Hej Thomas.
Det er jo prisværdigt, at du vil lege med de rigtige planter fra det område, jeg kan delvist hjælpe dig lidt på vej.
Allerførst vil jeg sige, at Vanilla planifolia er en orkide, men bliver 10-15 meter lang med tiden, vist ikke en, der er egnet til dit terrarie!:lol:
Måske har du allerede fået en pb'er om en hjemmeside, kun om afrikanske orkideer, der kan du måske finde lidt hjælp. Med tiden kommer der også billeder i tusindvis, men, der går vist lige nogen tid endnu!

Det er et medlem her, som står for den side!
http://www.africanorchids.dk/
Men, går du ind på Kew's site, så kan du selv bygge en tjekliste op om de plantefamilier, de har i deres database, det tager lige et par minutter, før den spytter resultatet ud til dig, men, så er det også overvældende. Derfra kan du så google dig videre, om du kan finde nogen, der sælger de planter, du finder mest interessant.
http://apps.kew.org/wcsp/home.do
Herfra går du i "Build a Tjeklist" ude til højre.
Så får du denne side op.
Her kan du vælge verdensdele, regioner eller lande.
Du sætter Tanzania ind som land.
Nu kan du så vælge en plantefamilie, eller dem alle på en gang.
Der er jo nok at vælge imellem, her kommer du så ikke langt med "bregne" eller lingende, du skal kende "rodstrukturen" for dine ønskeplanter.
"Nøjes" du med orkideerne, så er de her.
Nu kan du så igen vælge alle slægter under orkideer, eller en enkelt slægt efter eget valg.
Her har jeg valgt alle slægter, læg mærke til, hvor lille skyderen er, altså er der uhyggelig mange orkideer fra Tanzania. De fleste dukker dog op mange gange gennem listen, ikke mindst, fordi mange af navnene er synonymer for hinanden.
Og, det her er så for alle de plantefamilier, som Kew har i deres database.
Starter du helt oppe for oven, kan du også sætte navne ind på de planter, du måtte være i tvivl om, hvor vidt de hører hjemme i Tanzania, den vil finde planten til dig, hvis den er i databasen, og, navnet er rigtigt stavet, den hjælper ikke, hvis noget er forkert stavet!
http://www.orchidspecies.com/
Her kan du finde de fleste af de orkideer, Kew kan vise dig, der er lidt symboler for dyrkning mm., måske det kan hjælpe dig.
Jeg ved godt, at det sikkert er fuldstændigt uoverskueligt, at skulle bruge Kew's resultater, så overvældende de er, men, hvis du koncentrerer dig om enkelte plantefamilier, og sætter dem ind, så har du måske lidt at gå efter.
Men, som udgangspunkt har jeg ikke styr på, hvilke planter, der hører hjemme i Tanzania, men, måske andre kan hjælpe dig!