Boardet er indtil videre lukket for tilgang af nye brugere.

Vi har i det seneste årstid haft problemer med, at rigtig mange fordækte personer opretter falske profiler på boardet og bruger det til spam eller linker til sider med mistænkeligt indhold. Vi bruger rigtig meget tid på at forhindre dette og på at rydde op efter disse personer.

Trafikken på boardet og antallet af nye 'reelle' brugere er faldet drastisk de seneste år og står ikke mål med ovennævnte indsats. Derfor har vi besluttet at lukke for tilgangen af nye brugere mens vi tænker over, hvordan vi løser problemet på en overkommelig måde. Eksisterende brugere kan fortsat logge på og bruge boardet som sædvanligt.

Egon & Henrik

Valg af LED belysning

Diskussion af vandforbedring, indretning af vindueskarm/udestude/drivhus, skygning og andre "tekniske" emner.
Besvar
Brugeravatar
Dendrobios
Indlæg: 16
Tilmeldt: 18/2/2015 kl. 20:08
Geografisk sted: Aarhus

Valg af LED belysning

Indlæg af Dendrobios » 4/8/2015 kl. 23:38

Hej alle :D

Jeg vil på forhånd undskylde for at bringe et emne på banen, som allerede er blevet diskuteret mange gange tidligere – Nemlig kunstig belysning, og her tænker jeg på energivenlig LED.

Jeg har et par orkideer som efterspørg ekstra belysning i de kommende kolde vintermåneder, hvor jeg må hente dem ind i min mørke stue. Det drejer sig især om min Rhyncostyllis og vanda tesselata.

Jeg leder efter en LED pære som I har god erfaring med, eller en pære som I på anden vis kan anbefale. (gerne links)
Jeg har før eksperimenteret med kunstigt lys,(billig pære fra Bauhaus) uden at registrere nogen positiv effekt, og vil derfor gerne være sikker i mit valg… Men prisen på markedet svinger meget, igen, uden at jeg føler mig sikker på at jeg får noget for pengene :?:

Jeg har kigget lidt på disse 2 muligheder, prisforskellen er pænt stor, det samme er watt effekten 12 kontra 35. Jeg kan få begge modeller med indbygget hvidt lys, (for at undgå at hjemmet kommer til at ligne et bordel :oops: ) Jeg ved ikke helt om jeg bør være bekymret over at den ene kun bruger 12 watt i orkide sammenhæng :?:

http://billiggro.dk/da/plantelys-vaekst ... hvid_lukus
http://www.orkideimperiet.dk/tilskudsly ... t-lys.html

Håber nogen har tid og lyst til at gøre mig lidt klogere (mine planter vil sætte pris på det) :mrgreen:
mvh Henrik R

PA48
Indlæg: 417
Tilmeldt: 28/3/2007 kl. 12:07
Geografisk sted: Brøndby

Re: Valg af LED belysning

Indlæg af PA48 » 7/8/2015 kl. 17:46

12 watt er vel kun brugbart til en orkide ved 20 cm. over en plante .
De store gartnere i Holland , bruger stadig 1000 watt natriumlamper. pr. 5x5meter drivhus .
Men der vil sikkert komme flere og mere wattvenlige pære med tiden.

mvh Per Alm

Brugeravatar
Dendrobios
Indlæg: 16
Tilmeldt: 18/2/2015 kl. 20:08
Geografisk sted: Aarhus

Re: Valg af LED belysning

Indlæg af Dendrobios » 7/8/2015 kl. 20:45

Hej PA48 :)

Tak for svar,

12 watt lyder også som lidt i underkanten hvis du spørg mig, ikke at jeg skal gøre mig klog på det...

Dog vil jeg fortrække en på 12 watt,, snarere end 1000 watt :mrgreen:
mvh Henrik R

Henrik M
Indlæg: 12
Tilmeldt: 21/8/2015 kl. 08:58

Re: Valg af LED belysning

Indlæg af Henrik M » 23/8/2015 kl. 20:35

Min erfaring med led-lys er også at 12 W er ligegyldigt og især til den pris!

Jeg var heldig at købe et par lamper til en god pris da Orkideimperiet lukkede. Min erfaring er at Christian fra Orkideimperiet skriver meget ærligt om, hvor meget wattene rækker. Det som nogle af forhandlerne skriver om de 12 w er helt-helt ude i skoven. Men hvis du sætter flere 12 wats op, bliver det selvfølgelig til noget. Inden jeg købte de brugte i Orkideimperiet, havde jeg besluttet, at købe led-pærer i Ikea. Og jeg er ikke gal :-). Hvidt led-lys spektralfordeling er ikke helt tosset i forhold til hvad planter har brug for. Nogle af de førende inden for dyrkning af planter med kunstig belysning (cannabisdyrkere) er gået helt over til at bruge hvidt lys grundet de ret dyre priser på plantearmaturer. Se her hvad du betaler for 13 w hvidt lys (1000 lumen) i Ikea: http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/00257482/. Det der er problemet er dog reflektoren. Der kan man bikse et eller andet sammen med et par brædder beklædt med alufolie og en masse fatninger. Jeg vil så lige advare dig mod de 12 watter du linker til. Der er alt for stor spredningsvinkel. Jeg tror ikke, at selv om du satte lampen få centimeter over planten, at belysningen ville blive så kraftig, at planten kunne vokse.

Venlig hilsen Henrik

Brugeravatar
Dendrobios
Indlæg: 16
Tilmeldt: 18/2/2015 kl. 20:08
Geografisk sted: Aarhus

Re: Valg af LED belysning

Indlæg af Dendrobios » 24/8/2015 kl. 16:59

Hej Henrik M :D

Mange tak for svar

Jeg kan godt afsløre at jeg har valgt pæren fra Orkideimperiet på de 35 w. (har ikke prøvet den endnu)
Jeg har også god tiltro til Christian, han virker meget reel :wink:

Er det den samme pære som du har købt i sin tid :?: Hvis ja, virkede det så optimalt for dig :?:
Hvad angår spredningsvinklen, er den ikke stort set ens på begge de pærer som jeg har linket til :?:

I samme ombæring ville jeg da også gerne vide om du havde succes med dine Ikea pærer, og cannabis, sludder jeg mener orkideer, :mrgreen: ville de trives i det lys ?
mvh Henrik R

Henrik M
Indlæg: 12
Tilmeldt: 21/8/2015 kl. 08:58

Re: Valg af LED belysning

Indlæg af Henrik M » 25/8/2015 kl. 18:41

Jeg købte bla. sådan en her: http://www.orkideimperiet.dk/tilskudsly ... t-lys.html men den er udgået. Christian har en del forstand på led-belysning, så jeg vil tro, at de lamper han sælger nu også lever op til beskrivelsen.

Kunstig belysning (for den sag skyld også naturlig belysning) er en meget kompleks størrelse. Man skal også huske på, at der er mange andre betydningsfulde parametre der også har stor betydning.

Jeg har i det sidste halve år læst en masse om ledbelysning og eksperimenteret meget. Jeg har købt en del lysdioder i forskelige farver samt linser i Kina. Dertil skal så bruges strømforsyning, driver og en eller anden form for køleprofil. Hvis man så har mod til at lodde og gå på jagt i gammelt elektronikskrot, kan man godt sætte noget billigt lys sammen.

Omkring en given led-lampe er det meget svært at sige noget, hvis man ikke har haft den i hånden, målt på den og skilt den ad og undersøgt hvilke komponenter den består af. Jeg har intet at gøre med cannabis, men det er faktisk kredse der dyrker cannabis, som nok er de mest seriøse mennesker omkring belysning. Prøv at læse denne tråd: http://www.420magazine.com/forums/420-s ... ssion.html. Der er over 16000 indlæg så man kommer godt rundt.

Omkring spredningsvinklen gælder det om at vælge en der passer til formålet. Hvis vinklen f.eks er 60 grader og du hænger en rund lampe 1 meter over en plade vil den danne en lysrundkreds med en diameter på 1,15 meter på pladen og man kan også tro, at belysningen er nogenlunde jævn hen over fladen. Men det er ikke tilfældet. Se nogle målinger her, hvordan lyset i praksis kan fordele sig: http://growershouse.com/blog/california ... nt-review/. I centrum vil der være en høj belysning og ud mod kanterne vil belysningen falde mere eller mindre alt efter hvilken måde linserne er placeret. Og det gælder også hvis der reklameres med sfæriske linser. En måde at få jævnere belysning er at sætte flere lamper op eller benytte sig af et grotelt. De lamper der har meget stor spredningsvinkel er mest velegnede til grotelt.

Jeg har ikke kunnet finde særlig mange studier af led-belysning af orkideer. Når man snakker lys er der mange der tror de ved hvad de snakker om, for lys er da bare lys. Men den spektrale fordeling af lyset er meget forskellig alt efter vejr, tid på dagen og omgivelserne. Planter der gror i skygge af træer får ikke så meget rødt og blåt lys da det er blevet frafiltreret af løvet ovenover. Jeg er stødt på et enkelt studie af Phalaenopsis der viser, at for meget blåt lys stresser dem og resulterer i røde blade for at beskytte sig mod lyset. Det har jeg selv oplevet med især Dendrobium men også med hybrider med Brassia i.

Jeg har ikke prøvet at dyrke under hvidt lys, men det er der andre der har gjort og spektralfordelingen af hvide-led falder rigtig godt i hak med hvad planterne har brug for. En hvid led med en farvetemperatur på omkring 5000 grader og en høj CRI-værdi skulle egentlig af mange årsager være ideel. Jeg overvejer at eksperimentere lidt med disse: http://store.yujiintl.com/collections/f ... 1494601857. Der skulle være professionelle fotografer der bruger dem til studiebelysning, så farvegengivelsen er helt i top.

Venlig hilsen Henrik M

Brugeravatar
Dendrobios
Indlæg: 16
Tilmeldt: 18/2/2015 kl. 20:08
Geografisk sted: Aarhus

Re: Valg af LED belysning

Indlæg af Dendrobios » 27/8/2015 kl. 10:44

Wauw, du har sørme undersøgt sagen :D
Tak for fyldigt svar

En skam at der ikke er lavet flere forsøg med orkideer, så havde vi jo noget mere håndgribeligt at arbejde med :wink:
Men det lyder til at du er på sporet af noget rigtigt.

Jeg tænker på at tilføje med en ekstra pære (farvetemperatur på omkring 5000 grader og en høj CRI-værdi)
Jeg har aldrig været bekendt med CRI, synes måske ikke at jeg har set producenterne notere noget på salgsæskerne vedr. dette, men måske jeg skal bruge øjnene bedre :oops:
- Så kan jeg ihvertfald dække mig helt ind hvad angår lys. Jeg er dog ikke vant til, at det lys jeg har tilbudt planterne, har givet noget afkast, men bliver nu næsten bekymret om en plante kan få for meget, her tænker jeg især på blåt og rødt lys.

I mine terrarier bruger jeg uv belysning af flere årsager, en af dem er at det skulle hjælpe planterne med at vokse/trives - Men er over årene blevet lidt forvirret, nu lader det til at det kun kommer an på farvegengivelserne og synes det er svært at blive 100% klog på, som du nævner er det meget forskelligt alt efter hvem man snakker med om lys, for lys er da bare lys :mrgreen:
mvh Henrik R

Henrik M
Indlæg: 12
Tilmeldt: 21/8/2015 kl. 08:58

Re: Valg af LED belysning

Indlæg af Henrik M » 28/8/2015 kl. 11:11

CRI er det samme Ra og angiver et tal for farvegengivelsen. Det gøres ved at sammenligne 14 standardiserede farver med en referencelyskilde med Ra 100. Mere om det her: https://da.wikipedia.org/wiki/Farvegengivelsesindeks

Jeg er nået til den opfattelse, at farvegengivelse med Ra 90 eller bedre er både godt for planterne og øjet, -basta :-). Ikke noget lyserødt eller Ra 80 til mig!

På en eller anden måde, er det lykkedes led-industrien at overbevise om planter gror bedre ved en blanding af blåt og rødt lys. Det er ikke tilfældet. I hvert fald ikke ifølge dette studie helt tilbage fra 2005: http://www.elforsk.dk/elforskProjects/3 ... apport.pdf

En af konklusionerne er:

''Der er flere LED firmaer som lover kunderne at rødt smalspektret lys er
mere effektivt end den bredspektrede HPS lampe. I disse forsøg har vi
konstateret, at dette ikke er tilfældet. Planterne er utrolig gode til at
optage al det fotosynteseaktive lys.''

Hvad så med det grønne lys. Det har vi jo hørt et planterne ikke bruger og bladene er jo grønne som tegn på, at det grønnelys reflekteres. I samme studie hedder det sig om det grønne lys:

''Mens planteblade effektivt absorberer rødt og blåt lys, kan grønt lys
trænge ind i plantekronen (Klein, 1992; Smith, 1993). Blade i den nedre
del af kronen vil være i stand til at bruge det transmitterede grønne lys i
fotosyntese.''

Det rødt og blåt lys kan bruges til, er at regulere væksten uden brug af kemikalier. Noget som ovennævnte studie undersøger, er rød og blå lys virkning på crysantemum og finde det optimale forhold. Men man kan ikke overføre forholdet til andre planter. Det er vidt forskelligt hvordan andre planter reagerer. Hvordan alle de forskellige orkideer reagerer er et godt spørgsmål, men jeg har besluttet, at jeg bare ønsker noget pænt lys og planter der gror gennemsnitligt godt. I den forbindelse skal man jo huske på, at der er mange andre parametre som vandkvalitet, vanding, gødning, temperatur, luftfugtighed, m.m. der har indflydelse på planternes vækst.

Med disse argumenter stod jeg sidste år på samme tid og undersøgte hvor jeg får det pæne lys fra, samt effekter fra mellem 60 til 150 watt som jeg finder egnet til hobbydyrkning i en mindre lejlighed? Ja det er et godt spørgsmål. Det eneste jeg fandt på det danske marked, der tilfredstillede mine krav var hos Orkideimperiet. Jeg snakkede lidt med Christian og har forstået at han selv har sat lyset sammen og får det fabrikeret i Asien. Men jeg syntes godt nok priserne var lidt pebrede. Men med ovenstående argumenter fandt jeg så Ikea-løsningen: http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/00257482/ hvor 120 watt nu vil koste 709 kr. samt lidt ekstra til fatninger. Jeg nåede dog ikke at iværksætte den, fordi Orkideimperiet lukkede og solgte nogle brugte lamper ud.

Med min nuværende viden ser jeg forskellige løsninger, hvis man skal investere i led-lys.

1: Købe hos Orkideimperiet. Den absolut nemmeste løsning, hvor man kan være sikker på kvaliteten. Jeg har dog hørt at Christian er svær, at komme i dialog med. Det kunne være rart med kvantumrabat ved køb af flere armaturer. Der er selvfølge andre danske webshop der sælger plantelys, men jeg syntes dokumentation og løfter er helt ude i skoven. Man kan jo prøve at købe noget hjem. I følge postordre reglerne har man jo ret til at returnere varen uden forklaring. Problemet er vel bare, at hvis man ikke har kendskab til led-belysning, vil man i mange tilfælde tro på fantasierne sælgerne sælger, indtil det er for sent at returnere. Jeg tror simpelthen ikke på sådanne en lampe: http://www.grobutikken.dk/led-plantelys ... spekt.html. Der er for stor forskel på billede og information. Det kan være jeg tager fejl, men jeg tror slet ikke på, at lampen optager 54 watt. Antagelig er dioderne på 54 watt, men de bliver kørt på mindre effekt. Det ses ikke at der er ventilator i lampen og den vil aldrig kunne komme af med 54 watt uden at blive meget varm.

2: Vælge Ikealøsningen. Den billigste løsning, men man skal selv lave en reflektor og løsningen er ikke så køn som løsning nummer 1. Det er nok den løsning jeg ville vælge, hvis jeg dyrkede i gro-telt eller havde et disideret rum jeg dyrkede i. Rummet ville jeg så beklæde med reflekterende folie f.eks http://www.ebay.com/itm/EASY-GROW-DIAMO ... 259ace6308 som reflekterer med diffust lys.

3: Købe i Asien. Det er faktisk ikke så dyrt at importere fra Asien. Se en toldberegner her: http://www.toldpriser.dk/toldberegner. Jeg ville læse omhyggeligt på Amerikanske cannabisfora og finde ud af hvilke producenter man kan have tillid til. Hos mange kan man modificere lyssammensætning efter ønske. Hvis man køber gennem Ebay er der rigtig god forbrugerbeskyttelse. Bl. a. er returfragt vist blevet gratis, hvis produktet ikke lever op til specifikationen.

4: Sætte noget sammen selv. Det har jeg så besluttet. Det kræver at man har mod til at sætte noget elektronik sammen og er nogenlunde til at bruge værktøj. Der er et hav af you-tube instruktionsvideoer og forskellige fora hvor man kan få instruktioner. Men hvis man ikke har forståelse for, hvad man laver kan ens anstrengelser resultere i noget ubrugeligt skrammel. Man skal også have god tid. Hvis man bestiller en komponent i Kina og vælger fri fragt, kan der sagtens gå en måned inden varen ankommer. Jeg har i det seneste år handlet over 100 gange gennem Ebay. Jeg har 7-8 gange modtaget noget bras. Jeg er godt nok imponeret af Ebays køberbeskyttelse. Jeg har hver gang fået pengene retur uden problemer.

5: Vælge en professionel løsning: Jeg har ikke sat mig særlig meget ind i den løsning. Men hvis jeg havde et mindre drivhus, ville jeg nok vælge den løsning. Jeg er ikke klar over hvor man starter, men mon ikke de mindste armaturer er på 300-400 watt og der skal være 3-4 meter til loftet. Det er helt sikker, at f. eks. http://www.fionialighting.dk/ har fat i den lange ende og laver nogle meget interessante produkter. Uden at vide det, tror jeg at det er rigtig svært at komme i dialog med laverandørerne til de professionelle løsninger. Det er simpelthen for besværligt at have at gøre med privatkunder, men som sagt, jeg ved det ikke :-).

Ovenstående er nogenlunde mine tanker om led-belysning. Kommentarer er meget velkomne. Nu er det godt nok 'Dendrobios' tråd, men mon ikke han tilgiver, hvis der kommer nogle kommentarer.

Venlig hilsen
Henrik M.

Brugeravatar
Dendrobios
Indlæg: 16
Tilmeldt: 18/2/2015 kl. 20:08
Geografisk sted: Aarhus

Re: Valg af LED belysning

Indlæg af Dendrobios » 31/8/2015 kl. 23:47

Alle kommentar er meget velkommen i denne tråd :D
- Det gør ikke spor at du "låner" tråden Henrik M :mrgreen:

Jeg er selv på det niveau, at jeg bare ønsker noget pænt lys og planter der gror gennemsnitligt godt, jeg forventer ikke at mine planter skal begynde at blomstre i de fattige lys måneder, men de skal være velkomne :P

Hvad angår Christian, jeg ringede til ham, han tog telefon i første hug, måske jeg var heldig :?: Kan forstå at han også laver noget ved siden af..

Igen tak for dine indlæg, håber andre vil være med, men lækkert at høre fra en´, som har været lidt rundt i møllen, det er god inspiration :D
mvh Henrik R

Besvar