Boardet er indtil videre lukket for tilgang af nye brugere.

Vi har i det seneste årstid haft problemer med, at rigtig mange fordækte personer opretter falske profiler på boardet og bruger det til spam eller linker til sider med mistænkeligt indhold. Vi bruger rigtig meget tid på at forhindre dette og på at rydde op efter disse personer.

Trafikken på boardet og antallet af nye 'reelle' brugere er faldet drastisk de seneste år og står ikke mål med ovennævnte indsats. Derfor har vi besluttet at lukke for tilgangen af nye brugere mens vi tænker over, hvordan vi løser problemet på en overkommelig måde. Eksisterende brugere kan fortsat logge på og bruge boardet som sædvanligt.

Egon & Henrik

Pokon eller MSU

Diskussion af vandforbedring, indretning af vindueskarm/udestude/drivhus, skygning og andre "tekniske" emner.
Besvar
Brugeravatar
ChristianMPJ
Indlæg: 61
Tilmeldt: 14/5/2014 kl. 18:35
Geografisk sted: Nykøbing Falster

Pokon eller MSU

Indlæg af ChristianMPJ » 17/2/2017 kl. 07:39

Hvilket gødning er bedst til orkideer hans Christiansen bruger pokon men hører også om det der MSU gødning skulle være godt men hvilken en er bedst? :)
Er kun interesseret i de Botaniske orchideer

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Re: Pokon eller MSU

Indlæg af Egon K P » 17/2/2017 kl. 10:29

Det er nok lidt med orkidegødning som hvis en vinkender og en ølkender skal diskutere, hvad smager bedst af de to drikke.

Hvis man har noget, der fungerer godt, så bliver man ved med at bruge det, trives planterne ikke, så forsøger man med noget andet.

I JOK er der mange, der er gået over til det produkt Akerne sælger, MSU 13-3-15. Det skulle indeholde en buffer, der regulerer surhedsgraden i vandet, så det både kan bruges til regnvand og ledningsvand.

De store tal på både MSU 13-3-15 og Pokon 20-20-20 skal ses med et gran salt, for i Bl.a. Holland bruger de en anden måde at udregne tallene på, og noget kan tyde på, at det gør man også i USA, hvor Akernes produkt er udviklet. Så tallene er reelt meget mindre, og nærmer sig dem fra kendte produkter som Hornum og Substral.

Det der er mest afgørende til orkidegødning er nok, om hele gødningen er opløselig i vand, det er ikke alle typer, der er det. Orkideer kan jo vandes med gødningsvand på bladene, og kan optage det der, forudsat at gødningen er 100% vandopløselig. Ellers vil nogle af næringsstofferne blive liggende på bladene, når vandet er væk igen.

JOK's medlemmer er godt tilfredse med MSU 13-3-15, men måske skyldes det lige så meget, at hvis planterne har manglet et næringsstof i den tidligere gødning, så vil de jo reagere positivt på den nye gødning, hvis den har det manglende stof, men er der også noget i den nye gødning, som mangler til nogle af slægterne, så vil en tilbagevenden til den gamle gødning måske igen vise gode resultater.

Begge gødninger er gode, hvilken der er bedst, ved jeg ikke. MSU 13-3-15 kan ikke blandes op i en større portion vand, for det skal bruges i løbet af et døgns tid. Så har man en større mængde vand stående i en regnvandsbeholder og plejer at hælde gødningen i fra starten af, når tønden er blevet fyldt, så duer MSU 13-3-15 ikke.
Mvh Egon

Besvar