Boardet er indtil videre lukket for tilgang af nye brugere.

Vi har i det seneste årstid haft problemer med, at rigtig mange fordækte personer opretter falske profiler på boardet og bruger det til spam eller linker til sider med mistænkeligt indhold. Vi bruger rigtig meget tid på at forhindre dette og på at rydde op efter disse personer.

Trafikken på boardet og antallet af nye 'reelle' brugere er faldet drastisk de seneste år og står ikke mål med ovennævnte indsats. Derfor har vi besluttet at lukke for tilgangen af nye brugere mens vi tænker over, hvordan vi løser problemet på en overkommelig måde. Eksisterende brugere kan fortsat logge på og bruge boardet som sædvanligt.

Egon & Henrik

Keiki'er men ingen blomster?

Vil din plante ikke blomstre eller er der andre problemer, så stil dit spørgsmål her.
Besvar
Fie Skaanning
Indlæg: 20
Tilmeldt: 26/6/2012 kl. 21:37
Geografisk sted: Holstebro

Keiki'er men ingen blomster?

Indlæg af Fie Skaanning » 8/9/2013 kl. 00:39

Hej alle :)
Jeg er meget ny indenfor detaljerne omkring dyrkning af orkideer, så i må lige bære over med mig hvis jeg spørger dumt nu..
Jeg har generelt problemer med at få andet end mine phaleonopsis planter til at blomstre, men til gengæld kommer der masser af keiki'er. Er det normalt? Det er som regel "bambus"-typerne det drejer sig om.
Mvh. Fie.

Brugeravatar
Erna
Indlæg: 1361
Tilmeldt: 12/8/2009 kl. 05:24
Geografisk sted: Skibby

Re: Keiki'er men ingen blomster?

Indlæg af Erna » 8/9/2013 kl. 20:18

Hej Fie og velkommen til Forumet.
Det havde været dejligt med et billede af planten, så vi kunne se hvad det er for en.
Jeg prøver alligevel at gå ud fra at det er en Dendrobium hybrid af Nobile typen. De sætter blomster hele vejen ned ad bulben.
De kan i hvert fald godt være lidt vanskelige at få til at blomstre, indtil man lige har fundet melodien.
”opskriften” skulle være at de får en kølig og tør vinterhvile. Man skal stort set ikke vande, kun hvis bulberne begynder at rynke, eller man kan spraye bulberne for at undgå at de rynker.
Man må først begynde at vande normalt når nyskuddene viser sig om foråret, hvis man vander og gøder før de har vist sig får man keikier i stedet for blomster.
Den metode virker sikkert godt for mange, jeg har prøvet den flere gange og har da også fået blomster på bare ikke så mange.

Nu sætter jeg dem ud i haven, der står de hele sommeren, det virker rigtig godt for mig.
De får jo ikke nogen decideret kuldeperiode på den måde, ej heller nogen tør hvile. Til gengæld får de nogen mærkbare forskelle mellem dag og nattemperaturer.
Når jeg tager dem ind, står de i de køligste vindueskarme jeg har ( gang eller soveværelse)
Den du kan se på billedet her, har jeg taget ind for et par dage siden, når den står køligt holder blomsterne længere og den kan såmænd også finde på at blomstre en gang mere i løbet af vinteren.
Den kan også blomstre fra ældre bulber, hvis der er flere nodier som der ikke enten har været blomst eller keiki på.
Jeg havde ikke behøvet at tage den ind endnu, den kan godt tåle temp. ned til 7 grader, men når der så var blomster, så skal den jo ind og nydes :lol:

Billede
Med venlig hilsen
Erna

Fie Skaanning
Indlæg: 20
Tilmeldt: 26/6/2012 kl. 21:37
Geografisk sted: Holstebro

Re: Keiki'er men ingen blomster?

Indlæg af Fie Skaanning » 8/9/2013 kl. 20:59

7 grader? Gud jeg troede slet ikke de kunne holde til noget under 16-17 grader. :) Spændende. Nu ærgrer jeg mig over at sommeren så småt er hæld. Det er dog ikke den type der skyder blomster op langs bulben (sikke et flot eksemplar du har!), men nærmere dem der laver en lille blomster-stilk i toppen. Jeg prøver lige at vedhæfte et par billeder. Jeg er ikke så god til det med navnene. Men mon ikke jeg kan gøre noget i samme stil med det du foreslog til dem? Det er i øvrigt ikke samme plante, men det er samme type, og jeg kan simpelthen ikke få dem til at blomstre...
Vedhæftede filer
rsz_20130908_202733.jpg
rsz_20130908_202733.jpg (102.31 KiB) Vist 4309 gange
rsz_120130908_202632.jpg
rsz_120130908_202632.jpg (123.55 KiB) Vist 4309 gange

Brugeravatar
Erna
Indlæg: 1361
Tilmeldt: 12/8/2009 kl. 05:24
Geografisk sted: Skibby

Re: Keiki'er men ingen blomster?

Indlæg af Erna » 8/9/2013 kl. 21:08

Dem du har er til den varme side, og så skal de jo ikke ned til 7 grader.
Jeg har også en af samme type som din, den kommer ikke ud i haven den står bare i vindueskarmen i stuen hele tiden, og den plejer at få stængler lige når den/de nye bulber er færdigudvoksede, Har din fået nogen nye bulber endnu?
Med venlig hilsen
Erna

Fie Skaanning
Indlæg: 20
Tilmeldt: 26/6/2012 kl. 21:37
Geografisk sted: Holstebro

Re: Keiki'er men ingen blomster?

Indlæg af Fie Skaanning » 8/9/2013 kl. 21:13

Ja det får de nærmest hele tiden synes jeg.. Masser af plante men ingen blomster. Den ene er flere år gammel og bliver ved med at vokse, men der kommer aldrig knopper eller det der ligner.

Brugeravatar
Erna
Indlæg: 1361
Tilmeldt: 12/8/2009 kl. 05:24
Geografisk sted: Skibby

Re: Keiki'er men ingen blomster?

Indlæg af Erna » 8/9/2013 kl. 21:19

Jeg ved faktisk ikke hvad du kan gøre så, men mon ikke der kommer en anden bruger på banen, som har nogle gode tips :roll:
Den type hedder iøvrigt: Dendrobium Phalaenopsis type.
Med venlig hilsen
Erna

Fie Skaanning
Indlæg: 20
Tilmeldt: 26/6/2012 kl. 21:37
Geografisk sted: Holstebro

Re: Keiki'er men ingen blomster?

Indlæg af Fie Skaanning » 8/9/2013 kl. 21:27

Ok :) Tak for buddet ellers, og tak for type-navnet. Så blev jeg da lidt klogere ;)
Så håber jeg der er en der kan give mig et godt tip til at få dem til at blomstre.

Brugeravatar
helleasc
Indlæg: 868
Tilmeldt: 28/1/2009 kl. 16:22
Geografisk sted: Veddinge Bakker, Vestsjælland

Re: Keiki'er men ingen blomster?

Indlæg af helleasc » 9/9/2013 kl. 00:28

Hej Fie. Det første af dine billeder ligner en Dendrobium kingianum, og den anden rigtig nok en Dendrobium phalaenopsis type. En Dendrobium kingianum skal stå køligt. Har jeg ret i, at den har små, honningduftende blomster? En Den. kingianum har det bedst med at holdes koldt, næsten som Erna skrev til dig med Den. Nobile.

Jeg har min ude hele sommeren, hvor den får morgensol. Så længe den vokser, vandes den så snart den er tør. Den vil også gerne have lidt gødning.

Når skuddene er udvoksede, nedsættes vandingen noget. Nu skal den være helt tør mellem hver vanding. Efterhånden som det bliver koldere og koldere, vandes den mindre og mindre, indtil den kun vandes 1 gang om måneden.
Nu er det formentlig nær nattefrost, og så skal den ind og stå et køligt sted, da den ikke tåler frost. Den vandes stadig 1, højst 2 gange om måneden, indtil der viser sig blomsterknopper, som kommer i toppen af bulberne/skuddene. Når du kan se, de er på vej, begynder du gradvist at vande mere normalt igen. Så skal den nok blomstre.

Men hvis den tages ind i varmen, bliver der ingen blomster. Heller ikke, hvis der vandes for meget.

Mange hilsner, Helle
Der ku' nok godt klemmes én mere ind :)

Facebookgruppe: https://www.facebook.com/groups/orkidesjov/

Fie Skaanning
Indlæg: 20
Tilmeldt: 26/6/2012 kl. 21:37
Geografisk sted: Holstebro

Re: Keiki'er men ingen blomster?

Indlæg af Fie Skaanning » 10/9/2013 kl. 14:16

Det er helt rigtigt med blomsterne, og jeg kunne også læse mig til på den lille seddel der var med da jeg købte den for ca. 3 år siden, at den gerne vil stå forholdsvist køligt, så den står da også i gangen, hvor der er køligst herhjemme. Men jeg vil helt sikkert prøve at stille den ud næste sommer og regulere lidt mere på vandingen. :) Tak for tippet :) Tror du godt jeg kan stille den ud i vejret vi har nu? Og hvor koldt skal der være inden man tager den ind igen? Kan man stille alle orkideer ud om sommeren?

Brugeravatar
helleasc
Indlæg: 868
Tilmeldt: 28/1/2009 kl. 16:22
Geografisk sted: Veddinge Bakker, Vestsjælland

Re: Keiki'er men ingen blomster?

Indlæg af helleasc » 10/9/2013 kl. 17:31

Så er vi da så vidt, Fie. Det var dejligt. Du kan helt sikkert godt stille din Den. kingianum udendørs nu, det vil den kun trække vejret lettet af. De kan stå ude hele tiden, indtil der kommer nattefrost, og så skal de jo ind. Men 3-4 grader om natten gør dem ingenting, tværtimod. Men det vil være bedst at finde et sted til den, hvor den får nattekulden og sollyset, men ikke bliver overplasket med alt det regn, vi kan risikere at få. Det er bedre, at du vander den, end at ham deroppe gør det. Og på denne årstid tåler den en del sol.
Mange orkideer vil have godt af et ophold udendørs, kun ikke de 'varme'. Dem skal man lade blive inde. Men man skal stille dem beskyttet og efter sol- og vandbehov/tolerance. Det er ofte, man ser orkideer blomstre efter et udeophold, som man aldrig har set i blomst før. Det er den friske luft, blæst og temperaturforskel på dag og nat, der gør det. Det er simpelthen mere naturligt for dem.
Der ku' nok godt klemmes én mere ind :)

Facebookgruppe: https://www.facebook.com/groups/orkidesjov/

Besvar