Boardet er indtil videre lukket for tilgang af nye brugere.

Vi har i det seneste årstid haft problemer med, at rigtig mange fordækte personer opretter falske profiler på boardet og bruger det til spam eller linker til sider med mistænkeligt indhold. Vi bruger rigtig meget tid på at forhindre dette og på at rydde op efter disse personer.

Trafikken på boardet og antallet af nye 'reelle' brugere er faldet drastisk de seneste år og står ikke mål med ovennævnte indsats. Derfor har vi besluttet at lukke for tilgangen af nye brugere mens vi tænker over, hvordan vi løser problemet på en overkommelig måde. Eksisterende brugere kan fortsat logge på og bruge boardet som sædvanligt.

Egon & Henrik

Mobilt sommerterrarie

Diskussion af vandforbedring, indretning af vindueskarm/udestude/drivhus, skygning og andre "tekniske" emner.
Besvar
Brugeravatar
Erna
Indlæg: 1361
Tilmeldt: 12/8/2009 kl. 05:24
Geografisk sted: Skibby

Mobilt sommerterrarie

Indlæg af Erna » 7/7/2013 kl. 23:13

Jeg har tænkt en del på hvad jeg skal gøre hvis der bliver for varmt i mit kølige terrarie, hvis det skulle gå hen og blive sommer. JanS. havde for et stykke tid siden et indlæg, hvor han viste at hans masdevallia og dracula, var på sommerophold i haven, det gav jo så inpiration til evt. at lade mine kølige planter komme ud i haven.

I dag har jeg så klippet og klistret, og resultatet er en ”sommerbolig” som er lavet af et aflagt kurvestativ, som jeg har beklædt overalt med insektnet, ” døren ” som står halvåben er også lavet af insektnet og den er sat på med velcrobånd hele vejen rundt. Foroven har jeg lavet en ”låge” så jeg også kan komme ind ovenfra. Jeg har sat en af de tilhørende kurve forneden, så kan der stå potter i den, og jeg har sat plastikhavehegn rundt på de tre sider til klodserne.
Insektnettet er måske ikke finmasket nok til at holde alt kryb ude, men jeg vil helt sikkert slippe for snegle, bænkebiddere og lign.

Jeg har også checket temp. forskellige steder i dag. Foreløbig ser det faktisk ikke ud som om jeg vinder noget særligt ved at flytte planterne. På min trappesten på nordsiden af huset var der 21,2 grader, i terrariet var der 22,7 grader ( lyserørene hæver temp. med ca. 2 grader ) hvis jeg skulle opnå noget som battede, så skulle jeg rykke ned i kælderhalsen der var 16, 5 grader.

Jeg kan dog se en stor fordel i at gøre det alligevel, det er forskellen mellem dag og nattemp. Jeg har ikke ret stor forskel inde i huset, højst 4-5 grader. Jeg kunne godt finde på at nøjes med at flytte planterne ud om natten, hvis de skal være derude om dagen, så må de jo nøjes med den luftfugtighed der nu engang er derude. I terrariet har de aldrig under 95%.

Mobilt sommerterrarie :lol:
Billede
Med venlig hilsen
Erna

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Re: Mobilt sommerterrarie

Indlæg af Egon K P » 8/7/2013 kl. 00:52

Der er jo mange måde, man kan være mobil på, hvad "børen" siger til kældertrappen, er så lige det! :lol:

Om natten er der ofte tæt på 90% luftfugtighed udenfor, så for den sags skyld kan du jo godt sætte dem udenfor om natten.
Mvh Egon

Brugeravatar
Erna
Indlæg: 1361
Tilmeldt: 12/8/2009 kl. 05:24
Geografisk sted: Skibby

Re: Mobilt sommerterrarie

Indlæg af Erna » 8/7/2013 kl. 23:30

Hmm, så må jeg vel anskaffe en af de dersens trappesækkevogne.
Nej, det vejer næsten ingenting så det skal bæres hvis det bliver aktuelt. Jeg vil kun gøre det hvis det skulle blive tvingende nødvendigt.
Jeg ved ikke hvor vigtig en større natsækning er, jeg synes jo de trives godt uden. Min lille Dracula lotax er ved at få en blomsterstængel, så tanken om at flytte planterne ud hver nat, dropper jeg nok også, tænk hvis den fik stress og mistede knoppen.
Det er alligevel rart at være forberedt på det værste :lol:
Med venlig hilsen
Erna

Besvar