Boardet er indtil videre lukket for tilgang af nye brugere.

Vi har i det seneste årstid haft problemer med, at rigtig mange fordækte personer opretter falske profiler på boardet og bruger det til spam eller linker til sider med mistænkeligt indhold. Vi bruger rigtig meget tid på at forhindre dette og på at rydde op efter disse personer.

Trafikken på boardet og antallet af nye 'reelle' brugere er faldet drastisk de seneste år og står ikke mål med ovennævnte indsats. Derfor har vi besluttet at lukke for tilgangen af nye brugere mens vi tænker over, hvordan vi løser problemet på en overkommelig måde. Eksisterende brugere kan fortsat logge på og bruge boardet som sædvanligt.

Egon & Henrik

Hvor og hvornår kan den beskæres

Spørg her hvis du har generelle dyrkningsmæssige problemer eller kommentarer.
Besvar
Oliver1871
Indlæg: 2
Tilmeldt: 22/9/2016 kl. 14:42

Hvor og hvornår kan den beskæres

Indlæg af Oliver1871 » 24/9/2016 kl. 11:01

Hej
Jeg er helt ny i dette, både med forum og orkide
Jeg er blevet hjemmeløbende husfar og går og hygger mig med husets orkideer. Der er kommet, tror jeg en ny plante på den eksisterende.

Hvor og hvornår kan jeg lave en deling. Og hvad er navnet på den jeg har taget et billede af.

John O. Madsen
Vedhæftede filer
Orkide-2_web.jpg
Orkide-2_web.jpg (48.71 KiB) Vist 4888 gange
Orkide-1_web.jpg
Orkide-1_web.jpg (41.35 KiB) Vist 4888 gange

Brugeravatar
Egon K P
Indlæg: 3633
Tilmeldt: 1/3/2007 kl. 19:42
Geografisk sted: Aarhus N

Re: Hvor og hvornår kan den beskæres

Indlæg af Egon K P » 24/9/2016 kl. 17:47

Hej John.

Velkommen til forumet.

Din lille keiki, som fænomenet hedder, kan godt tages af nu. Når den har rødder på 4-5 cm længde, så kan den klare sig selv. Men du kan også lade den sidde, så bliver det efterhånden en stor plante, der selv begynder at blomstre.

Det er i princippet naturens måde at klone på, for keikiens arvemasse er 100% identisk med moderplanten. Altså får den identiske blomster med din købte plante.

Du kan enten vrikke den forsigtigt af, eller hvis blomsterskaftet bag keikien er færdig, klippe et par cm på hver side af keikien. I begge tilfælde lader du keikien ligge på et bord et døgns tid, så tørrer snit/knækstedet op med noget ala en sårskorpe. Den skal være helt tør imens, for ellers risikerer du, at der går råd i sårene.

Så kan du plante den i en kompost magen til den, din Phalaenopsis hybrid står i.

Og hybrid er nok det nærmeste du kommer et navn til den, for hybrider købt uden navn til forbliver hybrider navnemæssigt. Den ene af forældrene til din hybrid kan sagtens have haft samme udseende, tit ser man ikke de store forandringer fra krydsning til krydsning. Og er det så videreudviklingen af den hybrid, eller er det en af forældrene.

Men det tætteste du kan komme et navn til den er hybriden Phalaenopsis Minho Princes. Du må sætte et navneskilt ved planten, hvor der står Phalaenopsis ala Minho Princes, men du må ikke give planten det navn.

Din plante er formentligt en meristemformeret plante, som en menneskenes måde at klone planter på. Igen 100% ens arvemasse i de tusindvis af planter, det ender med. For en Phalaenopsis Minho Princes kan se ud som din plante, men den kan også se ud som på det første billede i dette link:

http://www.orchidweb.jp/orchidshow/jgp2003/phal.htm

At der står Dtps. (Doritaenopsis) og ikke Phal. skal du ikke bekymre dig om, de to oprindelige slægter i det kryds, Doritis og Phalaenopsis er sidenhen slået sammen i Phalaenopsis.

For at vise dig, hvor svært set er at se forskel på to hybrider, så klik på dette link.

http://www.orchidplantcare.info/easy-or ... m-maudiae/

Sammenlign den så med billedet her under. Linket viser en Paphiopedilum Maudiae, og billedet her under er af en Paph. Alma Gevaert 'Gig', der er krydsningen lawrenceanum x Maudiae. Stort set ingen forskel på de to planter.
Vedhæftede filer
Landskampen, Paphiopedilum Alma Gevaert 'Gig' (lawrenceanum x Maudiae), © Egon Krogsgaard 10-09-16 5338 l.jpg
Landskampen, Paphiopedilum Alma Gevaert 'Gig' (lawrenceanum x Maudiae), © Egon Krogsgaard 10-09-16 5338 l.jpg (82.62 KiB) Vist 4885 gange
Mvh Egon

Oliver1871
Indlæg: 2
Tilmeldt: 22/9/2016 kl. 14:42

Re: Hvor og hvornår kan den beskæres

Indlæg af Oliver1871 » 26/9/2016 kl. 09:34

Hej Egon

Tak for dit gode svar, så er jeg i gang. :D :D

Jeg har besluttet at jeg lader den lille keiki blive hvor den er og lade hele planten udvikle sig. Der er 5 små skud på den lille keiki, som nok vil blomstre inden længe.

Mvh. John

Besvar