Boardet er indtil videre lukket for tilgang af nye brugere.

Vi har i det seneste årstid haft problemer med, at rigtig mange fordækte personer opretter falske profiler på boardet og bruger det til spam eller linker til sider med mistænkeligt indhold. Vi bruger rigtig meget tid på at forhindre dette og på at rydde op efter disse personer.

Trafikken på boardet og antallet af nye 'reelle' brugere er faldet drastisk de seneste år og står ikke mål med ovennævnte indsats. Derfor har vi besluttet at lukke for tilgangen af nye brugere mens vi tænker over, hvordan vi løser problemet på en overkommelig måde. Eksisterende brugere kan fortsat logge på og bruge boardet som sædvanligt.

Egon & Henrik

Ny i forumet

Hvad dyrker du, hvor og hvordan? Her kan du også blot fortælle generelt om dig selv og dine interesser.
Besvar
puresp
Indlæg: 13
Tilmeldt: 1/1/2014 kl. 11:35
Geografisk sted: Helsinge

Ny i forumet

Indlæg af puresp » 3/1/2014 kl. 18:24

Hej alle og godt nytår!

Fandt forumet her da jeg Googlede Paphiopedilum Leeanum grundet et nyligt indkøb i Plantorama. Skyndte mig naturligvis at registrere da jeg er, og i mange år har været, fascineret af orkideer. Bestanden er for nuværende 9 Pahphiopedilum (Maudiae, King Arthur, Quardron, Leeanum, spicerianum og 4 unavngivne hybrider), 3 Cymbidium, 4 Colmanara og en Zygopetalum (alle unavngivne hybrider).

Jeg er uddannet biolog fra en tid da "Botanik" stadig var et af de store førstedelsmoduler og det var under studierne til Botanikeksamen i 1980 at jeg fik interessen for orkideer og andre mere eller mindre eksotiske vækster. Er også ivrig akvarist gennem mere end 40 år. Min favoritbiotop i naturen har altid 'tropisk regnskov' og har haft stor fornøjelse af vandreture i regnskove på Borneo og i Australien. Bedste oplevelse i botanisk sammenhæng var opdagelsen af en vild Cymbidium i en Australsk kystskov. Den voksede som epifyt, i hovedhøjde, en halv meter fra stien jeg gik på og blomstrede i fuldt flor :P

Flyttede i hus for ikke så længe siden efter et liv som bymenneske indtil da og kan se her på forumet at haven jo også kan fyldes op med orkideer. Det havde jeg ikke lige tænkt over før, men nu kan jeg dårligt vente til foråret kommer. Så skal der dælme anskaffes haveorkideer :idea: Hvornår er det iøvrigt bedst at plante disse ud :?:

Igen, godt nytår til alle...

Brugeravatar
coz2001
Indlæg: 114
Tilmeldt: 26/8/2012 kl. 21:20
Geografisk sted: Espergærde

Re: Ny i forumet

Indlæg af coz2001 » 4/1/2014 kl. 16:58

Velkommen til :wink:
Mvh
Christian

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Re: Ny i forumet

Indlæg af Egon K P » 5/1/2014 kl. 00:15

Jeg har jo før været inde og kommentere på dine Paph. hybrider, jeg kan så se, at du også har en del med navn på! Jeg troede ikke, Plantorama solgte hybrider med navn på, det er da vist noget nyt, det har jeg ikke set i Egå!

Har du set din Paphiopedilum Quadroon i blomst, den har jeg lidt svært ved at google mig frem til? :roll:

Spændende naturoplevelser, du tager dig, har du nogensinde fået et navn til den vilde Cymbidium?

Der sælges tit frilandsorkideer i foråret fra bl.a. Bilka, det er nok et godt tidspunkt at plante dem på! :wink: Ebay er også et godt bud på, hvor de kan købes!
Mvh Egon

puresp
Indlæg: 13
Tilmeldt: 1/1/2014 kl. 11:35
Geografisk sted: Helsinge

Re: Ny i forumet

Indlæg af puresp » 5/1/2014 kl. 11:55

Plantorama i Hillerød har ligenu både Maudiae og Leeanum, den sidste annonceret under skiltet "Phalaenopsis-mix" til kr. 89,-

Jeg har selv Googlet "Paphiopedilum Quardron" og der kommer links op til stedet hvor jeg købte den i blomst sidste år (Hans Christiansen i Fredensborg), måske en tastefejl...?
Deværre er hverken den eller King Arthur fra samme sted kommet i blomst i år. Jeg kom nok for sent i gang med POKON'et efter vinteren, men fik selvfølgelig nappet et billede sidste år og der er også et på Hans' hjemmeside.
Paphiopedilum Quardron_8x6.jpg
Paphiopedilum Quardron
Paphiopedilum Quardron_8x6.jpg (59.57 KiB) Vist 4182 gange
Nej, har aldrig prøvet at finde navnet på den Australske skønhed og har (foreløbigt) forlist fotoet jeg tog af den :oops:

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Re: Ny i forumet

Indlæg af Egon K P » 6/1/2014 kl. 21:42

Hvis der står navneskilte ved planterne med Paph. Maudiae og Leeanum, så må man jo gå ud fra, at de er rigtige. Der findes snesevis af navngivne og ikke mindst unavngivne hybrider med bl.a. Paph. Maudiae, som ligner den nærmest til forveksling, så selv så markant et udseende som den har, så kan man ikke være sikker uden et skilt! Se bl.a. her:

http://www.aquabo.dk/index.php?id=83&pid=61

Men fint, hvis Pl. 2000 sælger orkide-hybrider med navne på! :P

Jeg havde faktisk overvejet at kikke ind på Hans' salgsliste, men fik det ikke gjort. Om den hybrid, Hans sælger har navnet Paphiopedilum Quardron, eller han har købt frøplanterne med et lidt forkert stavet navn, det ved jeg selvfølgelig ikke, men den kan ikke findes som registreret hybrid, det kan Paphiopedilum Quadroon. Mange hybrider sælges under et populært navn, også selvom de bærer rundt med et officielt registreret navn. :wink:

Smuk blomst, den har, uanset, hvad den så end måtte hedde! :D

Jeg håber, du genfinder dit forliste billede, måske der kan sættes et navn på den! :wink:
Mvh Egon

puresp
Indlæg: 13
Tilmeldt: 1/1/2014 kl. 11:35
Geografisk sted: Helsinge

Re: Ny i forumet

Indlæg af puresp » 8/1/2014 kl. 00:55

Har godt set at der et hav af hybrider der ligner Maudiae og kan da også kun henholde mig til et skilt der påstod at det var dem de solgte. Men det kan da godt være at det bare har været en "smart" sælger i Plantorama der har set at den lignede, da der ikke var noget 'skilt' stukket ned i potten fra gartneriets side :roll:

Det var der derimod mht. Leeanum'en :D

Interessant med Quadroon vs. Quardron :!:

Irmaline
Indlæg: 1034
Tilmeldt: 30/10/2007 kl. 18:16
Geografisk sted: Midtjylland
Kontakt:

Re: Ny i forumet

Indlæg af Irmaline » 10/1/2014 kl. 19:31

Også velkommen fra mig :) fin Paph. du har der

monicakasandra
Indlæg: 324
Tilmeldt: 7/6/2011 kl. 08:34
Geografisk sted: Rødovre
Kontakt:

Re: Ny i forumet

Indlæg af monicakasandra » 16/1/2014 kl. 06:49

Velkommen til dette dejlige forum. Her er en dejlige masse mennesker, og man kan al den hjælp man behøver :D

Fine Paph du har :lol:

puresp
Indlæg: 13
Tilmeldt: 1/1/2014 kl. 11:35
Geografisk sted: Helsinge

Re: Ny i forumet

Indlæg af puresp » 16/1/2014 kl. 07:37

Tak for den varme velkomst :D

Besvar