Boardet er indtil videre lukket for tilgang af nye brugere.

Vi har i det seneste årstid haft problemer med, at rigtig mange fordækte personer opretter falske profiler på boardet og bruger det til spam eller linker til sider med mistænkeligt indhold. Vi bruger rigtig meget tid på at forhindre dette og på at rydde op efter disse personer.

Trafikken på boardet og antallet af nye 'reelle' brugere er faldet drastisk de seneste år og står ikke mål med ovennævnte indsats. Derfor har vi besluttet at lukke for tilgangen af nye brugere mens vi tænker over, hvordan vi løser problemet på en overkommelig måde. Eksisterende brugere kan fortsat logge på og bruge boardet som sædvanligt.

Egon & Henrik

Er min masdevillia død?

Skriv her, hvis din plante er blevet inficeret med en eller anden form for utøj eller bare ikke vil trives.
Besvar
Mosh
Indlæg: 2
Tilmeldt: 10/3/2016 kl. 10:59

Er min masdevillia død?

Indlæg af Mosh » 10/3/2016 kl. 11:13

Hej Forum.
Sidste år købte jeg denne masdevillia, som jeg synes er helt speciel.
Efter blomstring begyndte den at smide de grønne blade og lidt efter lidt røg allesammen så af. Nu har den stået sådan her vinteren over i stuen. Jeg har på frostfrie dage haft den ude på altanen (sælger sagde at den havde brug for lidt kulde for st blomstre igen)

Er denne orkide ligesom nogle andre planter, at den i vinteren dør ned for at komme igen til foråret elker er den bare død?

Mvh. Morten

Link til billederne, da dette forum kun tillader billeder på 128 kb. Hvilket i dag er ubruligt små billeder. Noget admin bør overveje at ændre☺️

https://www.dropbox.com/sh/clgq9yl3q48o ... jdYYa?dl=0

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Re: Er min masdevillia død?

Indlæg af Egon K P » 10/3/2016 kl. 14:27

Hej Morten.

For lige at tage billederne først, så er der sket en ændring i den tilladte størrelse for et år siden, men det er nok stadigvæk de gamle grænser, der står i teksten til billederne. Det burde jo så skrives om en dag. I dag er x-y begrænsningen fjernet og max. filstørrelsen er sat til 512KB. Man kan, uden det stort set kan ses, reducere med 15% i billedets kvalitet i et billedbehandlingsprogram, og det vil reducere størrelsen i KB med ca. 75%.

Men din orkide er død. Det er desværre ikke sådan, at den går i dvale og smider bladene. Når orkideer i Pleurothallidinae, som Masdevallia hører ind under, smider alle bladene, så er de døde. De har ingen pseudobulber som de fleste andre orkideer har, hvor de kan gemme på vand og næringsstoffer til overlevelse i dårlige tider.

Køber du en ny Masdevallia, så vil den have godt af at komme udendørs på et skyggefuldt sted om sommeren, planten vil stortrives udenfor, så længe det ikke er nogle af de få arter, der er til den varme side, men dem du viser på skiltet er alle hybrider, der tåler et udendørs ophold om sommeren. Plantorama 2000 har lige haft købt Masdevallia'er hjem for et par uger siden, måske de stadigvæk har nogle til salg.

Grunden til, at planten har smidt bladene, kan både være overvanding og for lidt vand. Da de ikke har pseudobulber, så er de nødt til at visne gamle blade ned i et forsøg på at overleve, hvis der bliver for tørt i pottemediet. Sol er en direkte dræber af disse pseudbulb-manglende planter. Er der for fugtigt hele tiden, så mener en af mine gode venner, som har dyrket Masdevallia'er til perfektionisme, at for megen fugt hele tiden kan stoppe vandtransporten til bladene med bakterier. Endelig vil de fleste arter i Masdevallia ikke over 25°C, så risikerer de også at smide alle bladene hen over et par timer. For at forebygge det, er der ofte krydset både arter til den kolde og varme side ind i hybriderne, så bliver afkommet mere tolerant overfor høje og lave temperaturer. Men under 10° skal du ikke byde den, så risikerer du også, at den dør og smider bladene.

Det er nogle meget smukke planter, som ydermere har den fordel, at de kan genblomstre fra alle gamle blade igen og igen. En egenskab, som hører til Pleurothallidinae, hvilket for mange slægters vedkommende der iblandt betyder, at de blomstrer året rundt. Så op på hesten igen, lad dig ikke slå ud over, at den her døde for dig, den slægt er mere end ét forsøg værd!
Mvh Egon

Mosh
Indlæg: 2
Tilmeldt: 10/3/2016 kl. 10:59

Re: Er min masdevillia død?

Indlæg af Mosh » 10/3/2016 kl. 15:26

Tusind tak for det uddybende svar.
Jeg må prøve igen.
Mvh. Morten

Besvar