » 2/12/2014 kl. 13:04

Hej

I sidste uge åbnede en af mine Cattleyer (BLC Elisabeth Hearn x Lucky Man) sin første knop siden anskaffelsen i maj 2013. Til min store skuffelse har blomsten vist sig at være ’spættet’ på en måde, som jeg anser for at være forårsaget af virus – se snapshot.

Men der er en lille orm der gnaver: Kan årsagen være kulde under knopudviklingen ? Er der nogen der har erfaring med kuldeskade på Cattleya-knopper ? Hvordan ser kuldeskader ud ?

Mh Christian
Vedhæftede filer
BLC_k.jpg
BLC_k.jpg (40.85 KiB) Vist 3199 gange

PA48
Indlæg: 417
Tilmeldt: 28/3/2007 kl. 12:07
Geografisk sted: Brøndby

Re: Er det virus ?

Indlæg af PA48 » 2/12/2014 kl. 23:09

hej Chrisian

Det med 100% sikkerhed en virus, desværre. ingen helbredelse

en mosaikvirus fra evt tobak eller bønner,men der ganske mange ,også hos Cat og andre arter.
Alle giver misfarvinger i blomsten i mosaikform.
Du bør destruere planten uanset hvor meget den betyder for dig.

Hvis du beholder planten vil den til sommer smitte naboplanterne.

mvh Per Alm

Christian Schousboe
Indlæg: 67
Tilmeldt: 15/11/2010 kl. 15:47
Kontakt:

Re: Er det virus ?

Indlæg af Christian Schousboe » 10/12/2014 kl. 20:26

Tak for svaret - det er da klar besked. Men det overrasker mig jo egentlig ikke.

Planten er nu skrottet - plante, kompost, potte, støttepinde og –ståltråd samt navneetiket – det hele røg i skraldespanden.
De tidligere naboer har fået en rød etiket i potten, hvilket betyder, at de muligvis også skal kasseres.

Men inden skraldespanden blev fyldt op, inspicerede jeg planten (BLC Elisabeth Hearn x Lucky Man) endnu en gang, og den viste ingen tegn på virus hverken på blade, bulber eller på (det dobbelte) hylsterblad – kun blomsten røbede tingenes sørgelige tilstand.

Endvidere kunne jeg tælle mig til, at planten har været ’voksen’ i mindst 8 år. Før den tid har den (efter flaskealderen) været teenager i – vel sagtens mindst 5-6 år – og da jeg har haft den i ca 1½ år, så har dette planteeksemplar været udsat for virussmitte i omkring 15 år. Heraf 10 % hos mig og 90 % i gartnerier.
Plantens 2 forældre har også været udsat for virussmitte fra de kom ud af flasken og til første blomstring (pollinering), hvilket vel også har taget (mindst) 5-6 år. Hvis også det tages med i regnskabet, kommer man til, at min plante og dens forældre har været udsat for virussmitte i ca 25 år, heraf 6 % i min vindueskarm og 94 % i gartnerier.
Dét var planten og dens forældre; går vi yderligere 3 generationer tilbage, så … men det gør vi ikke, for billedet er klart: Det er overvejende sandsynligt, at planten er blevet smittet med virus i et gartneri, og at den altså var inficeret, da jeg købte den.

Det kan man jo så gå og tænke lidt over.

Mh Christian

PS: Hvad med kuldeskader ? Jeg kender udseendet af Phalaenopsis-blade med kuldeskader, men hvad med Cattleya-knopper ? Nogen må da have observeret det, eller blot have en mistanke.

Morten Lyngsaa
Indlæg: 156
Tilmeldt: 9/2/2010 kl. 02:09
Geografisk sted: Kaas
Kontakt:

Re: Er det virus ?

Indlæg af Morten Lyngsaa » 11/12/2014 kl. 06:32

Christian!
Kan virus vidreføres gennem frø? Det har jeg aldrig hørt om.
Mvh.
Morten Lyngsaa
Skolemarken 1
Kaas
9490 Pandrup

Christian Schousboe
Indlæg: 67
Tilmeldt: 15/11/2010 kl. 15:47
Kontakt:

Re: Er det virus ?

Indlæg af Christian Schousboe » 11/12/2014 kl. 18:42

Hej

Ja desværre, se fx her http://www.annualreviews.org/doi/abs/10 ... Code=phyto
Og i meristem-formeringens ungdom var alle glade, for der kunne da umuligt vare virus i den lille klat unge celler, som man opererede ud af planter og derpå brugte til opformering af nye og genetisk ens planter ? Men ak-ak, det viste sig, at der fatisk kunne være virus i meristemerne.

Så vil gerne tro, at kommercielle laboratorier (der opformerer og sælger flaskeplanter til gartnerierne) kontrollerer deres varer for virus, dvs enten checker frøenes forældreplanter eller meristemernes ophavsplanter eller stikprøver af de salgsklare flaskeplanter.
Hvis det sker, må vi slutkunder vel kunne få certifikaterne at se ?!

Hvis det ikke sker, må vi entusiaster tænke os alvorligt om.

Her er lidt spændende links:
1. Virusangreb i orchideer kan opdages med speciel fotografering – se http://biomedicaloptics.spiedigitallibr ... id=1102902
2. Laboratorie-diagnose af evt virusangreb kan gøres for ganske få penge, fx 5 - 6 USD for 1 - 9 prøver (http://www.crittercreeklab.com/)

Visse undersøgelser tyder på at kombinationer af visse lys- og temperaturpåvirkninger kan give forskellig udbredelse af viruspartikler i planters forskellige dele; måske kan dét med tiden bliver til, at man kan sikre virusfrie meristemer.


Mh Christian

Christian Schousboe
Indlæg: 67
Tilmeldt: 15/11/2010 kl. 15:47
Kontakt:

Re: Er det virus ?

Indlæg af Christian Schousboe » 12/12/2014 kl. 13:25

Hej igen

Jeg har lige været endnu en tur på nettet.

Virus i orchidepollen – se fx
http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1 ... IrZ_uZdqt8

Fjernelse af virus (virus-eradication) fra planter – se fx http://link.springer.com/chapter/10.100 ... -3090-5_11

Meget mere om disse spændende emner kan findes fx med søgemaskinen Google Scholar: http://scholar.google.dk/

Mh Christian

Besvar