Boardet er indtil videre lukket for tilgang af nye brugere.

Vi har i det seneste årstid haft problemer med, at rigtig mange fordækte personer opretter falske profiler på boardet og bruger det til spam eller linker til sider med mistænkeligt indhold. Vi bruger rigtig meget tid på at forhindre dette og på at rydde op efter disse personer.

Trafikken på boardet og antallet af nye 'reelle' brugere er faldet drastisk de seneste år og står ikke mål med ovennævnte indsats. Derfor har vi besluttet at lukke for tilgangen af nye brugere mens vi tænker over, hvordan vi løser problemet på en overkommelig måde. Eksisterende brugere kan fortsat logge på og bruge boardet som sædvanligt.

Egon & Henrik

Nye rødder?

Vil din plante ikke blomstre eller er der andre problemer, så stil dit spørgsmål her.
Besvar
Jeanette.P
Indlæg: 6
Tilmeldt: 6/3/2013 kl. 13:21

Nye rødder?

Indlæg af Jeanette.P » 11/3/2013 kl. 17:31

Jeg købte en høj og flot phalaenopsis med sådan nogle smukke laksefarvede striber på blomsterne, til kun ti kr. i en blomsterbod, (det var min første orkide), og jeg gjorde vist den fejl at gå direkte hjem og plante den om i en god jord i en almindelig urtepotte. Den gik selvføgelig baglæns og rødderne rådnede selvom jeg efter lidt tid fandt ud af, at orkideer SKAL stå i en gennemsigtig potte fordi rødderne behøver lys, og jeg tog den ud af jorden, men kan jeg få den til at slå rødder igen ?, nu står den i en lille skål med en skefuld orkide jord som jeg fugter lidt indimellem. Den har kun to små blade tilbage, men jeg håber altså sådan at det kan lade sig gøre. En anden af mine orkideer har samme problem, men den fandt jeg i en skraldespand kun med nogle få rødder; og satte den ovenpå noget orkide-jord i en gennemsigtig plastpotte; jeg fugter den med gødningsvand;
men de kan måske ikke slå rødder på den måde ??.

Brugeravatar
Erna
Indlæg: 1361
Tilmeldt: 12/8/2009 kl. 05:24
Geografisk sted: Skibby

Indlæg af Erna » 12/3/2013 kl. 14:09

Hej Jeanette og velkommen til

Det er bedste tidspunkt at potte om på er om foråret når planten er i vækst. Så hvis det ikke var tilfældet da du pottede om, ja så var det jo en fejl. Derimod er det ikke en fejl at sætte den i en almindelig urtepotte, der skulle vidst ikke være nogen fordel for planten med de transparente potter. Jeg kan nu godt lide dem fordi man så kan følge med i hvordan rødderne har det. Jeg går ud fra at du ikke mener det bogstavelig når du siger at du plantede den i god jord, Phalaenopsis skal jo dyrkes i bark.

De fleste orkideer skal tørre mellem vandingerne ellers rådner rødderne, så måske er det på den måde det er sket med din.
De kan godt få nye rødder. Hvis du kan holde liv i dem indtil der kommer nyvækst, så vil der helt sikkert også komme nye rødder. Det er godt at spraye planterne med vand, de kan godt optage vand gennem bladene, så kan man måske undgå at bladene begynder at rynke. Der er også nogen som sætter hele tingen ned i en plasticpose, så der bliver høj fugtighed omkring planten. Jeg har ikke selv prøvet det, kun læst om andre som sommetider havde succes med det. Man skal lige huske at passe på at det så ikke står direkte i solen, så bliver planten hurtigt alt for varm.

Du siger om den anden orkide at den havde nogle få rødder. Hvis den stadig har dem, så er de vel nede i barken og så skal den jo vandes normalt. Jeg ved ikke om du mener at du fugter planten eller barken ( med rødderne i ) med gødningsvand ?
Med venlig hilsen
Erna

Jeanette.P
Indlæg: 6
Tilmeldt: 6/3/2013 kl. 13:21

Indlæg af Jeanette.P » 15/3/2013 kl. 16:46

Jamen, den ene havde nogle lange rødder da jeg fandt den, men de var rådne og jeg måtte pille dem af. Så var der nogle få korte rødder tilbage, og jeg fyldte en lille gennemsigtig urtepotte med speciel orkidejord, (købt i Netto), og satte den ovenpå for at disse rødder kunne få luft, men de forsvandt alligevel. Den bliver holdt fast med to små klemmer sat fast på de stængler blomsterne sad på og så til to blomsterpinde i jorden. Bladene er grønne og friske men tynde; og nu håber jeg så at der kommer nye rødder her til foråret. Jeg er vant til pelargonier som jeg har haft i mange år, og dem kan man bare skære en kvist af og sætte den i vand, så slår den rødder. Men jeg tør ikke lige sætte min orkide direkte i vand. Og det var også en ting jeg havde lidt svært ved at vænne mig til med orkideerne; - at de skal vokse i en smule bark. Det syntes jeg jo så ud til at være meget sparsomt da jeg købte den første :? , så jo.. jeg GIK hjem og plantede den om i jord som jeg var vant til fra pelargonierne :oops: :roll: . Men jeg håber som sagt at den stadig kan reddes. Der er to små grønne friske blade endnu.

Besvar