Boardet er indtil videre lukket for tilgang af nye brugere.

Vi har i det seneste årstid haft problemer med, at rigtig mange fordækte personer opretter falske profiler på boardet og bruger det til spam eller linker til sider med mistænkeligt indhold. Vi bruger rigtig meget tid på at forhindre dette og på at rydde op efter disse personer.

Trafikken på boardet og antallet af nye 'reelle' brugere er faldet drastisk de seneste år og står ikke mål med ovennævnte indsats. Derfor har vi besluttet at lukke for tilgangen af nye brugere mens vi tænker over, hvordan vi løser problemet på en overkommelig måde. Eksisterende brugere kan fortsat logge på og bruge boardet som sædvanligt.

Egon & Henrik

Hygrolon

Diskussion af vandforbedring, indretning af vindueskarm/udestude/drivhus, skygning og andre "tekniske" emner.
Besvar
angatyr
Indlæg: 170
Tilmeldt: 11/5/2007 kl. 14:29
Geografisk sted: Blistrup
Kontakt:

Hygrolon

Indlæg af angatyr » 14/5/2013 kl. 12:52

SOK havde d. 2. maj besøg af Peter Bryder og Sture Svensson, som snakkede om små sydamerikanske orkideer og, mere interessant i denne sammenhæng, om alternative dyrkningsmetoder.

De demonstrerede dyrkning på søjler beklædt med Hygrolon, som er et kunststof materiale, som kan optage en del vand og ikke mindst suge det op fra en underskål, som en væge.

Jeg har haft lidt problemer med at få mit vandingsanlæg til at nå rundt i alle hjørner i mine terrarier og jeg har længe spekuleret over, hvordan jeg skulle løse det problem.

Min første tanke var at lave vægge og baggrund af Epiweb og lægge en vandingsslange ovenpå, så vandet kunne sive ned igennem Epiwebben. Men Epiweb er latterligt dyrt.

Jeg besluttede så at eksperimentere med filtermåtter til akvarier og havedamme i stedet for Epiweb - men den ide blev overhalet indenom af ovennævnte foredrag. Jeg vil i stedet prøve med at beklæde mine eksisterende baggrunde med Hygrolon og lade den suge vandet op fra bunden af terrariet. Hygrolon skulle kunne løfte vande 32 cm og da mine 2 små terrarier er 40 cm høje, passer det nok meget godt.

Hygrolon er meget billigere end Epiweb. Jeg har valgt at købe det hos Röllke, som sælger 2 kvadratmeter for 35 euro. Jeg bestilte, selvom det stod som ikke på lager - og modtog det inden for en uge. Forsendelsen kostede 18 euro, så, hvis nogen af jer planlægger et indkøb, er det nok en god ide, at gå sammen om det.

Jeg vender tilbage, når jeg har nogle praktiske erfaringer, men hvis nogen af jer, har erfaringer med Hygrolon, hører jeg meget gerne om dem..

(Jeg har ved nærmere eftertanke valgt at redigere i ovenstående indlæg)
Morituri te salutant

henrik

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Re: Hygrolon

Indlæg af Egon K P » 14/5/2013 kl. 15:35

Øv, og det fortæller du først nu! :lol:

Jeg begyndte at montere alle mine Phalaenopsis hybrider på en lang stang med kokosfibre på for 1½ måneds tid siden, og satte de 4 sidste på forleden. Det billede, jeg lige fandt på Röllkes site med et kunstrør med Hygrolon og en masse små orkideer på, ville muligvis have været en langt bedre ide, hvis jeg havde kendt til det produkt. Det ser meget lovende ud, er tilsyneladende let at arbejde i ud fra nettet af, og er måske en "lille" smule kønnere at se på, end EpiWeb!

Det kunne sagtens blive et produkt, jeg vil forsøge mig med, evt. sammen med EpiWeb, så, jeg vil også spændt vente på, om nogen ligger inde med erfaringer om det!

Selvom jeg også har hørt det samme, som du tidligere skrev, så er det nok mest rigtigt, at det er slettet igen. :lol: Dårlige erfaringer med forhandlere kunne det jo være godt at advare imod, men, uden dokumentation, så skal man nok ikke gøre det! :wink:
Mvh Egon

Brugeravatar
Erna
Indlæg: 1361
Tilmeldt: 12/8/2009 kl. 05:24
Geografisk sted: Skibby

Re: Hygrolon

Indlæg af Erna » 14/5/2013 kl. 23:20

Jeg kan ikke bidrage med noget jeg selv har lavet med hygrolon. Jeg har godt nok en enkelt kvadratmeter liggende, som jeg har købt hos Roellke for et par måneder siden, men jeg har ikke lige fået taget hul på det endnu.

Jeg ved ikke hvor nødvendigt det er at advare mod nogen forhandler, det lykkedes mig at få kontakt med firmaet i jan 2102, men efter jeg sendte en bestilling, var det ikke muligt at få nogen som helst respons derfra igen, hverken ved at ringe, skrive emails eller skrive pb fra det svenske forum.
Jeg kan da kun anbefale at man køber fra Roellke. Man kan også købe det hos Dartfrog i UK, men de er meget dyre med fragten.

Men man kan da kigge lidt på denne fotostream og måske få lidt inspiration. Det er Mikael fra Dusk’s fotostream.

http://www.flickr.com/photos/lika_swede ... otostream/
Med venlig hilsen
Erna

Christian Koch
Indlæg: 413
Tilmeldt: 30/4/2007 kl. 00:53

Re: Hygrolon

Indlæg af Christian Koch » 17/5/2013 kl. 16:31

Ja, man må sige han er god til at finde på nye dyrkningsmetoder og få dem til at virke, men som i indirekte er inde på så er han desværre ikke en hæderlig person..

Jeg kan imidlertid dokumentere det, da jeg i foråret 2011 bestilte varer fra ham for en 6-7.000 kr. og jeg har hverken set skyggen af varerne eller mine penge siden, også et af gartnerierne jeg arbejder med i Tyskland kan fortælle samme historie, blot med et større beløb. Min anbefaling vil altså også være at købe materialet fra alle andre kilder end Dusk selv - der kan man desværre ende med en lang næse!

Christian
www.OrkideImperiet.dk - Webshop og Butik

Besvar