Det lyder jo godt med keikien.
Med moderplanten kan du jo gøre 3 ting. Lade tingene gå sin skæve gang, eller måske prøve med et minidrivhus til den plante også. Du kan endelig fjerne blomsterskaftet både, hvis den kommer i "drivhuset" og hvis den bliver på sin normale plads. Det vil være hårdt for planten at blomstre på nuværende tidspunkt, det kan koste den livet at blomstre nu. Mange planter sætter blomster, hvis de fornemmer, at de er døende, så kan deres gener måske nå at komme videre gennem frøene. Man kan jo håbe, at det er fordi planten har det så godt, at den har overskud til at blomstre nu, men det er nok ikke tilfældet.
"Hjerteskuddet" er inde i centrum af planten, hvor bladene kommer frem. I den fordybning kan der sagtens stå vand i længere tid, det tåler de nye blade ikke. Og kommer der sporer forbi af den "rigtige" forkerte slags fra en rådsvamp, så kan planten være død, sort og ildelugtende efter en nat. Sporerne fra dé svampe flyver rundt i luften ligesom skimmelsvampenes, der jo kan få et glemt stykke franskbrød til at blive grøn natten over p.g.a. skimmelsvampe af mug-typen.