Da vi var igennem udstillingsområdet et par gange, så har jeg ikke helt styr på, hvilke planter der hører hjemme i hvilke udstillinger, så, det må I leve med!
Det er i Kiels botaniske have, at udstillingen og 3-landskampen afholdes, så planterne står integredrede imellem de planter, der er der i forvejen, dog er de forskellige udstilleres planter indenfor samme område.
Jeg har fået at vide af Per Alm sidenhen, som var udnævnt som overdommer for Danmark, at Tyskland vandt landskampen, Sverige blev nummer 3, og,........nå nu har jeg glemt, hvad nummer vi blev!
Alle mine 3D-billeder skal der skeles indad til, da der ikke er nogen på forumet, der har fortalt, at de kun kan se effekten i den omvendte version, vil jeg blive ved med denne version. Photobucket har ændret på vilkårene for at bruge billederne til trediepart, som forumet er. Og vil jeg ikke betale for at linkene virker, dukker billederne ikke op her, og jeg må finde på noget andet. Det er så det, jeg har gjort.
Jeg vil starte med de planter, der deltog i landskampen, en del af de danske har jeg styr på, en del mangler, da vi skulle stå bag en snor, og, det forhindrede en del planter i at komme i kassen. Bl.a. en af Pers.
Den første kom et par af de danske dommere med, hentet oppe hos Hans Christiansen, dog ikke hans egen plante.

Miltonia spectabilis var moreliana. Den opnåede vist en guld- og en sølv-medalje til bordbedømmelsen, hvis jeg husker rigtigt. Den ene som kultur, altså til dyrkeren, for at kunne dyrke planten op i den størrelse, og den anden til planten, for dens enestående egenskaber, farve, størrelse mm på blomsterne. Nogle steder vil I kunne se lidt af medaljeskiltet, så kan I jo følge lidt med i dommernes meninger.

Denne er også en af de danske, Paphiopedilum dianthum 'Pusser'. Niels Werian leverer nogle flotte store spændende fruesko, som er hans passion! Da mange af landskampsplanterne er taget før de kom ind til bordbedømmelse, kan jeg desværre ikke komme med ret mange bud på deres medaljer.

Neofinetia falcata. Som det nok kan ses på planternes størrelser og blomsterrigdommen, så skal der noget til, før en plante har mulighed for at få en medalje. Enkelte fåblomstrede kan dog også sagtens får pæne medaljer, nyheder behøver ikke ligne 20 år gamle planter i størrelse, og kan sagtens kun have ét skaft, og alligevel få så få ponits, at de får en medalje.

Masdevallia veitchiana.

Encyclia alata 'Eisenheime' . Der hvor jeg har kunnet se klonnavnet, er det kommet med, så har folk jo lidt at gå efter, hvis en plante ser meget fristende ud, og normalt er langt mindre farvestrålende eller mere småblomstret. Så kan I jo gå på jagt efter meristamformerede planter eller delestykker af disse unikke klonbenævnte planter.

Så er det en af de helt små, dog pænt store planter repræsenteret i den art. Dendrobium cuthbertsonii.

En mere af slagsen.

Og så den lignende, måske samme art, Dendrobium agathodaemonis 'Fasangarten'.

Miltonia Honolulu 'Warus-Best-Jakob' .
Her kommer der så 4 planter med en forkert baggrund, vi 3, der tog derned havde 5 planter med for Jan Larsen, vores landsformand, dem fik jeg aldrig taget billeder af på udstillingen, så, de dukker lige op her, da jeg snuppede dem herhjemme, inden de blev hentet igen.

Dendrobium Pink Glow 'Atlas' (Den sulawesiense x Den lawesii)

Kiel Cattleya Interglossa Atlas (Catt intermedia x Catt amethystoglossa)

Kiel Thunia pulcra 'Atlas'. På nær denne fik de 4 andre bronzemedalje.

Denne fik jeg taget et par billeder af dernede, Aerangis citrata 'Atlas'.

Og så den sidste af Jans, Paphiopedilum Lady Isabel 'OZ' x Paphiopedilum armeniacum '#4' 'Atlas'. Den fik en transportskade på vej derned, når bare man oplyser om det, så trækker det ikke fra ved bedømmelsen.

Den ene er meget lig Jans, men noget helt andet. Paphiopedilum Saint Armel 'Iris'. De andre to er Paphiopedilum Iantha Stage 'Frauf' og Phalaenopsis equestris var alba, så må I selv fordele navnene på dem!

Denne hedder Paphiopedilum Umatilla 'Wössen' (Paph parishii x Paph philippinense).

Denne får I 3 billeder af, dette for at man kan se, hvad der foregår på billedet.

Det var det bedste jeg kunne få af denne, med den afstand, vi skulle have til planterne. Ikke særligt værdigt for den flotte Aeranthes ramosa 'Hans'. Og, så lige en mere, så har I hele planten i al dens længde.

Lidt svær at se, da blitzen knapt rakte til den afstand, jeg skulle have, for at få det hele med.

Så kunne I hvile øjnene et billede mere, det er Renanthera Sunrise 'Prasong'.

Knapt så prangende som den forrige, en Pterostylis coccinea.

Det skulle være en Paphiopedilum diantum f alba 'Papi'.

En af Hans' flotte fruesko, en Paphiopedilum Goultenianum 'Fredensborg'. Guld og sølv til den!
Og her kommer den sidste af planterne ovre fra Hans.

Skal hedde Trichocentrum lanceanum nu om dage. En meget flot velgennemfarvet plante med store blomster. Husker jeg rigtigt, fik den kun en bronze-medalje.

Denne hedder Paphiopedilum Clinkaberryanum 'Viking' og er en primærhybrid mellem curtisii x philippinense. Krydset er registreret helt tilbage til 1893. Igen en fra Niels Werian, altså en af dem, der har muligheden for at tælle med til landskampen. Fik sølv og bronze.

En af Per Alms to planter, en Dendrobium helwigeanum. Den fik bronze.
Så har jeg vist ikke flere af dem fra landskampen af, og jeg vil straks gå hen til den danske udstilling, som Fyns klubben stod for. De var blevet lovet en 5 meter stor rund udstilling, men, den var kun 2,80 meter, hvor den var bredest. Så, den prøveopstilling, de meget seriøst havde lavet hjemmefra, den kunne ikke bruges til så meget. Dommerne havde som kritik, at planterne stod for tæt, det giver jo sig selv, når de fik for lidt udstillingsplads og, de selvfølgelig ikke ville fjerne nogle af de lånte planter. Den fik sølv, det var flot!

En ting er at fotografere planter eller udstillinger, men de flyvske mennesker, de er ikke lette at holde styr på, så de vader rundt i et væk! Der vil være en del fynboer rundt omkring på billederne, de havde sendt en bus derned fyldt med glade mennesker. Og, så var der selvfølgelig også de ansvarlige for udstillingen der ud over.

Her igen derfra. På billeder ser det rodet ud, det var det absolut ikke. Der kommer lidt flere billeder fra den stand her.

2 store Nanodes porpax hang smukt her.

Denne Vanda hybrid hang også der.

Blc. Eve Marie Barnett (Magnificent Watermelon) stod der, det sidste er et klonnavn, men, tilhører muligvis ikke denne plante. Billed-googler man den hybrid med det klonnavn, så får man et stort udbud af meget forskelligt udseende planter, med samme klonnavn skal de alle have samme udseende i farvesammensætningen. Men, en flot plante, uanset, om klonnavnet passer.

En af dem, der lyser godt op, Ascocenda Suksamran Sunligh.

Cynockes Wine Delight.
Så har jeg vist ikke haft mere tid til at fotografere her, og går hastigt videre til næste udstilling.

Her er det så den lokale klub, Schleswig-Holstein gruppens udstilling, hvor 2 kvinder absolut skulle stå i vejen. Hov, det er jo mine samkørselsfæller, Inge og Bente.

Her er det Hamburg gruppens udstilling.

De havde bl.a. Denne lille fyr udstillet, en Christensonella pumila.

Og disse hang der også, Miltonia moreliana og Oncidium Joakim.

Her sidstnævnte igen.

Her er det Berlin-gruppen, der har været i gang.

Laelia dayana coerulea.

En af mine mange favoritter både dernede, og her hjemme, den har dog ikke blomstret endnu hos mig. Ligner små blæksprutter, der hænger rundt omkring.

Pleurothallis megalops. Mange af de afbillede planter har sikkert fået nye navne med tiden, jeg har dog forholdsvist beholdt de navne, de har været udstillet med.

Kefersteinia tolimensis er også en af dem, jeg heldigvis har fået hjem på et tidspunkt. Og nej, Erna, ikke et skelebillede!

Bremen-Weser-Ems udstillingen. Nogle af de tyske udstillinger var der ikke meget ved, i en af dem var det Phalaenopsis-hybrider, der næsten skulle give liv i udstillingen, det er vist ikke meningen, og dermed ikke et ondt ord om de planter, det kan bare ikke være rigtigt til så stor en udstilling, og så har de stort set ikke andet at byde på.
[

Men en afrikaner fik jeg dog taget billede af, Stenoglottis longifolia.

Nu har I godt nok allerede fået et billede af Schleswig-Holstein gruppens udstilling, men, her et knapt så kønt billede af den, hvor mine medrejsende ikke er med på. Her kunne jeg også have valgt den forrige plante fra, denne var større.

Hvis ellers jeg har nogenlunde styr på det, så stammer Aerangis rhodostictum ikke bare fra Afrika, men også fra denne udstilling.

Og, selvom denne også er derfra, så kommer den fra Hans' gartneri, han har lavet det kryds, og opkaldt den efter fruen i huset! Bulbophyllum Herlyn's Delight, en blomst vi også så i vores lokale klub få dage før. En kæmpe stor blomst.

Dette afsnit ser jeg frem til hvert år, de trodser enhver fordom, og lader desværre planterne leve op dertil. Draculaer i lange baner, de kan desværre ikke klare den tørre luft, og klasker sammen. Selve blomsten kan som regel godt reddes hjemme igen, men, snipperne er for længst tørret helt ud, de er jo trods alt en del af fornøjelsen ved den blomst. Men sødt af dem at blive ved med at tage dem med.

Og, det var så her, jeg havde fotograferet et forkert navneskilt, så tak Bitten, En Zygostates lunata.
Hmmmmm, mon ikke jeg er halvvejs igennem nu. Måske tid til en rygepause til dem, der har brug for det!

Her er det så den meget variable Dendrobium lawesii.

Her er bl.a Paphiopedilum philippinense var roebelenii.

Flere Dendrobium lawesii.
Nu er det jo en 3-landskamp, så, hvem mangler vi mon?

Her er det Sydsvenska Orkidésällskapet , der har lavet udstillingen for Sverige.

Paphiopedilum sukhakulii x rothschildianum 'Enehusa' .

En meget smuk Cymbidium, som man alt for sjældent ser, Cymbidium erythrostylum 'Enehusa'.

Som alle andre i udstillingerne var denne også sat med et forkert navn på, alle kalder den Dendrobium sulawesii x lawesii, der er dog ingen i den slægt, der hedder Den. sulawesii, men det er det navn, den altid bærer rundt på, da mange andre slægter har arter med den gradbøjning af øen Sulawesi. Denne hybrid hedder retteligen Dendrobium Pink Glow, og er en krydsning mellem Den. sulawesiense og Den. lawesii. Så er der en diskusion gående på, om Den. sulawesiense og Den. glomeratum er én og samme art, sidstnævnte er meget mindre i blomsterne, men, det er så en helt anden diskusion, som ikke har noget at gøre med denne udstilling. Undskyld svenskere, I er ikke de eneste, der laver den lille fejl!

Her igen.
Her følger en del planter, som er fotograferet rundt omkring i drivhusene, bl.a. i mange af forhandlernes udstillinger, men, de færreste har jeg et udstillingsnavn til at putte dem ind i.

Sådan hænger mange af planterne rundt omkring, som regel har en enkelt udstiller et helt drivhus til sin rådighed, så kikker jeg ikke efter udstillere, men udstillede planter.

Paphiopedilum lowii.

Paphiopedilum haynaldianum x sanderianum.

Trichoglottis philippinensis var brachiata, som jeg også har med bristefærdige knopper lige nu.

En af dem, der lige har været vist på forumet, Paphiopedilum charlesworthii, men også Paphiopedilum niveum x wenshanense m. fl.

Denne havde de åbenbart glemt navnet til, den var hængt på siden af udstillingsrammen, så var den jo både med, og alligevel ikke. Alle udstillede planter skal have et navneskilt ved, hvis udstillingen skal gøre sig forhåbning om en medalje, har jeg ladet mig fortælle, så er det jo op til dommerne, om den er med, eller ej.

Men, hér er den med, Oncidium jonesianum er en meget smuk plante med lange, tynde, runde blade.

Dette smukke skrummel var også med for 3 år siden, og kan som mange af de andre ses i mit 3 år gamle indlæg om samme udstilling og landskamp.

Den er næsten gylden i farven, denne Dendrochillum magnum.

Miltonia Binotii skulle denne hedde, en menneskeskabt hybrid, havde det været naturhybriden, havde der været et x midt i navnet og med lille.

Et mix af Cattleya'er.

Så var der ingen der udstillede her i år, det var der vist sidst. Kaktushuset.
I næste drivhus kunne denne bl.a. ses.

Et sølle eksemplar af en Brassavola cordata.

Det sølle var et gennemgående tema i Herrenhausens Botaniske Haves udstilling, der holdt til her. Det var så første gang, jeg måtte slås om pladsen med den officielle fotograf ved udstillinen, han vandt. Så, hans stativ stod godt i vejen, selvom han gik rundt med kameraet i hånden en del af tiden. Men, lidt skud blev det da alligevel til.

Og denne næsten selvlysende Oncidium onustum havde som eneste plante ved udstillingen fået guld både i kultur og for planten.

Malleola baliensis.

Endnu en alba, denne gang en Paphiopedilum haynaldianum f. Album.

De små havde de også fundet frem, selvom det må være svært at finde så lille en klodsplante i en botanisk have.

Tristella tenuissima.

Et par Habenaria'er var også kommet med, her den orange Habenaria rhodocheila og Habenaria medusae bagved.

Her ses den lidt tættere på. Den fik sølv!

Ja, den selvlysende hænger også her, så samme udstilling endnu.

Oncidium crispum.

Og så en plante, de havde givet et artsnavn, som slet ikke findes, end ikke tæt på. Skal retteligen hedde Pteroceras semiteretifolia.
Så slap jeg endelig væk derfra, og fandt lidt andet guf.

En af de slægter, jeg vander ihjel.

Catasetum schmidtianum.

Coryanthes cataniapoensis.

Burde nok have hængt frit, så alle skafter rundt om klodsen kunne ses.

Gongora cassidea.

Stanhopia wardii.

Endnu en af dem, jeg ikke kan have. Catasetum expansum.

Ikke bare en af de mest smukke planter, sikken en blomstring, og, mange flere skafter på vej.

Paphina herrarae.

Så var der igen en gennemgangsdrivhus, denne gang med sukkulenterne. Astridia longifolia stod der på navneskiltet.

Så var jeg endnu engang kommet op at tottes med fotografen, måske der var to.

Jeg ville egentligt have været forbi gartneriet Glanz's udstilling igen, sådan gik det så ikke. Men jeg måtte tage billederne lidt kråt fra siden, da der også her stod et tomt stativ foran udstillingen, mens kameraet var håndholdt.

Det er jo ikke fruesko, den mand mangler som salgsobjekter.

Endnu en gennemgang, jeg undlod at tage billeder af de smukke lotus, som også blomstrede for 3 år siden, her er det så en af kæmperne, der stod ved kanten af dammen. Aristolochia gigantea med ca. 30 cm store blomster.
Nu vi er ved kæmperne, så var der desværre ikke blomst i denne stinkbombe.

Det er ét blad, og, det er, hvad den sætter hvert år. Når først knolden i den lille potte er oppe på ca. 50 kg, bladet er vel 4 meter højt her, så kan den blomstre, og en op til 7 meter høj blomst åbenbarer ikke bare sin skønhed, men også en så kraftig stank af råddent kød, at man nok ikke falder i svime over blomstens skønhed, men nærmere stanken. Men, desværre ikke i blomst, så skulle jeg have været der i slutningen af foråret eller starten af sommeren. Amorphophallus titanum.

Det her er bare så fantastisk smukt et træ, at det kommer med igen i år. Thunbergia mysorensis. De hænger bare der i luften på lange tynde stilke, som er flere meter lange, Selve blomsterstanden er mellem 30 og 50 cm lange.

Skægagamer, orkideknæler og farvefrøer var der også i nogle terrarier, her må I dog nøjes med den førstnævnte.
Nå, så kan I vist godt tåle et par orkideer til.

Endnu en med lange tynde runde blade.

Denne bar navnet Paraphalaenopsis serpentilingua.

Det var længe, Phalaenopsis-folket skulle vente på en smukt eksemplar, endda så smukt, at dommerne gav den sølv og guld. Bag den hænger et flot mørkt eksemplar af en Cattleya aclandiae.

Så mange gange, den art har været vist på forumet, er det næsten overflødigt at skrive, at det er en Phalaenopsis bellina 'Weihe' . Meget smuk plante. Selv de prof. lader skadede blade sidde, for ikke at svække planten unødigt!
Her er lidt fra samme rum, som svenskerne havde deres udstilling i, mens jeg til sidst ventede på, at de to unge damer, jeg fulgtes med, lige skulle handle færdig, mine 100 € havde for længst fået ben at gå på. Kopf var en værdig afløser for Ludwig, der p.g.a. problemer med at gå, var blevet hjemme.

Vanda Ruby Moon og en gul hybrid .
Nu har de jo godt nok en præsident i Tyskland, det forhindrede dog ikke kongen i at være med.

Paphiopedilum rothschildianum.

En Calanthe rosea stod også og blomstrede smukt der.
Og, mens jeg smuttede rundt og fotograferede, så var der en anden, der smuttede rundt og kikkede hver en sprække efter.

En gærdesmutte, der ikke var mere sky, end når kameraet kom 40 cm fra den, så stod den helt stille til billedet var taget.

Og, så følger lidt Vanda hybrider.

De var uden anden navn, end hybrid.

Det behøver de jo ikke blive grimmere af.

Muligvis en Vanda Blue Magic, det hed den ved siden af, mon ikke jeg undlod at tage et billede af navneskiltet, da naboens kunne ses på mine billeder. Det plejer at være grunden, og, den ligner godt nok den hybrid.

Nogle er mere sjældne end kønne, så har jeg vist sagt, hvad jeg mener om denne prangende plante.

Efter skiltet en Vanda tesselata hybrid.
Og så er jeg allerede ved den sidste, jeg må da vist være kommet til at springe hver andet billede over!

Der stod Lycaste Geyser Gold x Lycaste Capricorn x Anguloa P. Cripp på navneskiltet, det tror jeg gerne på.
Om end ikke andet, så fik I vel brugt et par minutter på at se indlægget igennem, jeg håber dog, at det kan give lidt inspiration til at besøge de udstillinger, der er rundt omkring, i den kommende weekend dog ikke så mange hvert sted!