Boardet er indtil videre lukket for tilgang af nye brugere.

Vi har i det seneste årstid haft problemer med, at rigtig mange fordækte personer opretter falske profiler på boardet og bruger det til spam eller linker til sider med mistænkeligt indhold. Vi bruger rigtig meget tid på at forhindre dette og på at rydde op efter disse personer.

Trafikken på boardet og antallet af nye 'reelle' brugere er faldet drastisk de seneste år og står ikke mål med ovennævnte indsats. Derfor har vi besluttet at lukke for tilgangen af nye brugere mens vi tænker over, hvordan vi løser problemet på en overkommelig måde. Eksisterende brugere kan fortsat logge på og bruge boardet som sædvanligt.

Egon & Henrik

Lavasten

Diskussion af vandforbedring, indretning af vindueskarm/udestude/drivhus, skygning og andre "tekniske" emner.
Besvar
jojanonnonie
Indlæg: 5
Tilmeldt: 26/12/2011 kl. 16:01

Lavasten

Indlæg af jojanonnonie » 27/5/2014 kl. 10:46

Hejsa i kloge mennesker. :)

Hvilke arter trives bedst på lavasten, og er der nogen, som kan skære ud i pap for mig, hvordan man sætter orchidéen fast derpå og passer den efterfølgende?

-Jannie

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3631
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Re: Lavasten

Indlæg af Egon K P » 3/6/2014 kl. 09:22

Nu er lavasten jo mange forskellige slags, bl.a. de små porøse sten, som bl.a. bonsai-folket bruger, og nogle af os herinde også leger lidt med til orkideerne, og så de store knortede, forvredne og hullede stenmasser, der er svære at arbejde i. Det kunne jo tyde på, at det er de sidste, du vil lege med.

Som udgangspunkt skal du nok finde nogle orkideer, der er litofytiske. Altså dem, der lever på sten, de tåler den "udtørring", som de vil blive udsat for, når solen tilsyneladende ubarmhjertigt rammer dem en stor del af dagen, altså planter med mulighed for at lagre vand i skuddene.

Jeg ved, at Arne og Laila (Jydsk Orchide import) havde en del orkideer kørende i hårde lavasten med flotte resultater i lang tid, men, som med så meget andet, så stopper festen pludselig. Så mistrivedes de, sådan går det en gang imellem, når man forsøger med nye medier.

I slægten Dockrillia, der tidligere hørte ind under Dendrobium, kan du bl.a. finde en del små litofytter, men de er i mange af de tropiske slægter! De små sten-Laeliaer er også en mulighed.

Angående en måde at sætte dem fast på, tja, en af mine venner brugte silikone til at sætte epifyttiske orkideer fast med. Det skal i så fald nok være en af de syrefri, vil jeg tro, du skal ikke smøre rødderne ind, men bare sætte lidt fast på siden af bunden af skuddet.

Måske kan du putte lidt sphagnummos omkring rødderne på orkideen, og få det sat forsigtigt fast i en hulning i lavaen, eller du kan måske bruge en elastik i starten, til orkideen selv får fat! Evt. en mursnor eller fiskeline forsigtigt rundt om rødderne og lavastenen i starten, hvis ikke elastikken duer. :wink:
Mvh Egon

Karen
Moderator
Indlæg: 2067
Tilmeldt: 16/6/2006 kl. 21:37
Geografisk sted: Slangerup
Kontakt:

Re: Lavasten

Indlæg af Karen » 5/6/2014 kl. 09:48

Opklippede strømpebukser skulle være gode til at binde fast med, de er elastiske så man kommer ikke så let til at skade planten. Men de bliver slappe med tiden. Har aldrig dyrket på lava sten, dyrket lidt i grus og diverse andet. Det er så bøvlet at hænge en sten op, så den begrænsede bird plads er firbeholdt potter og så er bark og diverse rhogo grene mv meget nemmere at hænge op.
mvh/ Karen ~ orkidevinduet.dk

Besvar

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster