Boardet er indtil videre lukket for tilgang af nye brugere.

Vi har i det seneste årstid haft problemer med, at rigtig mange fordækte personer opretter falske profiler på boardet og bruger det til spam eller linker til sider med mistænkeligt indhold. Vi bruger rigtig meget tid på at forhindre dette og på at rydde op efter disse personer.

Trafikken på boardet og antallet af nye 'reelle' brugere er faldet drastisk de seneste år og står ikke mål med ovennævnte indsats. Derfor har vi besluttet at lukke for tilgangen af nye brugere mens vi tænker over, hvordan vi løser problemet på en overkommelig måde. Eksisterende brugere kan fortsat logge på og bruge boardet som sædvanligt.

Egon & Henrik

Hej alle sammen

Hvad dyrker du, hvor og hvordan? Her kan du også blot fortælle generelt om dig selv og dine interesser.
Besvar
Christelholten
Indlæg: 2
Tilmeldt: 15/2/2012 kl. 10:57

Hej alle sammen

Indlæg af Christelholten » 15/2/2012 kl. 11:09

Hej.

Jeg er en pige på 25 som er fuldstændigt forgabt i orkideer.
Har arbejdet i planteriget i hundige i et års tid og elsker at nørde planter.

Jeg har omkring 10 forskellige arter orkideer, jeg er meget omhyggelig men det lykkedes ikke rigtig for mig. Jeg bor i københavn i en lejlighed hvor der ikke er så lyst, hvilket gør processen rimelig træls. Jeg har købt et lille "drivhus" i IKEA, hvor der kan stå omkring 5 orkideer. Derudover har jeg sat et growlys lige over drivhuset, men det lykkedes stadig ikke så godt. De dør ikke, men ser tørre ud og blomstrer ALDRIG! :?
Jeg vander ca en gang om ugen ved at nedsænke dem i en spand vand.

Er der nogen der har gode råd?
Orkideerne tæller oncidium, brassia, phalaenopsis, dendrobium, phaphiopedilum, vanilla planifolia.

Min yndlingsorkide er klart masdevallia.

Jeg er glad for at være i dette forum med en masse dejlige orkidenørder :D

Mange hilsner fra Christel

Brugeravatar
helleasc
Indlæg: 868
Tilmeldt: 28/1/2009 kl. 16:22
Geografisk sted: Veddinge Bakker, Vestsjælland

Indlæg af helleasc » 15/2/2012 kl. 12:09

Hej Christel. Velkommen til forum, du er i hvert fald kommet det rigtig sted hen for at få gode råd. Der er nogle hér, der har haft orkideer i 30 år eller mere, så de kan nok give et bud på, hvad der går galt med dine.

I mellemtiden kan du surfe lidt rundt på siderne og blive lidt klogere på denne dejlige hobby :D :D
Der ku' nok godt klemmes én mere ind :)

Facebookgruppe: https://www.facebook.com/groups/orkidesjov/

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Indlæg af Egon K P » 15/2/2012 kl. 12:56

Hej Christel.

Velkommen til!

Nu kan der jo være mange årsager til, at dine orkideer ser tørre ud, og ikke vil blomstre.

Er det sådan et drivhus du har købt? http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/70186603/

Jeg kan ikke se, at der er nogen form for udluftning i det, ud over måske nogle "utætheder" under topglasset. Det kunne måske give planterne problemer med at fordampe det vand, der er i mediet. En vedvarende fugt i mediet nedbryder hurtigere evt. bark mm., jo mere findelt mediet bliver, jo mere våd bliver det, og, så er risikoen for, at rødderne rådner stor. Har du tjekket, om der er rødder på planterne? Hvis du sænker dem ned i en spand vand ugentligt, og de får lov til at trække et stykke tid, så burde de jo have vand nok til rådighed, men, er rødderne væk, og det kan gå hurtigt, så har planterne jo et stort problem.

Så er det nyt pottemedie, og evt. plastikposemetoden, som er beskrevet flere steder på forumet. Mediet skal være et, der passer til planternes behov, og de forhold, du kan byde dem, kolde omgivelser duer fx ikke til grodan, men er godt, hvis man har højere temperaturer.

Kan dit growlys evt. give høje temperaturer i drivhuset, så planterens temperaturkrav overskrides? De færreste Masdevalliaer tåler at komme over 25°C, så smider de alle bladene næste gang, du kommer til at skubbe til drivhuset, eller vil vande dem.

Kan det være dit vandingsvand, som de ikke kan lide? I bruger vist bl.a. klor i jeres drikkevand, hvis jeg husker rigtigt, Orkideimperiet sælger omvendt-osmosevand, hvis det kan være årsagen. Men, det har du jo muligvis styr på, når du har arbejdet i Planteriget et års tid!

Afhængig af, hvilke typer Dendrobium'er, du har, så skal nogen af dem jo holdes til den varme side, andre skal helst have en periode med kold nattetemperatur, for at sætte blomsterskafter. Nogen af dem under de 10 grader.

Måske gøder du for meget, får de samme koncentration som "almindelige" vindueskarmsplanter, så svitser du rødderne på dem, så kan de jo igen ikke optage vand, brug ¹/³ - ¼ koncentration, så skulle det ikke gå galt, når du jo udvasker evt. for meget gødning ved at sænke planten ned i spanden.

Jeg håber, du finder årsagen til de tørre planter, de er jo lidt pænere at se på, når de strutter af velnære, og også gider blomstre! :wink:
Mvh Egon

Brugeravatar
SirLonewolf
Indlæg: 1473
Tilmeldt: 19/3/2009 kl. 18:26
Geografisk sted: Odense
Kontakt:

Indlæg af SirLonewolf » 19/2/2012 kl. 10:30

Hej Christel og velkommen til :D

Egon har nævnt de forskellige muligheder, og dem kan jeg tilslutte mig.
Udover det så tænker jeg om dit kunstlys giver nok lys? Står dit "drivhus" i et vindue, og hvilket vindue står det så i?
Mvh
.::. Jimmy "SirLonewolf" .::. Orkidé-entusiast .::.

Min orkidé-dagbog: http://orkidedagbog.ribi.dk

Besvar